Kære Tuba
Jeg har det virkeligt skidt hele tiden. Min far har et alkoholmisbrug og det hele kommer tilbage til mig. Jeg går i 9 klasse på efterskole og det er meget svært at være væk hjemmefra. Jeg savner min mor og mit hjem virkeligt meget. Det er svært at vænne sig til de nye omgivelser og at ingen kender mig som den jeg er. Jeg har snakket med nogle lærer og det er rigtig rart. Men jeg er virkeligt ked af at ingen forstår mig og kan sagtens sige jaja hvor er det synd for dig. Jeg stoppede kontakten med min far for 8 måneder siden og jeg savner ham slet ikke. Jeg hader ham rigtig meget og det mener jeg. Han vil ikke tage ansvar og det føltes som om at han giver mig og mine søstre skylden for hans misbrug. Jeg har kvalme hele tiden og bange for noget jeg ikke kan forklare. Du må virkeligt undskylde at jeg bare skriver en masse, men jeg ved ikke rigtig hvad jeg prøver at sige. Jeg vil bare gerne ud med det hele og få lidt ro til hovedet. Jeg har ikke hjemve, men bare virkeligt træt af at ingen forstår mig og kender til mit problem. Det gør så ondt at tænke på det og jeg kan slet ikke overskue nogen eller noget ligenu. Min mave gør ondt 24/7 og det banker i mit hjerte. Jeg skal snart til min første elevfest og jeg er virkeligt bange for alkohollen. Jeg vil ikke ende som min far og jeg vil nærmest ikke med til festen mere. Men bare synet af alkohol giver mig kvalme. Jeg ved slet ikke hvem jeg er mere, jeg har ændret mig virkelig meget de sidste par måneder og glemmer helt mig selv. Jeg vil bare gerne have at smerten skal forsvinde så jeg ikke skal græde mig selv i søvn hele tiden. Men jeg aner ikke hvad jeg skal gøre eller hvordan jeg får det okay. Alting føltes bare så forkert og jeg føler mig forkert.
Det hele vender tilbage og det gør ondt
Køn: Kvinde
Alder: 15
Camilla Rode Jensen says
Kære du
Hvor er det godt, at du skriver herind og prøver at komme ud med det hele. Det er helt okay, det må du meget gerne. Du skal vide, at det er helt almindeligt at man kan få det lidt værre, når man f.eks. er på efterskole og får det hele lidt på afstand. Her i TUBA hører vi fra mange unge som oplever det, du er på ingen måde forkert.
Det lyder rigtig ubehageligt, at du har kvalme, er bange for noget, du ikke kan forklare, har ondt i maven, at det banker i dit hjerte, og at din far giver dig og din søster skylden for hans misbrug. Det gør mig glad at høre, at du godt ved, at det ikke er rigtigt, at det er jeres skyld.
Du skriver, at du er ked af, at ingen forstår dig. Jeg forestiller mig, at det må være rigtig svært at være alene om at have det, som du har det. Jeg håber, at der er andre unge der skriver til dig herinde, for jeg ved, at der er andre, der har det, eller har haft det, som du har det – du er ikke alene.
Jeg kommer til at tænke på, om der mon er en TUBA-afdeling i den kommune, hvor du går på efterskole. Hvis der er det, så vil du kunne gå i TUBA gratis og enten tale alene med en terapeut eller med andre unge i en gruppe. Det kunne være et sted, hvor du kan tale med nogen, som ved hvordan det er at have en forælder, der har et alkoholmisbrug. Du kan se, om der er en TUBA-afdeling der, hvor du er på efterskole på http://www.tuba.dk/afdelinger. Hvis der ikke er en TUBA-afdeling, så skal kommunen have et andet tilbud til dig, det er de forpligtede til. Måske kan du få en lærer til at hjælpe dig med at undersøge det? Jeg tror, at det at få hjælp et sted, der kender til, hvordan du har det, kan hjælpe dig med at føle mindre smerte.
