Drop-In møde: Parforhold og nære relationer

TUBA-afdeling: 
Tidspunkt: 
Mandag, 28 august, 2017 -
19:00 til 21:00

Har du svært ved at have tillid til andre mennesker? Svært ved at indgå i nære relationer? Ved du hvorfor?

Få viden om, hvordan din opvækst i en familie med misbrug kan påvirke, hvordan du er og oplever verden i dag. Nære relationer er temaet, vi griber fat i denne aften.

Oplevelser af svigt i opvæksten vil ofte komme til udtryk i forholdet til andre mennesker– særligt over for dem, der er helt tæt på. Bliv klogere, hvad der kan være på færde, hvilke ting du skal være opmærksom på, og hvordan I kan hjælpe hinanden, så din fortid i en misbrugsfamilie ikke ødelægger parforholdet.

Drop-In mødet afholdes i HUSET, Hasserisgade 10, 9000 Aalborg. 

Mødet er et undervisningstilbud og ikke terapi, det henvender sig til unge i TUBAs målgruppe (14-35 år) og er gratis. Du er velkommen til at lytte og lade dig inspirere af oplæggene og de andre unges fortællinger. Du kan også deltage i snakken med det, du oplever i din hverdag. Er du interesseret i at deltage, så tilmeld dig på mab@tuba.dk eller tlf. 40228357. 

Vi glæder os til at se dig.