Hej alle,
Jeg har i en lang periode gået og følt mig ensom. I gymnasiet havde jeg en masse veninder, men da det blev rigtig slemt med min far, skubbede jeg de fleste væk. Jeg har en dejlig kæreste, men han er efterhånden den eneste jeg ser. Jeg frygter at han er kommet til, at være min eneste “familie” og jeg savner sådan at dele mit liv med nogle venner/veninder, så han ikke skal bære hele byrden. Men hvor finder man dem? Jeg bor i København og er åben for at møde nye mennesker, men jeg kan hurtigt blive selvkritisk og bange for hvad der skal ske.
Ensomhed, hvor får man venner i denne alder?
Køn: Kvinde
Alder: 19
Navn Navnesen says
Hej,
Jeg oplevede en lignende situation efter, at jeg færdiggjorde min uddannelse. Det er hårdt at pludseligt stå uden nære venner, når man ikke selv har en rigtig familie at være sammen med (i hvertfald ikke megen familie, som jeg havde kontakt til).
Jeg ved ikke, om jeg kan give dig nogle konkrete råd, men jeg kunne anbefale dig at starte med at finde ud af, hvilke typer venskab, som du søger. I mit eget tilfælde søgte jeg efter en erstatning for den nærhed, som jeg ikke fik i min egen familie (om det så er sundt er en anden snak).
For mig ændrede det sig, da jeg igennem arbejdet fik en række udenlandske kollegaer, som var rejst fra familie og venner for at arbejde i Danmark. De stod lidt i en situation som jeg selv, og jeg fik dannet mig en lille “familie” igennem venskab sammen med dem.
Så i sidste ende kunne et råd måske være at finde folk med samme ønske om venskab? Jeg har mange perifere venner, men jeg føler ikke, at de giver mig samme form for nærhed. Så måske er det et fælles udgangspunkt for venskab nøglen til succes?
Og hvor møder man nye mennesker? – Jeg kan måske fornemme at møde fremmede til sociale begivenheder alene måske ikke lige er for dig. Måske er der en ny medstuderende / kollega, der lige er flyttet dertil og også leder efter en ny vennekreds?
Jeg håber, at du få knækket ensomheden 🙂
Mvh.
C. says
Hej,
Du er virkelig ikke alene.
Jeg er 20 år og står i en ligende situation, og kan 100% sætte mig ind i hvordan du har det. Har selv skubbet folk væk fordi det hele bare blev for svært, og har derfor kun nu en meget lille omgangskreds efter gymnasiet. Selvom det er en del år siden min forælder var aktiv, har det stadig skabt en del usikkerheder og problematikker indeni mig selv som jeg arbejder med nu, så jeg kan få mere overskud og mod på at bygge noget socialt op igen.
Nu kender jeg ikke din situation, men min plan er at tage på højskole næste år, og derefter studere videre hvor jeg håber at der er rig mulighed for at møde nye mennesker.
Overvejer i mellemtiden at finde noget frivilligt arbejde, eller måske en hobby jeg kan gå til.
Men ligesom dig er jeg også selvkritisk og bange for hvad der skal ske, så det kan være mega hårdt at balancere.
Mvh.
Anonym says
Det er meget rart, at høre, at jeg ikke er alene. Mange tak!
Sas. says
Hej dig der skriver
Du er slet ikke alene. Jeg har også i en længere periode følt mig ensom, og særligt lige nu med en lang sommerferie i vente. Lige præcis ligesom dig, føler jeg også, at min kæreste er min klippe, og jeg er bange for ikke at have andre end ham. Jeg kan ikke svare dig på, hvor man skal finde venner henne. Jeg er selv lige startet på en videregående uddannelse, og håbede sådan at det var der jeg ville finde mine mennesker, men det var nok for høje forventninger at sætte. Jeg ved ikke hvor godt jeg har fået solgt mig selv, men hvis du kunne have lyst til at mødes med en nogenlunde alderssvarende person (21 år), som oplever meget af det samme som dig, så skriv gerne tilbage her.
Clara says
Hej Sas, mange tak for din besked. Det betyder rigtig meget. Hvor er du en engel for at tilbyde at mødes, det vil jeg rigtig gerne. Jeg ved heller ikke hvor godt jeg solgte mig selv, men du tilbød det alligevel – siger meget om dig, tak! Jeg ved ikke hvordan det fungerer ift aftale her på den anonyme hjemmeside, men du kan lige give lyd hvis du har en ide <3 Kh
Anonym says
Hej igen Clara
Jeg kommer selv til nogle af de drop in møder, der er i København. Jeg ved, at den næste jeg kommer til er d. 6. oktober kl 16, så hvis det er, kom rigtig gerne til den<3 Der er mere information om den herinde på tubas hjemmeside under begivenheder. Lad os sige at jeg tager en blå kasket på, så kan jeg i hvert fald genkendes
Kram Sas (Sascha)
Julie says
Kære kvinde,
det er så naturligt det du føler. Alle mennesker kan føle sig ensomme, men især personer som har været igennem noget svært, og måske været overladt til sig selv med svære følelser, kan have det sådan som du beskriver. Den gode nyhed her, at du kan finde venner på alle tidspunkter af livet. For at modvirke ensomheden er det blot vigtigt, at du taler med nogen om hvordan du har det. Rigtig god vind fremadrettet – du skal nok komme i kontakt
De bedste hilsner Julie
Karoline says
Hej du,
nu svarer jeg noget forsinket på det du skriver, men måske læser du med alligevel. Jeg fik i hvert fald lyst til at svare dig.
