Frivillige chatrådgivere til TUBA

Lige nu har du chancen for at blive frivillig chatrådgiver i TUBA Danmark og samtidig gøre en forskel for unge, der er vokset op i familier med alkohol- og stofmisbrug. Som chatrådgiver får du en solid grunduddannelse i chatrådgivning, spændende og relevante kurser, dygtige kolleger og tilbud om supervision. Kan du være omsorgsfuld og stille de svære spørgsmål? Og er du frisk på en faglig og personlig udfordring?

Hvem er vi?
TUBA er en landsdækkende interesseorganisation for unge fra familier med alkoholproblemer, under Blå Kors Danmark.

Online rådgivning
Hvert år gør ca 1500 unge mellem 14 og 35 år brug af TUBAs chatrådgivning. De unge henvender sig typisk til os med svære personlige problemstilliner som angst, ensomhed og overgreb. Som frivillig bliver du klædt på til og skal forvente at bemande både gruppechat og 1:1chat.

Vi rådgiver ud fra et menneskesyn som danner rammen om mødet mellem den unge og rådgiveren. Menneskesynet indebærer at vi:
Rådgiver de unge med udgangspunkt i deres egne forståelser, ønsker og behov. Anerkender de unge som kompetente mennesker med ressourcer. Betragter os selv som reflekterende sparringspartnere og ikke som eksperter.

For at blive frivillig skal du:

  • Være minimum 25 år
  • Brænde for TUBA’s sag
  • Være afklaret med egen situation og have afsluttet behandling, hvis du f.eks. er vokset op i en familie med alkoholproblemer
  • Være følelsesmæssigt robust og kunne håndtere svære problemstillinger

For at blive frivillig kan du have en baggrund indenfor:

  • Psykologi
  • Terapi
  • Socialrådgivning
  • Teologi/diakoni
  • Pædagogik
  • Lærer

Som frivillig bliver du tilknyttet et fast ugehold, mandag eller onsdag og har vagt hver anden uge. Der er tale om aftenvagter hver anden mandag i lige uger af fire timers varighed, kl 17.45-21.15. 

Du kan læse mere om TUBA på www.tuba.dk og om vores faglige profil på www.tuba.dk/faglig-profil

Ansøgningsfrist er d. 31.07.17 kl. 23:59. Samtaler afholdes løbende. Vær obs. på at der afholdes obligatorisk introduktionsdag d. 19. august. 

Lyder det som noget for dig? Så send en ansøgning til frivilligkoordinator Michelle kogstad på mhn@tuba.dk eller ring på tlf. 60 66 67 05 for yderligere information.

BEMÆRK: Der er tale om frivilligt ulønnet arbejde.

Arbejdssted: Frederiksgade 75, 8000 Aarhus.