Til sidst skriver du, at du får kvalme ved synet af alkohol og ikke vil ende som din far. Jeg forstiller mig, at du har rigtig mange dårlige minder forbundet med alkohol, og jeg kan sagtens forstå, at du får det dårligt ved tanken. I forhold til at ende som din far, så tror jeg ofte at et alkoholmisbrug opstår, hvis man bruger alkohol til at komme væk fra sine følelser, dulme smerte og til at undgå at mærke hvordan man har det. Jeg tror derfor, at når du skriver herind og taler med nogle lærere om, hvordan du har det, så er du i fuld gang med at håndtere dine problemer på en anden måde end din far har gjort. Hvis du fortsætter på den måde, ved at søge hjælp til at tale om hvordan du har det, så tror jeg du mindsker risikoen for at ende som din far. Giver det mon mening?
Afslutningsvis vil jeg bare lige sige til dig, at jeg synes du er sej og modig når du skriver herinde, jeg er sikker på, at der er andre unge der vil læse dit indlæg og kunne genkende det du fortæller om, på den måde er du med til at gøre, at andre der har det ligesom dig, føler sig mindre alene.
Du er meget velkommen til at skrive igen, du kan også skrive til brevkassen eller logge på vores chatrådgivning på http://www.tuba.dk/chat, den er åben mandag til torsdag kl 18-21. Du kan chatte med rådgiverne helt anonymt om, hvordan du har det og rådgiverne kan også hjælpe dig med at undersøge, hvilke muligheder der er for at få hjælp i den kommune, hvor du går på efterskole.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA
Anonym says
Kære dig, jeg er en pige på 20 år og har selv gået på efterskole i 2 år fra da jeg var 13 til 16. Jeg synes også det var rigtigt svært til, at begynde med og gjorder mig masser af tanker om, hvordan det gik, der hjemme, min mor er nemlige alkoholikker.
Jeg kan genkende en masse af de ting du skriver og kan godt forstå dig!
Mit bedste råd til dig er at nyde din efterskole tid selvom de andre måske ikke kan forstå dig så prøv og vær så social, som mugeligt det hjalp mig meget til at få tankerne væk fra det, der hjemme og har fået utrolige gode venner, der har lært mig og kende for den jeg er og ikke hende pigen med en mor, der drikker for meget og aldrig kom og besøgte mig. Samt at jeg lærte mig selv og kende. Tænker ikke du skal være så urolige for alkohol for er sikker på du ved, hvornår nok er nok og ellers er det iorden ikke og drikke, hvis du ikke har lyst
Håber at du kan bruge lidt af det og du skal vide, at du ikke er alene!
hans says
Jeg forstår dig, jeg kan selv se meget at det du skriver føler jeg også…
Det her med at ingen forstår dig, jeg syntes ikke der er nogle rådgiver der forstår mig eller veninder de forstår bare ikke hvordan det påvirker en.
Og så det her med alkohol, jeg er lige i aldrene til at begynde, men jeg er bange, bange for at jeg måske selv skal blive afhængig eller noget i den stil.