Først og fremmest vil jeg bare sige, at det du føler og oplever er så naturligt og berettiget, du er ikke unormal i din situation – jeg kan virkelig spejle mig i dine ord. Jeg er 26 og den følelse du beskriver var min grundstemning, da jeg var på din alder. Jeg havde også en kæreste på det tidspunkt, som var den eneste jeg kunne lukke ind. Jeg var ret udadvendt i gymnasiet og havde flere veninder, men de kom fra noget meget andet end mig og jeg kunne sjældent relatere til dem – vi havde det sjovt, men jeg shoppede også meget rundt i mine venskaber, blev pludselig meget klaustrofobisk i relationer – eller som du skriver selvkritisk og bange og trak mig. Jeg havde som du også en tid lige efter gymnasiet, hvor jeg følte mig ekstremt ensom og isoleret fra mine jævnaldrende. Jeg arbejdede et år som medhjælper i en børnehave og var altid alene om aftenen eller sammen med min kæreste og havde en konstant følelse af at stå udenfor “det normale ungdomsliv”. Jeg sparede meget op af de penge jeg tjente og efter et år havde jeg råd til at tage på højskole – den bedste beslutning jeg nogensinde har taget! Jeg startede på højskolen med den tilgang, at jeg for første gang skulle være ærlig om min baggrund, at jeg skulle lade folk komme tæt på og at jeg gerne ville være en omsorgsfuld og lyttende ven. Jeg fik hurtigt et par veninder og vi blev enormt tætte og er stadig tætte i dag – især en af de piger, har været den vigtigste ven jeg nogensinde har haft. Senere er der kommet flere tætte venner til gennem uddannelse og fælles bekendte.
Jeg har stadig dage og uger, hvor jeg føler mig ensom og alene og manglen på forældre og bagland fylder meget, det tror jeg er svært, at nogensinde slippe helt, når det er en følelse man har mærket meget i barndommen.
Nu skal det ikke lyde som om, det at tage på højskole er en garanti, for at opbygge venskaber, man kan være uheldig – og der kan være mange aspekter, hvorfor det ikke er det rigtige. Især et økonomisk aspekt (men flere højskoler har mindre og større legater til trængende elever). Jeg valgte en kunstnerisk højskole – men der er mange muligheder, jeg tror især de klassiske Grundtvig højskoler kan være gode, der er stort fokus på det sociale. Ellers er der en del dagshøjskoler i København, jeg har hørt rigtig godt om flere af dem. Måske er der en skole, der underviser i noget du synes er spændende – fotografi, design, dans, journalistik, keramik osv.
Jeg tænker ud fra din tekst, at du virker ret reflekteret, og at du kender dig selv godt, jeg ville ikke have turdet skrive eller sætte sådan ord på min ensomhed som 19-årig. Det er modigt og sejt.
Du skriver noget om at få nogle venner/veninder, så din kæreste ikke skal bære “byrden” alene, det synes jeg er hårdt mod dig selv og nok den selvkritiske stemme du nævner, som du skal passe på, den kan virkelig sætte benspænd for dig. Jeg oplever at tætte sunde venskaber faktisk handler meget om transaktioner: at give eller tage, at snakke eller lytte. I nogle perioder giver vi mere end vi tager og omvendt. Jeg er sikker på, at du også giver din kæreste en masse.
Du er meget ung og har så mange muligheder for at heale og styrke dig selv – 50% af et venskab er dig, så måske begynd at arbejde lidt praktisk på dine tanker om og forventninger til dine kommende relationer. Hvad vil du gerne have fra en god ven? Og hvad har du lyst til at give til andre? Jeg skriver meget dagbog, det hjælper mig meget til at identificere de negative tanker og ændre dem og sætte ord på mine håb og drømme. Måske det er noget for dig?
Håber der er noget brugbart her du kan bruge og ellers skal du bare vide, at jeg ser dig i dine følelser og der er mange mennesker, der føler og har følt det samme og vi er alle sammen mega seje og stærke. Jeg hepper på os!
Håber du finder de rigtige venner for dig og i kan være der for hinanden.
Mange kram, sender dig en masse kærlighed!