Min far drikker alkohol. Han drikker øl, rødvin, vodka, han kan drikke breezere og alt derimellem. Jeg tror at det startede for omkring 4 år siden, men jeg er ikke helt sikker, for min krop fortrænger det. Han drikker en sixpack efter arbejde, og han drikker også lige et par på vejen hjem i bilen. Det er ihverfald det bagsædet fyldt med flasker og dåser fortæller mig. Han gemmer en flaske vodka i traileren, og har sikkert flere gemt andre steder. Jeg har fået konstateret en depression og døjer med angst. Samtaler med min psykolog har lært med at jeg elsker min far mere end nogen anden, men jeg skal stoppe med at bekymre mig så meget.
Han fylder HELE tiden. Hvor end jeg går, så tænker jeg på hvordan han har det og hvor meget han har drukket. Jeg er konstant i alarmberedskab, og jeg holder øje med ham hele tiden. Hans kæreste siger ingenting, og jeg tror heller ikke at hun ved det med dåserne på bagsædet, eller vodka flasken i traileren, så jeg er helt alene med bekymringerne. Ingen af mine venner ved det, og jeg er bange for at min kæreste regner ud af der rent faktisk er et problem.
Det er meget ensomt, og jeg tør ikke sige noget til ham. Jeg vil ikke have at han skal blive forlegen, selvom jeg godt ved at det er det der skal til.
Det er hårdt at se den person man elsker aller mest, bare drikke sit liv og sine sorger væk. Han er en meget stolt mand, og kan ikke snakke om følelser. Han nægter at gå til psykolog, selvom jeg, hans 19-årige datter, har tilbudt at give ham et gavekort, fordi jeg ved at han har det svært, og fordi jeg inderst inde håber på at det kan få ham til at indse at han har et problem, uden at jeg skal sige det til ham. Han er mit et og alt, og han elsker mig mere end nogen anden. Jeg føler at det er mig der holder ham oppe, og det gør at jeg er rædselsslagen for nogensinde at skulle flytte hjemmefra, for hvem skal så holde øje med min far. Hvem skal kunne se på ham hvordan han har det, og hvad nu hvis det udvikler sig til mere. Jeg føler at han er mit ansvar, selvom jeg godt ved at det ikke burde være sådan.
Jeg har meget mere til den her historie, men dette var noget af den.
Jeg bekymrer mig for meget om min far
Køn: Kvinde
Alder: 18
Julie says
Tak for at dele din historie. Min far drikker også og jeg kan genkende mange af de ting du beskriver. Jeg er 24 år og har først erkendt at min fars forhold til alkohol er skadeligt for min relation til ham for omkring et halvt år siden. Det har været enormt svært for mig ikke bare at lukke øjnene for problemet og bagatellisere hans forbrug af alkohol men jeg oplevede alligevel en lettelse i at indrømme overfor andre – men ikke mindst mig selv, at min far har et problem. Din situation lyder virkelig hård og jeg håber at du modtager støtte og kan blive aflastet lidt af din fars kæreste, din mor eller din kæreste. Jeg synes det er virkelig modigt at du foreslår og tilbyder din far psykologbehandling – at han vælger ikke at tage i mod den hjælp, forstår jeg godt må føltes som et frygteligt nederlag, men du har virkelig gjort alt i din magt for at forsøge at gøre hans liv nemmere. Man skal være ligeså god ved sig selv, som man er ved andre og jeg håber at du husker at give dig selv noget af alt den kærlighed du giver din far. Det fortjener du virkelig. Jeg forstår godt det virker skræmmende at flytte hjemmefra og du måske er bange for at din far får det værre hvis du ikke er sammen med ham hver dag, men jeg synes virkelig du fortjener et pusterum og et sted der er dit eget. Jeg ønsker dig alt det bedste. Venlig hilsen Julie.
Silke says
Hej.
Jeg har selv en mor der drikker en gang i mellem, og det skjuler hun også. På trods af at hun har haft et misbrug i nu 18 år. Og på trods af at jeg selv på en besked ka regne ud om hun har tænkt sig at drikke, har drukket eller skal til det. Jeg er ogs rædselsslagen for at flytte hjemmefra. Hvad hvis jeg ikke besøger hende nok, hvad hvis hun rådner op, hvad hvis hun er ensom osv osv. jeg kan virkelig godt følge dig. Og måske det ville være godt for dig at snakke enten i en gruppe i TUBA eller en udannet . En der kan fortælle dig nogle ting og ændre dine tanker! Det gør mig ked af det og læse..
Men kæreste du, du må endelig ikke frygte at fx din kæreste opdaget det. For han vil kun synes det er synd for dig. De færreste dømmer et barn af en med et misbrug!!