Annonym says
Hejsa, det er mig der har skrevet det første brev omkring, hvordan jeg har det. Jeg kan kun sige at det er rart at høre at du forstår mig. Det er med efterskole er bare blevet så svært og jeg fik endelig snakket med min mor om det. Jeg bliver bare nød til at prøve siger alle og det er nok også rigtigt. Men ingen forstår hvor svært det faktisk er og at det ikke er noget man bare sådan kan gøre. Jeg føler at der er virkelig meget press på mig hele tiden. Jeg er på håndbold linjen på min efterskole og vi havde ingen målmand. Så jeg meldte mig til at stå i mål for holdet og folk glemmer nogle gange at jeg altså ikke har været målmand i så lang tid. Jeg skal med til alle kampene og alle regner med mig, men nogle gange har jeg brug for en pause fordi jeg har det af helvedes til nogle gange er det rigtig slemt og jeg ved ikke hvordan jeg forklare folk det. Jeg kan bare ikke og folk på skolen kender ikke til det med min far
hans says
Jeg har valg at fortælle det hele til min bedste ven, det er faktisk rigtig rart selvom han måske ikke forstår mig som jeg vil have, så ved jeg at han ved det og at jeg måske er lidt sårbar. Jeg er ikke “typen” der fortæller alt om mig selv, på en måde er jeg flov over at han drikker, jeg føler at det er pinligt at have en far der drikker. Men hvis du måske har en rigtig god ven eller veninde, så fortæl hede det det er altid godt at have en at komme til hvis du har brug for at snakke. Jeg har f.eks lavet en aftale med min ven om at hvis det går helt galt derhjemme så kan jeg komme og overnatte hos ham. Han forstår ikke hvordan jeg har det, men han ved at det ikke går godt derhjemme, så han holder måske lidt mere øje med mig, og det er altid rart at vide.
Matilde says
Kære anonyme.
Jeg er 23 år gammel og gik også på efterskole i 10 klasse. Jeg er vokset op i et hjem med forældre som begge er alkoholikere. De har drukket i alt den tid som jeg kan huske. Jeg kan 100% sætte mig ind i, hvordan du har det. Jeg har været igennem de samme følelser, tanker og frustrationer der hører med til det, at have en eller to forældre som drikker, og det er ikke sjovt.
Mine forældre har altid været rigtig støttende omkring mit fodbold som jeg har dyrket på forholdvis højt plan – men den tid er ovre. Da jeg gik på efterskole tog jeg presset med hjemmefra mine forældre med derover, og følte ikke at 5-7 gange træning var nok om ugen, fordi jeg følte mig anderledes. Anderledes på den måde, at jeg ikke kendte nogle som helst, som havde forældre der var alkoholikere. Så på fodboldbanen var mit sted, som jeg kunne præstere, fordi det var det tidspunkt jeg fik allermest ros på, både hjemme, men også på efterskole.
Det er en kæmpe omvæltning, at komme på efterskole og ikke kende et eneste menneske – og det er svært at skulle lukke op overfor personer, som man ikke har kendt særlig længe. Jeg gjorde som dig – jeg hev fat i en af mine lærer og lettede mit hjerte, da jeg simpelthen ikke kunne rumme flere følelser og tanker inde i mig. Og det lettede så meget på mine skuldre. Og det var først der jeg begyndte at nyde mit efterskoleophold.
Så mine bedste råd til dig er simpelthen, at tage dig mod til, at åbne op når tingene er svære og specielt at sige til dig selv, at det er helt okay, at række hånden ud og bede om hjælp, når tankerne og følelserne bliver for svære at håndtere. Også nyd dit efterskoleophold – lad være med at tænke så meget over, hvordan det går på håndboldbanen. For det vigtigste er, at du nyder det, når du står op om morgenen og når du går på banen.
Så min kære anonyme, mærk efter og til når tankerne og følelser bliver for meget for dig. Nogle folk er mere forstående end man går og regner med!
Anonym says
Hejsa Matilde det er mig som har skrevet opslaget og jeg vil bare sige tak. Tak fordi at du kan for mig til at føle mig en smule forstået. Jeg har det sådan at når jeg snakker med en lærer om det og de ved for meget vil jeg ikke snakke med dem mere. Men jeg har 2 af mine venner på efterskolen en dreng og pige som jeg føler mig trygge os. Men jeg kan ikke lide at føle mig forbundet til dem som jeg er. Men alligevel kan jeg stadig godt se dem i øjenene uden at jeg føler mig forkert. Jeg savner at blive forstået, fordi det gør ingen her og jeg er helt alene på det område. Jeg fik taget et stort skridt og drak for første gang i fredag til en elevfest og jeg havde den fedeste aften. Men dagen efter skulle jeg til en fest hos min veninde for første gang og det var ikke særlig rart i sidste ende. Vi hyggede os i starten og jeg drak virkeligt lidt. Men så begynde hende jer ankom til festen med og drikke virkelig meget så hun var helt væk til sidst. Så vi ringede efter hendes mor og hun kastede op i sofaen og gulvet så jeg brugte de sidste par timer af festen på
at gøre rent fordi næsten alle andre var for fulde. Der fik jeg virkelig en kvalme fordi det mindede mig om far og jeg kunne ikke forhindre min veninde i at blive så fuld så jeg føler at jeg har fejlet igen. Det er bare ikke rart og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre mere.
