Drop-In møde: Parforhold og nære relationer

TUBA-afdeling: 
Tidspunkt: 
Onsdag, 14 marts, 2018 - 16:00 til 17:30

- Hvorfor mister jeg mig selv i parforhold? Hvorfor har jeg konstant brug for bekræftelse fra min kæreste og mine venner?  Hvorfor er det så svært at stole på andre?

Få viden om, hvordan din opvækst i en familie med alkohol- eller stofmisbrug kan påvirke, hvordan du er og oplever verden i dag. Denne dag griber vi fat i temaet nære relationer.

Oplevelser af svigt i opvæksten vil ofte komme til udtryk i forholdet til andre mennesker – særligt over for dem, der er helt tæt på. Bliv klogere på, hvad der kan være på færde, hvilke ting du skal være opmærksom på, og hvordan I kan hjælpe hinanden, så din fortid i en misbrugsfamilie ikke ødelægger parforholdet.

Drop-in betyder, at du bare kan møde op. Mødet er et undervisningstilbud og ikke terapi - og henvender sig til unge i TUBA's målgruppe (14-35 år).

Vi glæder os til at se dig.