Akut råb

Køn: 
Kvinde
Alder: 
35 år
Hvem i din familie har et misbrug?: 
Jeg er pårørende til en ung i TUBAs målgruppe
Spørgsmål: 

Tidliger lære til en ung i tuba   Nu jeg plejmor til 6 unge hvor forældre drikker og vi har en ung på 14 der brug for kom i tuba hvor lang er ventetiden han er akut i fare da han ikke kan være i sig selv mere  kommunen vil intet stille op

Svar: 

Kære du. 

Mange tak for dit brev, jeg kan godt forstå at du skriver herind. 

I dit brev fanger jeg en frustration og et råb om hjælp, til din plejesøn som du oplever har et akut behov. Jeg vil forsøge at guide dig videre så godt som jeg kan. Til sidst i mit svar, vil jeg komme med nogle forslag til dig. 

Måske ved du det allerede, men i TUBA rådgiver vi unge mellem 14 og 35 år som er vokset op i familier med alkohol- og/eller stofmisbrugsproblematikker. Derfor er dit brev naturligvis særlig relevant og vi vil på den baggrund gerne forsøge hjælpe ham så godt som vi kan. Det kræver dog, at han selv kontakter os eller at han sammen med dig kontakter os. 

I dit brev fornemmer jeg, at du oplever en stor udfordring i at få hjælp til din plejesøn, og det må være en meget svær situation at stå i, som pårørende til en du oplever, har brug for hjælp nu. Det kan være en følelse af magtesløshed og måske en følelse af at svigte ham, mon det er noget du genkender? 
Alene dit engagament som plejemor fortæller mig, at han er i gode hænder hos en som dig, der vil gøre alt for at finde den hjælp som han kan have burg for. Selvom det måske kan lyde banalt, så er tryghed, forudsigelighed, kærlighed og omsorg noget af det fineste vi som mennesker kan give videre, i den proces det er, at vente på at hjælpen når frem. Mon det giver mening?

Jeg har nogle forskellige forslag til, hvordan du kan hjælpe ham videre. Du kender ham bedst og ved, hvilke muligheder han vil profitere mest af.

I forhold til ventetid, skal I kontakte jeres kommunes TUBA afdeling og skrive en mail. Her kan han skrive, at han er vokset op i en familie med misbrugsproblematikker. I kan se mere her: https://tuba.dk/hjælp

I TUBA har vi også en online chatrådgivning, hvor han har mulighed for at skrive ind mandag, onsdag og torsdag fra 18-21. Her kan han måske komme af med oplevelser, tanker, følelser osv. omkring det at være barn af en misbruger. I kan se mere her: https://tuba.dk/chat

Måske har du allerede forsøgt dig der, men en mulighed er at kontakte det lokale misbrugscenter og forhøre sig, om de har noget akuthjælp eller forslag til børn som din plejesøn. 

Jeg håber, at mit svar har givet dig nogle muligheder, som du kan arbejde videre med. 

De bedste hilsner, Maria.