hvad skal man gøre?

Køn: 
Kvinde
Alder: 
17 år
Spørgsmål: 

Hej brevkasse.

Jeg er en pige på 17 år, og min far har været alkoholikere hele mit liv, så langt jeg kan huske tilbage. Jeg har haft problemer med psyken og noget af det er pågrund af min far. Jeg har tit haft det som om, at jeg ikke er god nok eller at ingen kan lide mig og at folk kun vil være sammen med mig på grund af medlidenhed for mig, og jeg har været ked af det og bange for bla. at miste folk i et par år nu. Nogen gange er jeg bange for at ligne min far for meget.

Men nu er jeg startet på gymnasiet, og jeg har fået mig nogle rigtig gode veninder, som jeg holder meget af, men nu jeg er bange for at de til sidst vil forlade mig eller at jeg vil skubbe dem væk, ligesom jeg gjorde med alle mine venner og veninder i folkeskolen. Jeg er bange for at ende op fuldstændig alene med ingen der elsker mig, og jeg ved jo godt at det ikke er rigtigt, og jeg prøver overbevise mig selv om det hele tiden, men nogen gange er det bare rigtig svært at ryste af mig.

De fleste af mine nye veninder ved faktisk godt at min far er alkoholiker, men de ved ikke at jeg har haft mange problemer med mig selv og med min psyke, og jeg ved ikke om jeg skal fortælle det til dem eller hvordan jeg skal gøre det? Jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere det, jeg føler mig lidt alene nu her, også selvom at jeg ikke er det. Jeg vil godt fortælle det til min mor, men jeg ved ikke om hun vil forstå det eller hvordan jeg skal forklare det.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv nogen gange. Jeg får det mest sådan her når jeg er alene eller ikke sammen med folk, fordi jeg er bange for hvad folk tænker om mig når jeg ikke er til stede.

Hvordan skal jeg håndtere det?

Mvh fra mig

Svar: 

Kære mig

Tak for dit åbne og ærlige brev. Det er godt, at du har skrevet og delt dine tanker. Det ser jeg som en handling mod at passe på dig selv.

Du har nogle gode overvejelser og tanker om, hvordan din situation påvirker dig. Du skriver, at du ofte ikke synes, at du er ”god nok”, at du er bange for, om folk kan lide dig og dermed bange for at miste. Du skriver også, at du er bange for at ligne din far.

Først vil jeg skrive til dig, at mit brev indeholder mine råd til dig. Det er vigtigt, at du selvfølgelig handler sådan, som du føler, er det rigtige for dig.

Mange børn af alkoholmisbrugere kan have det svært med sig selv og kan på grund af lavt selvværd og svigt være bange for at miste – og nogle gange også skubbe folk fra sig. På den måde føler man måske, at man selv har taget en beslutning om at sige nej tak til en relation og dermed have skånet sig selv for at blive såret. Måske kan du genkende disse tanker omkring det, at skubbe folk fra dig, og at det er noget, som du er bange for at komme til at gøre med dine nye veninder.

Dine reflektioner og tanker ser jeg som første skridt på vejen – både i forhold til frygten for at komme til at ligne din far og det at være bange for at skubbe dine veninder fra dig. Når du selv er så bevidst om det, som det lyder til, at du er, så tror jeg, at du er godt på vej.

Du skriver, at du har fortalt dine veninder om din fars alkoholmisbrug, hvilket tyder på, at du føler dig tryg i deres selskab. Du kommer selv ind på det - kunne du evt. forestille dig at fortælle dine veninder om, hvordan du har det med dig selv og hvad, du er bange for? Måske kan de hjælpe dig til at få øje på, hvornår du skal huske at være god mod dig selv og tro på, at du er værd at holde af?

Selvom du ikke ved, hvordan du skal forklare din situation til din mor, så kunne det måske være en ide at prøve. Jo flere personer i dit liv, som kender til dig og din situation vil måske kunne hjælpe dig til ikke at føle dig alene?

Har du før gjort brug af TUBA? Måske kunne det hjælpe dig at gå i en terapigruppe hos TUBA. Der ved jeg, at de ofte snakker om selvværd og frygten for at miste. Måske kunne det hjælpe dig at høre andre fortælle, hvordan de takler deres tanker omkring dem selv? Du kan finde information om den TUBA afdeling, der ligger nærmest dig på hjemmesiden.

Inden jeg slutter mit brev, så vil jeg gerne fortælle dig, at du er lige præcis sådan, som du skal være. Du er dig og ikke din far, og du er værd at holde af. Du reagerer helt normalt på noget, som er unormalt i dit liv. Men jeg kan høre, at du er godt på vej – dine tanker omkring din situation viser, at du gerne vil passe på dig selv.

Jeg ønsker dig al held og lykke.

De bedste hilsner fra Carina, TUBA.