Hej, jeg er en fyr på 18 år.
Min far har haft et alkoholmisbrug så længe jeg kan huske. Og meget kort kan jeg sige at jeg føler mig meget ensom, da jeg ikke har nogen rigtig nære relationer til nogen jævnaldrende.
Men det, der undrede mig , var om der er nogen der, har det ligesom mig? Jeg har nemlig læst om mange unge "der tilsidesætter deres egne behov" fordi de bliver over-ansvarlige og skal overtage voksenrollen. Dette har ikke været tilfældet med mig, da jeg rent ud sagt ikke ordner ret meget selv, men overlader meget til min mor, hvilket jeg nogle gange har dårlig samvittighed over. På længere sigt er det nok heller ikke bæredygtigt at jeg ikke lærer at klare mig selv. Jeg 'optræder' oftest meget genert og sky og jeg tror ikke rigtig på mig selv.
Jeg har problemer med at skabe venner af grunde jeg ikke helt kan udpege. Jeg er meget tilbageholden og indadvendt og har nok også svært ved at begå mig socialt.
Er der nogen ligesom mig?
Sush48 says
Jeg snakkede med en rusmiddelstyrelsen i Odense eller noget i den stil. De henviste mig her til TUBA. Men under den samtale gav hun mig en folder, og lige netop de ting du beskriver: ensom, sky/genert, svært ved at få venner etc ..
Det er typiske “tegn” på, at ens forælder/forældre har et misbrug .. det påvirker en i større grad end man tror. Jeg kender det fra mig selv. Jeg blev så ked af det, da jeg læste den folder, for jeg havde aldrig tilskrevet de problemer min fars misbrug. Havde aldrig tænkt, at hans problemer kunne være et led i min manglende evne til at socialisere med andre mennesker og mit/min manglende selvværd/selvtillid.
Det er ikke DIG, der er noget galt med. Det er ikke din skyld. Noget af det overhovedet!
Anonym says
Jeg ved præcis hvad du mener, da jeg har haft det ligesådan. Jeg hørte til et check-in møde i TUBA at man sagtens kan gå begge veje. Man kan ligeså godt blive anti-ansvarlig som man kan blive over-ansvarlig.
Jeg har selv følt mig utroligt anti-ansvarlig, jeg har haft en tendens til at lade min mor gøre utroligt meget for mig, selv efter jeg var flyttet hjemmefra. Jeg har i en lang periode også lagt en masse ansvar på min kærestes skuldre og gjort hvad jeg kunne for selv at tage så lidt som muligt. Jeg har i perioder været rigtig dårlig til at komme til tiden og overholde aftaler, jeg gik altid igang med opgaver aftenen før de skulle afleveres og jeg var rigtig dårlig til at rydde op.
Jeg har selv tidligere følt mig lidt ansvars allergisk, jeg tror det hænger sammen med det kæmpe ansvar som jeg følte overfor mine forældre da jeg var lille. Det har ligesom ikke været plads til at tage ansvar for mig selv og mit liv, og jeg har heller aldrig rigtig lært hvordan man gjorde.
Det har dog rykket sig en hel del for mig, eftersom jeg har fået mere klarhed over det. Til at starte med fik jeg øjnene op for de områder af mit liv som jeg var god til at tage ansvar for, og istedet for at slå mig selv oven i hovedet med de ting jeg ikke kunne finde ud af, fik jeg ligesom sagt til mig selv at det var okay at jeg ikke kunne det hele på en gang og at jeg måtte lære det stille og roligt.
Anonym says
Hej med dig 🙂 Jeg kender det rigtig godt det du går igennem .. Jeg snakker heller ikke rigtig med nogen i den forstand .. Jeg har en mor der er Narkoman/ alkoholiger og en far der er narkoman .. Jeg er også rigtig dårlig til at begå mig socialt med unge mennesker som mig selv .. Har aldrig rigtig gået i byen eller noget .. Men det gør også rigtig ondt, at man ikke føler at man bare kan trives og være som så mange andre… Håber du har en dejlig mor .. Ville ønske jeg nogengange havde en clean forældre .. et forbillede ..