Jeg ville gerne høre om andre kender til, at man ikke føler, man har et forhold til sin familie længere efter alle de konflikter alkoholmisbruget har skabt. Min mor har et meget stort alkoholmisbrug og har haft det siden jeg kan huske. Det har skabt virkelig dårlig stemning i min familie og utallige skænderier mellem min mor, far og storebror og jeg. Kan ikke huske, hvornår vi sidst har haft en aften uden skænderier. Derfor er alle bare distanceret sig lidt fra hinanden. Vi er alle virkelig dårlige til at fortælle om vores følelser og har alle sammen en meget reserveret personlighed, så det gør det bare svært at række ud til hinanden. Føler ikke, jeg har et godt forhold til nogen af dem længere, hvilket bare er super hårdt og ved heller ikke rigtig, hvad man kan gøre ved det.
Er der nogen, der har erfaringer med det og har råd til, hvad man kan gøre ved det eller hvordan man skal komme sig over det.
Har ikke et godt forhold til min familie længere
Køn: Kvinde
Alder: 20
Julie says
Det er jo super svært og jeg forstår godt at du gerne vil vende stemningen om i din familie, det er jo den eneste man har. For mig blev jeg nødt til at finde ro i at min familie nok aldrig bliver perfekt eller ligesom andres. Jeg har skabt en god relation med min storebror uden min mor eller stedfar i billedet. Han er blevet det familie jeg kan regne med. måske kan du gøre det samme? sætter energi og krøfter i relationen til din bror eller far i stedet for den store sammenhæng?
hvis du gerne vil have at I bliver bedre til at tale om følelser kan det jo også være at en bedre forbindelsee til din bror eller far vil gøre dette nemmere. måske er det dig som bliver nødt til at starte og så se om de andre griber den og åbner op også.
jeg sender dig god energi 🙂
Sita says
Hej.
Jeg står selv i samme situation i øjeblikket, hvor jeg føler min familie ikke gør noget godt for mig.
Det der hjælper mig, er at huske på, familiemedlemmer er også bare mennesker, nogle mennesker kommer man godt ud af det med, andre gør man ikke. Du vælger hver dag de mennesker der skal blive i dit liv, du kan også vælge hvad famiilie skal betyde i dit liv, og hvem der er din familie. Familie er ikke kun DNA, familiie kan være lige præcis det du ønsker.
Disse tanker hjælper mig, især med den dårlige samvittighed og skam ved ikke at have lyst til at kontakte mine forældre. Man er aldrig fastlåst i en relation. Jeg er ved at genskabe/omforme min relation til mine forældre, og det kræver tid og tanker. Måske det også kunne hjælpe dig.
Kærlige tanker
herfra