Hej.
Min mor har drukket siden jeg kan huske.
Jeg har gået i terapi førhen, hvilket hjalp mig super meget, og ledte til at jeg konfronterede min mor med hendes misbrug. Det blev også til en konfrontation af min far, der hele mit liv har forholdt sig passiv tl min mors misbrug.
Nu er der gået 1 år siden jeg sidst var i terapi og 5 måneder siden konfrontationen. (Hvorefter min mor havde besluttede for at komme i behandling for at stoppe med at drikke.)
For en uge siden modtager jeg så en besked fra min mor, om at hun er blevet indlagt på hospitalet, da hun er faldet. Med det samme tænker jeg hun er begyndt at drikke igen.
Jeg hører intet fra min far, før 4 dage efter, hvor han skriver en kort status besked "Har du hørt fra mor?". Jeg bliver vred over hans henkastede besked, og ringer ham op. Under opkaldet fortæller han, at min mor aldrig startede i behandling og fortsat havde drukket voldsomt i længere tid nu.
Efterfølgende skriver begge parter små opdaterende beskeder til mig, og beder mig om at ringe eller skrive, men jeg kan ikke svare. Jeg føler mig enormt overvældet og ked af det, samtidig med, at den dårlige samvittighed, over ikke at være der for min mor, vokser sig større.
Hele sidste uge har jeg været så udmattet og træt, at jeg hverken har kunne passe mit studie eller sociale relationer, på trods af at jeg gennemsnitligt sover 8 timer.. Mest af alt, har jeg bare lyst til at forsvinde ind i en anden verden for en stund.
Jeg elsker mine forældre enormt højt, men kan slet ikke overskue tanken om at se og snakke med dem. – og jeg ved, at jeg er hele deres verden, derfor har jeg konstant dårlig samvittighed over, ofte ikke at kunne rumme dem. Det er sådan en frustrerende følelse, at jeg savner dem, men ikke kan overskue at se dem. Til tider er det uretfærdigt at være nogens barn, og bære det kæmpe ansvar man aldrig meldte sig til, men samtidig er det et privilegie at have forældre, og det vil jeg aldrig ville være foruden.
Hvis andre sidder med samme frustrationer eller tanker må i meget gerne dele dem!
Skriv et svar