Hej alle. Det her er mit første opslag, og ja, jeg er forhåbentlig ikke alene, men jeg har brug for lidt råd eller peptalk omkring denne jul. Julen i år er meget speciel for mig, da det er aller første jul hvor jeg ikke ser min far, ej heller har kontakt til ham. Han er i et aktivt misbrug og jeg har endelig fundet min stemme, og sagt fra overfor ham og hans stoffer. Så nu er kontakten cuttet helt. Mit problem er bare, at beslutningen er den rigtige, der har jeg ingen tvivl, men samvittigheden omkring min far nu skal sidde alene juleaften (vi er kun ham og jeg normalt). Det nager mig enormt, for jeg ønsker ikke hans selskab, men samtidig vil jeg jo ikke han er ulykkelig, især ikke en aften som juleaften. Har I nogle gode råd til hvordan mine tanker ikke skal ledes hen på ham juleaften, men at jeg kan nyde min dag med min kæreste og hans familie.
Tak for jeres tid til at læse mit opslag.
Anonym says
Hejsa. Jeg kan se, at det er lidt sent at svare, måske, men tænkte alligevel lige at dele mine tanker.. Jeg kender godt til tanken om, at det er trist med julen, når man har en lidt “ødelagt” familie.. Er dog glad for at høre, at du kan dele aftenen med nogen, så du ikke sidder alene med alle dine følelser. Det eneste som jeg har erfaret virker for mig, er at sige det højt til nogen, selvom det er lidt tabubelagt. At du har empati, er ikke det samme som at du har fortrudt dit valg jo, og jeg håber for dig, at du kan finde modet til at fortælle nogen om det. Husk også at dét at din far sidder alene, ikke er dit ansvar, han er voksen og har ansvar for eget liv
God jul til dig.
Anonym says
Tusind tak for dit svar, og hvor har du ret. Jeg endte med at have en dejlig aften, men det var da bestemt en underlig oplevelse, især fordi jeg i dag for at vide min far har kontaktet andre i familien for at ønske god jul. Men ikke mig. Men det må være et valg som jeg ikke skal være ansvarlig for.
Glædelig jul til dig og tak for svar.