Fornyeligt har min far smidt mig ud da han var fuld.
Min kommune er indblandet i min sag og jeg har en familierådgiver på mig. Vi havde lavede en del aftaler bl.a. at ingen af mine forældre skulle drikke når jeg var hos dem ( mine forældre er skilt)
Jeg var hos min far den første uge efter at kommunen er kommet på og om lørdagen er han fuld. Han sagde at han godt måtte drikke fordi han var sammen med sine venner. Jeg havde det så ubehageligt med at han var fuld. Jeg fik fat i min mor for hun kunne hente mig. Min far gik helt amok og smed mig ud. Han sagde han ikke ville have noget med mig at gøre.
Nu har min familierådgiver snakket med min far og han sagde at han aldrig skulle være gået med til at lave den aftale med at han ikke måtte drikke når jeg var hos ham. Min familierådgiver sagde også til ham at jeg ikke kommer til at bo/være hjemme hos ham mere. Han sagde ikke noget til det.
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal reagere. Jeg er så vred på ham. Jeg kan ikke forstå hvordan han bare kan vælge sit barn fra. Han vil hellere sidde og drikke end at hans barn kan være hos ham.
Har nogle prøvet at føle end mor/far vælger alkohol over en.
Kan nogle fortælle mig hvordan jeg skal håndtere det??
amanda says
Hej.
Jeg har selv oplevet det du oplever for mange år tilbage, hvor jeg besøgte min biologiske far.
Det vigtigste er at du har nogle at tale med, evt. få tildelt en psykolog som social forvantlingen betaler for. (det fik jeg dengang). Og evt. snakke med nogle venner som kan sætte sig ind i din situation og forstå dig.
Det er vigtigt at du ikke går med dette alene Jeg kan sagtens forstå din vrede, kender den godt, men selvom det er svært at kunne forstå gør din far det ikke bevidst. Han vælger dig ikke fra bevidst men hans misbrug gør at han ikke kan tænke rationelt, og han tænker derfor ikke med fornuften men kun med sit “misbrug/behov”:
Thilde Thomsen says
Du har al ret til at være vred og ked af det. Din far behandler dig ikke som du fortjener. MEN som Amanda siger har det ikke noget med dig at gøre. Din far er syg og er fuldkommen styret af sit alkohol-misbrug. Jeg er selv 32 år gammel og det har taget mig mange år at forstå at mine forældre kunne vælge alkoholen frem for mig. (Nogengange forstår jeg det stadig ikke) – Men det har hjulpet mig at vide at jeg ikke kan ændre noget hos dem og at det ikke er min skyld at de hellere vil drikke end at være sammen med mig. Jeg har forsøgt at lave nogle overskuelige aftaler med mine forældre om at de ikke drikker, eller drikker meget få genstande, når de er sammen med mig. Måske kan din far overskue det, hvis I ses en søndag eller en hverdag og han så holder sig til 3 øl den dag? Eller hvad der nu giver mening for jer. Du skal mærke efter hvor DIN grænse går og ikke være sammen med din far når han gør dig vred/ked af det/bange.
Jeg håber I kan lave en god aftale som han kan overholde, så du kan have et forhold til ham. Hvis ikke, så håber jeg du finder fred med at han elsker dig, men bare ikke er i stand til at være nogens far fordi han er styret af sit misbrug. Du fortjener mennesker i dit liv som gør dig glad og giver dig en god energi. Husk det. Kærlig hilsen Thilde.