Jeg har prøvet alt før dette.
jeg er normalt ikke ret meget til at søge hjælp og da slet ikke på den her måde. jeg er enormt pinlig berørt over at spørger om hjælp, og nu har jeg søgt hjælp flere gange men jeg bliver ikke taget alvorligt, og hertil vil jeg gerne spørger om der er andre der har haft det problem ? jeg har været hos min læge, fordi jeg troede jeg havde fået en depression, men under selve samtale rejser min læge sig op for at tage sin privat tlf ? er det ok ? – jeg bliver så sendt videre til en psykolog, som bliver ved med at fortælle mig jeg bare skal kæmpe videre og at jeg er en talent fuld pige så jeg skal nok komme videre i mit liv. men problemet er så bare jeg er ikke kommet videre, og jeg har efterhånden opgivet at få hjælp, da ingen synes at tage det alvorligt
Det undre mig
Køn: Kvinde
Eva says
Kære Luna Maria,
Det er bestemt ikke i orden, at din læge tager en privat telefon, mens I taler om noget, der er så vigtigt og svært for dig! Hvis du ikke har prøvet at søge ind til TUBA, så synes jeg, at du skal gøre det. Her vil du helt sikkert blive taget seriøst.
Mange hilsner Eva
Billie says
Hej LunaMaria.
Det lyder som om du har været meget uheldig med både læge og psykolog, som efter min mening virker til at opføre sig ret uprofessionelt.
Mit råd er at du ikke skal lade dig slå ud af det, jeg har selv tidligere i mit liv måtte erfare at man kan blive meget skuffet når man endelig rækker hånden ud for at få hjælp.
Hvis du føler dig deprimeret og er inde i en dårlig periode er det sidste du har behov for at høre at du skal tage dig sammen, det kan du slet ikke magte lige nu hvis du har det rigtig skidt. Du skal istedet prøve at forkæle dig selv og give dig selv en pause, hvis du har det skidt, kan du ikke klare alting og det er helt okay!
Prøv at finde en anden psykolog, det er okay at stille krav, jeg fandt en god psykolog ved at skrive en mail om mig selv til forskellige psykologer og derefter træffe et valg ud fra de svar jeg fik. Jeg endte med at vælge en som tilbød mig at vi kunne mødes i 15min uden betaling hvor jeg lige kunne se ham an og få løv til at mærke om jeg følte mig tryg i hans selskab. Måske det var en idé?
Billie
sandra says
det virker som om både lægen og psykologen er ret uprofessionelle, lægen burde bestemt ikke tage et privat telefon opkald, når han har en patient inde, og din bekymring er ret alvorlig.
Jeg syntes du skal prøve med en ny psykolog, det ville nok være bedst, og så skift læge i samme omgang, det ville jeg gøre.
det vigtigste er at du føler dig tryg og tilpas, og at du bliver taget 100% alvorligt, for en depression er en alvorlig ting.
alt held og lykke til dig!