Drop-In møde: Selvværd og selvtillid

TUBA-afdeling: 
Tidspunkt: 
Torsdag, 9 november, 2017 -
19:00 til 21:00

Hvorfor føler jeg ofte, at jeg ikke er god nok? Hvad kan jeg gøre for at ændre det? 

Få viden om, hvordan din opvækst i en familie med misbrug kan påvirke, hvordan du er og oplever verden i dag. Selvværd og selvtillid er temaet, vi griber fat i denne aften.

Mange, der kommer i TUBA, har et meget lavt selvværd, og svært ved at tro, at de er "gode nok". Hvad er forskellen på lavt selvværd og lav selvtillid? Hvor kommer det fra? Og hvordan kan du få mere ro i dig selv og finde troen på, at du er okay? Kom og vær nysgerrig på det, og få nogle redskaber til at arbejde med det.

Drop-In mødet holdes i HUSET, Hasserisgade 10, 9000 Aalborg.

Mødet er et undervisningstilbud og ikke terapi, det henvender sig til unge i TUBAs målgruppe (14-35 år) og er gratis. Du er velkommen til at lytte og lade dig inspirere af oplæggene og de andre unges fortællinger. Du kan også deltage i snakken med det, du oplever i din hverdag. Er du interesseret i at deltage, så meld dig endelig til på gth@tuba.dk eller tlf. 30672479. 

Vi glæder os til at se dig.