Hvor går jeg hen?

Køn: 
Kvinde
Alder: 
21 år
Spørgsmål: 

Hej!

Jeg har været i et forløb i TUBA, hvilket jeg fandt rigtig, rigtig godt.

Jeg er sidenhen flyttet til en kommune, hvor I ikke har en afdeling, men jeg kunne bare SÅ godt tænke mig at starte op igen.
Jeg mangler sådan nogle at snakke med.

Jeg er datter af en alkoholisk far. Min mor drikker ikke, men hun er psykisk syg, og jeg har stået med et stort ansvar fra en tidlig alder. Jeg er nu selv blevet psykisk syg.

Min kommune vil ikke hjælpe mig. Jeg blev rådet til at tage nogle psykologsamtaler, og dette gør jeg i forvejen. Her drøfter vi også de problemer, der er relateret til min opvækst, men vi kommer lidt hurtigt om det, idet der kun er x antal samtaler. Herefter har jeg desværre ikke selv råd til at fortsætte, da jeg herefter ikke længere får tilskuddet.

Jeg har fået mig en dejlig kæreste som behandler mig rigtig godt. Desværre er han alkoholiker som sin egen far og jo også min far. Jeg ser desværre et mønster, og jeg føler, jeg sidder fast i fortiden. Jeg vil gerne stoppe spiralen, men jeg elsker også denne mand, og jeg vil helst ikke fra ham.

Jeg har derudover flere problemer i parforholdet - problemer som udelukkende ligger hos mig og mine reaktionsmønstre. Jeg har problemer i sociale sammenhænge, problemer med at holde fast i studier og arbejde, samt er jeg for nylig blevet diagnosticeret med psykisk sygdom.

Jeg aner ikke, hvor jeg skal gå hen, når psykolog ikke er en mulighed, kommunen ikke vil hjælpe mig og TUBA umiddelbart heller ikke er en mulighed, eftersom I ikke har en afdeling i min kommune.

"Bliv rask" lød beskeden fra kommunen, da jeg spurgte, hvad jeg så skal gøre...

Jeg føler mig så alene.

Svar: 

Kære dig 

Tak for dit brev, og hvor er det godt at du beder om hjælp til at finde ud af hvor du kan gå hen og få den støtte du har brug for.  

Jeg kan godt mærke at jeg bliver en anelse vred på dine vegne over den afvisning du har fået fra den kommune du bor i. Jeg bliver vred fordi du er berettiget til hjælp. Du er under 24 år og går ind under det som hedder behandlingsgarantien.

Garantien siger at kommunerne skal tilbyde en behandlingsgaranti for børn og unge, hvis forældre er afhængige af alkohol. Altså er det ikke et spørgmål om hvorvidt kommunen vil hjælpe dig, for loven siger, at det skal kommunen!

Og for en sikkerhedsskyld så får du også lige dette link. Her kan du også, som voksen barn af drikkende forældre, få hjælp.

http://alkoholbehandlingen.esbjergkommune.dk/behandling/paaroerende.aspx 

Jeg håber at ovenstående nu giver dig en retning, så du kan komme videre efter psykologsamtalerne stopper. 

Der var en anden ting i dit brev som berørte mig meget, der hvor du skriver at du har fået en dejlig kæreste, som behandler dig rigtig godt, det er bare så dejligt, og jeg kan derfor godt forstå dig, når du skriver "desværre er han alkoholiker..." hvor er det godt, at du er ærlig, og at du sætter ord på og siger det højt!

Der er, som du selv skriver, et mønster, og på en måde tænker jeg, at du har ret, når du skriver, at du sidder fast i fortiden, for det er vel netop det du gør, når din kæreste drikker, din far drikker og sågar din svigerfar drikker. Kunne det være en idé, at du har øje på ikke at gentage dine forældres historie? 

Det første skridt i at stoppe spiralen, som du kalder det, er helt som du har gjort allerede, du ser det, du taler om det og du ved det, du fornægter ikke, det er så sejt, godt gået!

Næste skridt er måske at tale med din kæreste om dette, så også han ser det, sætter ord på og bliver helt bevidst om problemet. Og sammen kan I måske finde en løsning, så jeres kærlighed til hinanden får bedre vilkår, og I derved kan vælge at blive sammen, hvad tænker du om det?

Du skriver du har flere problemer i parforholdet, og at disse problemer udelukkende ligger hos dig og dine reaktionsmønstre, men altså lige her er jeg ikke helt så enig, jeg syntes du har sunde reaktionsmønstre, når du reagere på at din kæreste drikker! Derfor ligger problemerne ikke udelukkende hos dig, de ligger hos jer begge, sådan er det i et parforhold, der er to til at få det til at lykkedes, og der er to til at få det til at mislykkedes!

Mon det kan hjælpe dig lidt at se på dine reaktionsmønstre på denne måde, at du reagere fordi han drikker?

Når du nævner sociale problemer, så kan jeg jo ikke helt vide hvilke type sociale problemer du har, men som du sandsynligvis ved allerede, efter dit forløb hos TUBA, så er det meget almindeligt for voksne børn af drikkende forældre, at man oplever sig usikker på egen værdi og derfor kan det forstyrre ens evne til at fungere i sociale sammenhænge.  Dette kan afhjælpes ved fortsat samtaler med specialister inden for feltet, lige som TUBA, og linket tidligere - Det kunne eventuelt være godt for dig at komme i et gruppe forløb, men det er selvfølgelig helt op til dig, hvad der føles rigtigt.

Så nævner du også, at du har problemer med at holde fast i studier og arbejde, det kan jeg simpelthen godt forstå! Du har været i et godt forløb hos TUBA, efterfølgende flyttet til ny kommune, hvor der ikke er en TUBA afdeling, den nye kommune vil ikke hjælpe dig, din far drikker, din mor er psykisk syg, din kæreste drikker, og hans far, du er blevet diagnosticeret psykisk syg, du aner ikke hvor du skal gå hen for at få hjælp, du har så meget brug for nogen at snakke med og du føler dig helt alene! Kære du, der er jo ikke noget at sige til at du ikke kan koncentrere dig om hverken studier eller job!

Jeg håber så inderligt at du,når du læser dette svar, vil opleve, at helt alene er du ikke, og jeg håber du vil opleve, at du og jeg her på skrift har "snakket" sammen, og mest af alt så håber jeg af hele mit hjerte at din kommune hjælper dig til at komme igang med et forløb så du kan komme videre med dit liv og med dig selv. Giv dig selv et stort klap på skuldren for det du allerede har gjort, og særligt for din vilje til at gå efter hjælp, for ingen skal klare alt det alene som du gør!

De kærligste tanker

Jette