Reaktionsmønstre i parforhold

Køn: 
Kvinde
Alder: 
26 år
Spørgsmål: 

Kære Tuba

Jeg er vokset op i et godt hjem i stort hus med forældre med lange videregående uddannelser og gode jobs. Der var dog det problem, at min mor så længe jeg kan huske det, drak primært når min far tog på forretningsrejser. Hun var altså ikke fuldtidsalkoholiker, men kunne altså "vælge" hvornår hun ville drikke sig helt under. Min far fandt ofte ud af det og da jeg blev ældre turde jeg også godt selv sige det til ham når der var sket noget. Hun var jo tit sat helt ud af spillet i flere dage i streg. Men så kunne der jo gå mange måneder imellem de skete igen, så var hun egentlig alkoholiker - det har jeg i hvert fald kæmpet lidt med at forstå. For ellers var hun jo kærlig og en sindssygt god mor. Jeg har godt kunne tale med min far om det, men han var nok ikke god til at sætte hende stolen for døren dengang, fordi hun ofte havde bundanger og lovede det aldrig skete igen.. og så var det ligesom glemt.

Jeg fungerer egentlig helt normalt, har lang videregående uddannelse og er meget social osv.. Men når jeg er i forhold så tror jeg at nogle af mine reaktioner overfor kærester muligvis kommer fra ting jeg oplevede dengang. 
- Jeg har virkelig meget brug for hele tiden at blive bekræftet ellers tror jeg pludselig at de ikke er interesseret i mig alligevel..
- Hvis jeg føler at en aftale bliver brudt smelter jeg fuldstændig sammen.. jeg får angst og bliver helt hysterisk. 
- Jeg føler hele tiden at jeg skal vide om han vil ses med mig senere og det kan bekymre mig en hel dag om jeg ser ham senere.. jeg har lyst til at have kontrollen ved at skrive og planlægge det, men omvendt vil jeg jo ikke være for meget når det er nyt, men er bare så bange for at han så pludselig skal noget andet og så ved jeg hvor ked af det jeg bliver.. selvom jeg logisk godt ved at han jo ikke hader mig bare fordi han skal noget andet én aften..men bliver så skuffet hvis det ikke bliver sådan, så jeg spørger ligesom for at beskytte mig selv på forhånd..
- Jeg har et stort behov for kontrol og kan blive helt ængstelig hvis jeg kan regne ud at weekenden efter, skal vi ting hver for sig og hvordan skal vi så bruge tid sammen.. er vel bange for at han "vender" sig til at det er fint nok ikke at ses eller sådan noget..
- Er generelt meget følsom og kan blive enormt hidsig.. er dog god til at styre det i nye forhold udadtil fordi jeg godt ved det er voldsomt overfor dem.. men så snart jeg kender dem bedre eksploderer jeg hvis jeg føler mig tilsidesat eller at han er ligeglad med mig.. i nyere forhold går jeg så med de følelser selv

Jeg føler at der er noget galt med mig fordi jeg ellers fungerer meget godt.. jeg misunder piger der bare kan lægge fyren på is eller have det fint nok med ikke at se ham.. det har jeg enormt svært ved.. det at jeg kan gå og være bundangst for om han vil mig, når han egentlig har vist mig det hele weekenden, men så snart jeg er væk fra ham lidt tvivler jeg på det hele..
Ofte bliver jeg også hurtigt trætte af mine kærester når jeg så endelig har dem hvor jeg vil have dem..

Jeg ved godt at I tit svarer at det første skridt er at man selv kan se det har noget med ens fortid at gøre, men jeg har brug for at vide hvordan det har noget med det at gøre, og om jeg skal tale med nogen for at gøre noget ved det.. for det hjælper intet at jeg er bevidst om det..

Tusind tak på forhånd
 

Svar: 

Kære du

Du fortæller om din barndom med en mor, som drak, når far var på forretningsrejser. Som jeg forstår dit brev, beskriver du en svær problemstilling, du står i, i forhold til nye forhold; du føler, at du har behov for at have kontrollen, og for hele tiden at blive bekræftet. Du fortæller også, at du har brug for at vide, hvordan din barndom kan have noget med dine nuværende forhold at gøre, og om du skal tale med nogen for at gøre noget ved det, fordi det ikke hjælper ”bare” at være bevidst om det. Jeg vil prøve at komme med inputs til dit dilemma.

Du beskriver, hvordan din mor drak, imens din far var på forretningsrejser, og hvordan hun var ”sat ud af spillet” i flere dage i streg. Det får mig til at tænke på, om du i de perioder har været dén, som havde styr på tingene, og havde kontrollen derhjemme, i en meget ung alder? I så fald vil det give mening for mig, hvorfor det ligger naturligt til dig, at have kontrollen. Jeg ved, at nogle børn af drikkende forældre, kan have en trang til at have kontrollen. Dette kan måske skyldes en barndom, hvor barnet ofte havde kontrollen i hjemmet, fordi den drikkende forælder ikke var i stand til det. Jeg tænker derfor, at det måske kan være en naturlig reaktion på en barndom med meget ansvar.

Du skriver, at du har brug for at vide, hvordan din nutid og fortid hænger sammen, og om du skal tale med nogen, for at gøre noget ved det. Baseret på dette brev, kan jeg desværre ikke fortælle mere om, hvordan det hænger sammen, end jeg allerede har gjort. Jeg tænker derfor, at det vil give god mening, at du snakker med nogle om det, som du selv foreslår. TUBA har en afdeling i din kommune, så hvis du har lyst til at snakke med dem, og sammen med en terapeut finde ud af, hvordan det hele hænger sammen, kan du kontakte dem – hvad tænker du om det? Af hensyn til din anonymitet, nævner jeg ikke din kommune her, men du kan hurtigt finde den på dette link: http://tuba.dk/mennesker-i-tuba . I din kommune kan alle 25-35-årige, som er bosat i kommunen, få hjælp ved TUBA.

Jeg håber, du har fået svar på dit spørgsmål – ellers må du skrive ind igen. Jeg ønsker dig det bedste.

De bedste hilsner

Mette, TUBA