Jeg har en far der er alkholiker. Han har “heldigvis” kun været det omkring de sidste 5 år, så jeg er ikke som sådan vokset op med ham, da han drak (jeg er 17 år).
Jeg hader min far mere end noget andet. Han bliver ved med at skuffe min familie gang på gang. Han kan ikke selv se at han har et problem, og når vi prøver at snakke lige så stille med ham om det, farer han op og smækker med døren. Så inders inde ved han nok godt er der er noget om det vi siger.
Hans adfærd når han er fuld er slet ikke til at holde ud. Han drikker stort set fra han står op til han går i seng. Det er svært at omgås ham, men tit har jeg ikke noget valg.
Heldigvis har jeg en masse dejlige veninder og en skøn kæreste som jeg tit er hos, for at undgå ham. Men så er der det ved det, at jeg også har en lillesøster, som jeg så føler jeg efterlader ham alene med. På den måde er jeg meget splittet imellem hvad jeg har lyst til og hvad jeg synes jeg burde gøre.
Det hele er noget lort!
Han klager tit når jeg er hjemme, over at jeg er der. Men hvad vil han have at jeg skal gøre? Ham og min mor har heller ikke nok penge til at give mig en lejlighed, så jeg kan flytte hjemmefra. For tro mig, jeg gjorde det på stedet, hvis jeg kunne!
Forfærdelig far!
Alder: 17
Sush48 says
Jeg ville sige i det her tilfælde, at din mor har et ansvar overfor dig og din søster!
Jeg ved, det må være svært for hende, men hun må tænke på jer, og hvad det indebærer for jer at skulle omgå sådan en person.
Hun må give ham et ultimatum. Stop drikkeriet eller ud! Det værste er så, hvis han ikke kan se problemet, hvilket han nok godt kan, sådan som han reagerer på jeres tiltag til at snakke med ham om det, men din mor må som den voksne sørge for, der bliver gjort noget, og så må han hjælpes derefter … Der er ikke andet for. Han må indse, han ødelægger og mister sin familie ved sin opførsel ..