Anonymitet

På chatten er du som udgangspunkt altid anonym.

I 1:1 chatten

Du skal ikke oplyse dit navn, cpr-nummer, adresse eller lignende for at chatte med en af TUBAs rådgivere.

Du vælger selv, hvilke oplysninger du deler med rådgiveren. Du skal dog være opmærksom på, at rådgiverne har underretningspligt. Det betyder, at rådgiverne er forpligtede til at underrette, hvis de får kendskab til, at en person under 18 år udsættes for noget, der er ulovligt. Rådgiverne kan kun underrette, hvis de kender dit navn og din adresse.

Vi kan ikke se dig eller den computer, du sidder ved. Din IP-adresse er usynlig for os.

Når chatten er afsluttes, gemmes den i en kort periode, så vi indimellem kan uddanne vores rådgivere. Du forbliver naturligvis anonym.

For at gøre rådgivningen bedre udfylder vi efter hver rådgivning et anonymt skema. Her skriver vi dato, alder, køn dato og samtaleemner. Skemaet er helt anonyme - vi gemmer ingen informationer om dig.
       
I gruppechatten, debatten og brevkassen

For at sikre en god og tryg kommunikation mellem unge, formidler vi ikke kontakt mellem de unge. Det betyder, at alle personlige informationer i gruppechatten, deabtten og brevkassen vil blive slettet.

Vælger du at oplyse din mail, for at få svar på et spørgsmål i brevkassen direkte på mail, behandler vi dine oplysninger fortroligt.