Begge mine forældre har drukket hele mit liv, og gør det også den dag i dag. Det er blevet mere kvartalsdranker for begges vedkommende. Men det gør det ikke bedre.
Der har altid været en usikkerhed om jeg nu kom hjem til duften af aftensmad eller om en af mine forældre så døddrukken i sofaen.
Selvom alle omkring mig kender til at mine forældre drikker, så er det jo stadig pisse pinligt.. Mine venner og veninder har også oplevet det flere gange, hvor når jeg tænker tilbage på det så skammer jeg mig VIRKELIG, over det de har oplevet.
Folk har altid sagt, at de havde ondt af mig, når mine forældre drikker, men jeg vil jo ikke have at de har ondt af mig.
Mine venner har altid elsket at være i mine forældres hjem, fordi der altid har været hjertevarme. De har jo bare ikke altid helt forstået, hvad der skete bagved. Eller om i morgen var en god dag.
Det hjemsøger mig stadig meget om voksen, at have vokset op uden helt at vide, om vi base var tryg at komme hjem til. Det har gjort mig meget opmærksom på, at jeg ikke bryder mig om at være alene og at der helst skal være struktur og overblik over de næste par uger.
Det ville være rigtig rart, hvis det var muligt at slippe dette og få det ind i mit hoved at jeg ikke behøver at have styr på alt, og at man gerne må give lidt slip på fortiden.
Sofie says
Jeg har lidt det samme problem med at være bange for hvad man kommer hjem til. Jeg er 14 år så jeg bor stadig hjemme hos mine forældre. Jeg har syntes at det har været virkelig pinligt at invitere veninder hjem til mig fordi jeg ikke vidste hvordan især min fra var. Han har også altid taget mig med ned på en bodega nede i vores center. Jeg har altid taget bagindgangen fordi jeg ville ikke have nogle skulle se mig.
Laura says
Det lyder rigtig hårdt. Jeg kender alt for godt at være bange for hvad det er for en forælder man kommer hjem til. Du siger at du har brug for meget struktur i din hverdag og gerne vil planlægge uger frem i tiden. Jeg havde før mange problemer med at jeg gjorde ting pga ubehagelige oplevelser med min far som drak, men da jeg nævnte det for en psykolog spurgte han mig hvad der faktisk var “så slemt” ved at have de vaner, hvis ikke de direkte gjorde skade på mig eller gjorde mig ked af det.
Synes du at det påvirker dig dårligt at du gerne vil have “styr på tingene”? Eller er det tanken om at du ved at du gør alle de ting fordi du er vokset op som du gjorde?
Det hjalp mig meget da jeg begyndte at tænke på mine vaner som min egen måde at hjælpe mig selv på – fx at sørge for at jeg havde nogle veninder jeg kunne gå med et par gange om ugen. Hvis dine vaner får dig til at være tryg, så er de måske okay (hvis du altså ikke bliver påvirket negativt – ved jo ikke hvor “meget” de styrer hvad du gør).
Men det hjalp ihverfald mig at tænke lidt anderledes på det – måske kan det også hjælpe dig lidt.