Jeg er 26 og er vokset op med begge mine forældre og de er stadig sammen. Men min far har drukket i min familie. Hos os har rammerne udaftil været i orden. Alt har set fint ud.bil, hus og pænt tøj, men inde bag huset fire vægge, har der bværet meget ensomhed ogutryghed!!
Min far har ikke drukket hver dag, men han drikker for meget når han drikker og bliver ubehagelig! Siger sårede og grimme ting om andre og os i familien og starter altid kænderier med min mor, hvor han er å hård i sit sprog og uretfærig. Han bliver kort sagt meget negativ, når han er fuld.
Dette har gjort at min familie altid har haft antennerne ude, om han nu skulle drikke i aften og det hadede vi (mor, min søster og jeg) men vi snakkede ikke rigtig om det.
Jeg var altid utryg, hvis vi skulle have gæster, for så skulle de drikke og så følte jeg minfar hele tiden kiggede på mig for at kontrollere at jeg ikke gjorde noget forkert. Jeg skulle opføre mi ordentligt. (hvilket jeg faktisk altid har gjort – så det var uberettiget at kontrollere) og gjorde mig meget usikker, ked af det og utyg.
Jeg var altid bange når han drak. Følte jeg skulle beskytte min mor, der virkede lille, svag og usikker. Hun brugte også meget mig, himlede med øjnenen ovefor mig, når hun ikke var enig med min far, men sagde ikke selv fra, men ventede på, at jeg skulle blande mig og holde med min mor.
Min far har været meget dominerende i min familie og har ikke respkteret mine eller er andres grænser. Han har aldrig slået, men snakket grimt og nedsættende til os.
Det var ikke velset at vise følelser og begge mine forældre, har aldrig kunnet vise følelser eller snakke om det.
De har kunnet hjælpe med lektierne, købe tøj til mig og givet mig mad… rammerne har der aldrig været noget galt med! Og det har også været hårdt for så har ingen kunnet se, hvordan det i vikeligheden var hjemme hos os.
Fordi der ikke er andre der rigtig så, hvordan det stod til hjemme ved os, så føltes det som om, at det er mig der sladre, ved at skulle stå ved og fortælle om hvordan det var. Føler jeg er en forræder så. Føler nogen gange jeg er svag, fordi jeg gå i Tuba, når min søster nu ikke går sådan et sted og familien bare køre videre som om alt er fint – ingen snakker.
—————Er der nogen der kender til noget af dette?
..I må også meget gerne kommentere til det jeg har skrevet hvis der er noget I har lyst til at skrive noget til 🙂
Mvh. Kirsten
Anonym says
Det er næsten som at læse sin egen historie..
Hjemme hos mig var det min mor der drak. Og gør det stadig. Hun siger også grimme ting, når hun er fuld.
Hverken min far, min ældre bror eller min lillesøster har nogensinde snakket om hvad det egentlige problem er. Jeg har tit råbt højt derhjemme for at få min far og mor til at få hjælp – men intet skete.
For ca. to måneder siden besluttede jeg at bryde forbindelsen med min mor og dermed også min far. Min søster og bror har nu sagt de ikke vil have noget med mig at gøre. Facaden skal holdes og ingen i min familie vil indse min mor er alkoholiker.
Det er meget hårdt, men jeg er nødt til det for at passe på mig selv. Havde nogle angstanfald i sommerferien og fik det generelt meget dårligt hver gang man snakkede med dem derhjemme.. Så noget skulle der ske. Jeg er nu startet til samtaler hos Alkoholbehandlingen og jos en psykolog. Jeg er på venteliste hos TUBA.
Jeg er ved at indse, hvor meget det egentlig har påvirket mig hele mit liv, og hvor meget indflydelse min mors misbrug fylder.
Jeg har altid troet jeg var helt alene i verden med det her problem, men det er jeg ikke. Og det er du heller ikke!