Hej.
Jeg har siden jeg blev fjernet fra min mor da jeg var seks ikke følt jeg hørte til nogen steder. Begge mine forældre er alkoholiker samt min mor er yderligere stofmisbruger og også derfor jeg blev fjernet som 6 årig. Dog kom jeg i en plejefamilie som heller ikke tog sig af mig som deres egen og har dermed aldrig passet ind og fået skæld ud over at jeg var anderledes. Så herefter jeg er flyttet hjemmefra og fået en fin uddannelse og har kunnet reflektere over mit liv, mangler jeg stadig den følelse af at være en del af en familie. Jeg har afbrudt kontakten med min mor da jeg var 18 og min far gik bort sidste år og min plejefamilie laver arrangementer uden mig. Man føler sig nogen gange lidt ensom selvom jeg har en dejlig kæreste og gode venner samt en svigerfamilie. Svigerfamilien laver os ting som kun er for familie medlemmer og det jo os forståeligt men stadig er der følelsen af ikke at være en del af noget. Andre som har det på samme måde, da jeg ikke lige kan se hvordan jeg skal komme ud af denne triste ring?
Ensom, ikke at hører til nogen steder
Køn: Kvinde
Alder: 26
AS says
Hejsa
Jeg har det på samme måde… mine forældre har også begge to et alkoholmisbrug, som har fyldt hele min barndom og som gør at jeg altid har skullet passe på dem og følt at ingen passer på mig. Den omsorg har jeg forsøgt at finde i parforhold, men min kæreste har lige slået op med mig fordi han føler jeg også er på vej i et misbrug – det har jeg dog søgt hjælp til for at forebygge! Fordi jeg netop ikke vil have sammen dysfunktionelle forhold som min familie har haft…
Jeg føler at min kæreste har sine børn og familie at “vende hjem” til, men hans børn har jeg jo også mistet nu… Mine forældre tør jeg aldrig være helt trygge ved fordi jeg ved aldrig hvornår næste “udbrud” kommer… Min bror skal flytte til udlandet (igen igen igen) og mine veninder har deres egne forhold og familier… resten af min familie bor i Jylland, jeg på Sjælland, så dem ser jeg ikke til dagligt. Jeg føler mig så alene altid 🙁 og ikke rigtig en fast del af noget…
Jeg har ikke lige nogle gode råd umiddelbart, men jeg ville bare give dig min støtte og omsorg – i det mindste har vi hinanden på en eller anden måde!
Kh