Jeg sidder her i min mors sofa med våde øjne efter en meget ubehagelig aften med hende. Jeg har netop for 1 time siden fundet TUBA.dk og læst andres indlæg. Jeg har egentlig bare brug for at sted at få afløb for mine følelser og fortælle min historie og jeg tænker at dette er forummet at gøre det i.
Jeg har altid boet alene med min mor, og jeg er nu klar over, at hun de sidste 10+ år har drukket for meget. Jeg vil ikke betegne hende som alkoholiker. Hun drikker ca 2-5 genstande om dagen, men har et job som hun passer og deltager uden problemer til sociale arrangementer.
Jeg er nu 24 år og i gang med en uddannelse, som gør, at jeg skal i praktik i et par måneder og har pga afstanden fra min lejlighed til praktikstedet valgt at flytte hjem, da min mor bor tættere på praktik stedet.
Men jeg tror det var en fejl. Nu ser jeg hver dag hvordan hendes forbrug er, og her til aften har hun været i hendes ondskabsfulde hjørne.
Hun tænder lige pludselig af, er verbalt nedladende og håner mig. Jeg har lånt hendes gamle billige hp computer (da hun selv har fået en ny computer af jobbet) og her til aften truede hun med at tage den fra mig og tvister alle mine ord og er ekstremt konflikt optrappende. Det blev så slemt at jeg sad med våde øjne og slet ikke kunne holde ud at se på hende.
Jeg har den sidste time læst andres indlæg eller stirret ud i luften og mindes nogle af de gange hun i fuldskab jagtede mig rundt i huset og omkring spisebordet, mens hun kaldte mig kold, kynisk og venneløs m.m (den gang gik jeg i 7 klasse – 2 g.). Alle de gange hun er kommet ind til mig efter midnat og satte sig på min sengekant og fortalt, at jeg var det bedste der var sket for hende, hvordan hun ville dø for mig eller brød grædende sammen fordi hun selv syntes, hun var en dårlig mor alt i men hun stank af alkohol ( dette skete primært i 5-9 klasse) .
Jeg har flere gange i løbet af de sidste 5 år fortalt hende, at hun har et alkohol problem. At jeg ikke kan lide hende som fuld , at hun bliver enten ubehagelig følsom og "kærlig" eller nedladende og ondskabsfuld. Enten benægter hun fuldstændig og bliver sur og siger, at jeg prøver at styre hende, og at hun selv bestemmer. 2 gange er hun gået til lægen og fortalt om hendes forbrug og de har sammen lavet en plan omkring nedtrapning af alkohol. Ingen af planerne holdt i mere end 14 dage.
Jeg har aldrig fortalt overstående til nogen, men jeg kan allerede mærke hvordan det letter at nedskrive en kort version af min opvækst,.
Hvis der er nogen som har gode råd eller lignede historier så kommenter endelig.
I morgen vil jeg have endnu en samtale med hende. Med det formål at lave nogle aftaler og sætte nogle grænser.
vh Sara.
Rikke says
Min historie minder meget om din. Jeg har også boet med min mor, hvor hun har indtaget større mængder alkohol, dog stadigt har kunne passe sit job og sociale begivenheder. Jeg HADER når hun drikker og den person hun bliver. Hun kan ikke selv se at hun har et problem og anerkender ikke mine følelser. I dag har jeg sagt STOP (vi har haft den STORE snak i dag efter det hele tog overhånd igår, da jeg ikke ville ha at hun skulle drikke mere efter 3 glas vin) og har i dag fortalt, hvordan min tillid er forsvundet og jeg nu skal beskytte mig selv. Jeg aner ikke hvordan vi kommer videre herfra når hun ikke anerkender at der er et problem…
Jeg er netop blevet mor og alt i forhold til vores relation og opvækst er for alvor blevet tydeligt for mig.
Kvinde, 31 år.