Drop-in møde: Forstå dine følelser (part 2)

TUBA-afdeling: 
Tidspunkt: 
Torsdag, 23 marts, 2017 -
16:00 til 17:30

Oplever du, at det er svært at finde ud af, hvem du egentlig er, hvad dine behov er og hvor dine grænser går? Kom og hør om hvordan vi fysisk og psykisk er skruet sammen i forhold til at være i kontakt med os selv. Hør om hvordan dit tilknytningsmønster har betydning for, hvordan du forholder dig til egne styrker og sårbarheder.

Til drop-in møder lærer du om, hvordan din opvækst i en familie med misbrug kan påvirke, hvordan du er og oplever verden i dag. 

Drop-in betyder, at du bare kan møde op uden at melde dig til først. Du kan selv vælge, om du bare vil møde op til et enkelt møde, der fanger din interesse eller om du vil komme til flere. Du skal dog vide, at vi desværre kun har plads til omkring 70 deltagere, og det er enkelte gange ikke tilstrækkeligt. Kommer der flere end 70, bliver vi desværre nødt til at afvise ved døren. Man kan ikke tilmelde sig, så vi kan kun opfordre til, at man kommer i god tid.

Mødet er et undervisningstilbud og ikke terapi – og er beregnet for unge i TUBA's målgruppe.

Umiddelbart efter Drop-in kl. 17:45-18:30 afholder vi en refleksionsgruppe. Her vil der for dem, der er interesserede i det, være mulighed for at gå mere personligt i dybden med nogle af de emner, der er blevet berørt. I refleksionsgruppen kan man dele tanker og følelser med andre samt få rådgivning fra terapeuterne. 

Du er velkommen til at tage en ven, kollega eller kæreste med. Vi glæder os til at se dig/Jer!