Hej. Jeg ved ikke hvordan man starter det her, men jeg har i længere tid gået og følt mig alene og ensom. Jeg har pt sabbatår, og bruger derfor det meste af min tid på arbejde og at ses med min kæreste. Han er min bedste ven. Udover det ses jeg også indimellem med nogle veninder, men jeg føler tit, at det er mig, som skal “bære” venskabet. Hvis jeg intet gjorde, så er jeg bange for, at der inter ville ske, og at vi ikke ville ses. I gym kunne jeg snakke med alle, men følte aldrig, at der var én gruppe, jeg passede ind i. Jeg er en udadvendt, betænksom og forståelig pige, som virkelig gerne vil bruge tid med dem jeg elsker. Jeg har et kæmpe omsorgsgen, og vil til hver en tid være der for mine veninder. I mit sabbatår er jeg med tiden begyndt at føle mig mere og mere alene. Jeg føler mig vellidt, men jeg døler ikke, at jeg har én, som i sidste ende ville vælge mig. Udover min kæreste. Jeg savner at have nogle tætte og trofaste veninder, som man kan dele alt med. Nogle man kan feste, grine, snakke, græde og bare slappe af med. Jeg håber, at det her kan hjælpe mig en smule, for jeg synes det er svært, at møde nye mennesker i den her alder og sted i livet.
Knus MN
CL says
Kære MN,
Først og fremmest syntes jeg at det er mega sejt af dig at dele, tak! du er ikke alene.
Jeg er 21 år og er igang med mit 2. (og sidste) sabbatår, og står pt i samme situation ift. venskaber. Jeg har altid følt mig vellidt, men følte heller ikke rigtig at jeg passede ind i én gruppe, og at dem jeg var sammen med i det hele taget var meget overfladiske og ikke særlig trofaste. Ensomheden har også fyldt i mit sabbatår, da min omgangskreds er blevet mindre efter gym-venskaberne til sidst bare gjorde ‘for ondt’ at være i. Nu har jeg kun en håndfuld veninder tilbage fra folkeskolen.
Jeg er omsorgsfuld, lyttende og betænksom, og vægter det at være der for dem jeg holder af, rigtig højt.
Jeg kan virkelig også spejle mig i hvor svært det er at finde nye venskaber i den her tid/alder, da mange er vidt forskellige steder i deres liv eller allerede har en solid vennegruppe. Ligesom dig savner jeg også tætte og trofaste veninder at dele mit liv med, nogen der ville ‘vælge mig’, som jeg kan dele alt med, få en masse oplevelser med, og virkelig bare slappe af og være mig selv sammen med.
Jeg ved ikke hvor godt jeg har solgt mig selv haha, men hvis du har lyst mødes eller andet, så kan du altid skrive 🙂
KH CL