Matilde says
Kære dig!
Det er et kæmpe skridt på vejen, at få snakket om det man har på hjertet. Husk også at klappe dig selv på skulderen over, at du har fået det fortalt og lukket op.
Jeg kan sætte mig så godt ind i dit sted. Min daværende bedsteveninde i folkeskolen, drak sig også altid så fuld, at hun kastede op og jeg måtte ringe efter hendes forældre. Det er en god egenskab at have, at man også kan tænke på andre, når der er alkohol indblandet. Det er en styrke du har taget med dig – og hold fast i det.
Derudover skal du huske på, at det er helt okay, IKKE at drikke!! Du skal aldrig føle dig tvunget til noget som helst – og for dig er det allervigtigst at mærke efter i maven hvad du føler du har overskud til og hvad du har lyst til! Jeg ved selv, at det kan være svært at være blandt mange mennesker, hvor der er alkohol indblandet – og for mig, kan jeg godt lide, at være den der kører og bringer, hjælper hvor der er brug for det – netop fordi, jeg har oplevet forældre fulde og skulle sørge for, at de kommer hjem, kommer i seng osv.
Men som jeg skrev tidligere – det er vigtigt, at få snakket om, mærket efter, og finde en man føler sig tryg ved – og det har du gjort så flot!
Annonym says
Hejsa igen Matilde! Jeg er rigtig glad for dit svar og har bare gået og ventet på det. Men det hele er ved at blive som jeg vil have det og folk siger at det ikke er den rigtige vej for mig. Jeg har mest lyst til at glemme alle de ting der gør ondt og gemme dem helt væk. Jeg hader og græde og være så sårbar som jeg er blevet på efterskole. Jeg vil gerne have at tingene bliver som de var før og at jeg var i stand til at ikke føle noget overfor far og hans misbrug. Jeg kunne ærligt ikke græde over ham mere og jeg tror at jeg godt kan vænne tilbage til den følelse igen. Jeg har ikke lyst til at tale med nogen på skolen om det mere.
Matilde says
Hej kære dig!
Det er virkelig vigtigt, at du ikke undertrykker dine følelser – for i sidste ende, kommer de tilbage med 100 km/t, også bliver de rigtig svære at håndtere.
Jeg tror, at for dig, handler det ikke om, at få tingene på afstand, men at lære at kunne håndtere dem og udvælge, hvad du vil bruge din energi og tid på.
Du skal huske, at det er helt okay, at være ked af det og græde. Der er intet forkert i, at føle de ting som du føler, men for guds skyld, lad dem ikke overskygge alt det gode, som du har omkring dig. Derfor tænker jeg også, at det er vigtigt for dig, at du bruger dine nærmeste til, at koble af – og lade tanker flyve et andet sted hen, væk fra alt det negative.
Jeg vil anbefale dig, stadigvæk at snakke med nogle om det, da det aldrig er godt, at gå med alene. Det er dog vigtigt, at du tager i dit eget tempo og mærker efter. Det er altid hårdt at få taget hul på bylden, men i sidste ende vil det gavne dig, at du måske lærer, at kunne håndtere de tanker og følelser du går rundt med.
Når du snakker om, at alting er ved at blive som du gerne vil have det, hvad mener præcist med det?
Annonym says
Hejsa jeg sad i går på mit værelse og græd og snakkede med en elev. Jeg ved godt at det er en god ting, men jeg vil gerne gemme det følelser væk og glemme alt hvad der gør så ondt. Jeg kan slet ikke klare mere nu, og det jeg mener med at tingene bliver som jeg vil have det. Er fordi at jeg for et lille år siden ikke følte noget for far og hans misbrug og var faktisk ligeglad med det. Jeg kunne ikke græde over ham og sagtens styrer mine følelser og den magt vil jeg gerne have over mig selv igen. Det gør for ondt til at jeg vil se det i øjenene og acceptere hvad der er sket. Jeg kan bare ikke og jeg vil have at alt det onde skal gå væk. Jeg er så træt af at skulle have det ansvar på mine skuldre og ikke vide hvad jeg skal stille op halvdelen af tiden. Jeg vil gerne lukke ned for de følelser.
Matilde says
Det er vigtigt, at du husker dig selv på, at det ALDRIG er dit ansvar. Du har intet ansvar overfor din far – og derfor skal du ikke føle ansvar for hans handlinger. At du vælger at lukke ned for de følelser, vil jeg sige er, at undertrykke dine følelser og hvordan du virkelig har det omkring det.
Du bliver ældre og man lærer at håndtere tingene på hver sin måde. Og lige nu er du måske bare det sted i dit liv, hvor din ting med din far fylder rigtig meget, måske fordi du inderst inde har haft et håb om, at du også kunne dele dine efterskole oplevelser med ham – og vise ham det hele. Sådan havde jeg det i hvert fald, da jeg gik på efterskole, at jeg så gerne vil vise mine forældre hvor meget det gavnede mig, at jeg var afsted.
Men som jeg også har nævnt overfor dig før, så er det rigtig vigtigt også, at huske og fokuserer på de gode ting, så alt det negative ikke overskygger det gode. Det er helt okay, at tænke på din far, men han er ikke en del af din hverdag nu – og det vigtigste for dig er i løbet af dit efterskoleophold, at omgå dig med de mennesker som bringer det gode frem i dig, som får dig til at tænke på noget andet for, at du får mest muligt ud af dit ophold.
Udover det, vil jeg – hvis du har mod på det, anbefale dig, at snakke med en psykolog omkring det – fordi vedkommende kan give dig nogle redskaber til, at kunne håndtere de følelser og tanker du har, som du ikke selv kan håndtere, at gå rundt med. For på et tidspunkt så vil det blive for meget for dig – og som jeg kan fornemme det, så er det ved, at være der hvor du er nu. Så hvis du har mod på det, så ræk hånden ud til dem, som kan og gerne vil hjælpe dig!
Emilie says
Hejsa Matilde jeg er faktisk startet i Tuba for en måned siden ca. Jeg savner ham ikke som en del af mit efterskole ophold. Men jeg savner den ædru far som jeg altid kunne grine med. Jeg har aldrig kunnet have dybe samtaler med ham, men han var ligesom mere min ven end en far for mig. Jeg har så dårlig samvittighed over at jeg er så vred på ham. Han gjorde jo hans bedste selvom at det var dårligt. Men det gør så ondt og tænke på at han aldrig vil sige undskyld for hvad han har gjort mod mig. Jeg kender ham nok til at vide at det ikke er hans skyld mener han. Jeg har to ældre søstre som har samme forældre som mig. De skulle til galla forleden men den midterste ville ikke med fordi far kom. Han spurgte jo selvfølgelig min mor om det var på grund af at han var der at hun ikke ville komme. Det svarede mor ja til og han sagde at han ikke forstod hvorfor. Min mor sagde faktisk til ham præcist hvad han skal gøre for at jeg kan få det bedre igen. Du kan komme virkeligt langt med en undskyldning. Han skal undskylde for hvordan han har svigtet, behandlet og løget for mig. Men det mente han ikke var derfor og at det handlede om at vi er teenager og at alle mulige andre ting er i spil. Jeg så rasende på ham, men alligevel er jeg begyndt og savne og have ham i mit liv.