Hej er en pige på 15. Min far har altid drukket lidt for meget….men slet ikke i de mængder nu. Det hele startede med at min far fik angst anfald på sit arbejde og sagde op. Så gik han hjemme og fik en depration… Så begyndte han at drikke mere og mere min mor, jeg og mine to storesøstre som ikke bor hjemme længere har prøvet at få ham til at stoppe mange gange… Så drikker han lidt i en såkaldt “god periode” men lige pludselig er det som en bombe der sprænger og det hele bliver noget rigtig lort. På et tidspunkt da jeg var cirka 11 og alene hjemme med min far fordi min mor arbejde længe så spurgte han “Hvor er mor”? Dengang vidste jeg slet ikke hvad der foregik så jeg svarede jo bare. “jamen hun er jo på arbjede” lidt efter spurtge han igen “hvor er mor” det var forfærdeligt jeg græd rigtig meget og han forstod slet ikke hvorfor jeg græd. Lige siden har han bare drukket meget. Den 7 december 2008 skulle jeg være alene hjemme med ham den hel nat. Da jeg skulle til at gå i seng hørte jeg et ordenligt kald. Jeg vidste slet ikke hvad det var. Så kom min far ind på mit værelse og blødte ned fra det ene øjnbryn hele natten gik med at han ringede til min mor og spurgte hvor hun var henne osv. det var den mest forfærdelige nat jeg nogensinde har oplevet. Nu hvor jeg sidder og skriver det ned begynder mine ben at ryste…
Her i tirsdags skulle min mor arbejde læneg igen. Imens jeg sad inde på mit værelse havde min far drukket cirka 2 vinfalsker. Jeg kunne høre at han slå hovedt ned i en seng. Han sprutge om alt muligt mærekligt til min mor. Her i fredags blev han rigtig rigtig fuld. kl 23 cirka kom han ind til os og sagde “hej hej jeg cykler en tur”. Jeg blev rigtig nervøs for hvad der skulle ske med ham. Måske kunne han blive overfaldt, måske blev set i meget meget fuld tilstand af nogle af mine venner som evt var på vej hjem fra en fest eller falde om og fryse ihjel ude i en skov? Min mor lod ham ikke gå. Hun sagde “Du skal kunne mit telefonnummer og vores hjemme telefon nummer i hovedet” Han sagde et helt andet nummer end vores. Det endte med at han sad sammen med mig og min mor og “lod” som om at han er en god far.
Jeg tænker tit på hvordan min far ville være hvis han altid var ædru. Jeg har faktisk aldrig nogensinde oplevet min far som en “rigtig” far. Nogle gange tænker jeg på om jeg overhovedet elsker ham.
Jeg skriver her ind fordi vi har noget til fælles og vi kan skrive til hinaden og trøste hinanden for vi ved hvad vi snakker om.
Knus desprate2009
Sush says
Hvorfor flytter I ikke eller smider ham ud? Altså, man kan jo ikke bruge det til noget på den måde der. Min far er alkoholiker. Min mor smed ham ud, da jeg var omkring 7-8 år, måske lidt ældre, for jeg har da i hvert fald en bror, der er omkring 8 år yngre end mig, og vi har samme far.
Nu ved jeg godt, det er svært, og man ønsker at hjælpe sin far, for han har det jo helt tydeligt ikke godt, men man kan ikke hjælpe en person, der ikke selv vil gøre en indsats.
Min far vil gerne have en masse hjælp, men han vil ikke selv gøre en indsats, og jeg har opgivet hive læsset for ham. Så snart han selv vil gå in i kampen, skal jeg nok være der
Hvad siger din mor til det?
Anonym says
føgelser smider man bare ikke sådan ud
alting ting er forbundet med føgelser (desværre)
Anonym says
der er gået længe siden sidst….min mor har fortalt min far at nu har en chance tilbage. Enden så flytter vi eller os skal han stoppe med at drikke NU! Han er gået til lægen og har fået antabus, det er en pille så hvis han drikker bliver han rigtig rigtig syg. Det er cirka 1 måned siden. Han har ikke drukket siden, og tager ikke pillerne mere. Så jeg har en ædru far 24 7. Det er meget meget mærkeligt. Så det kan altså lade sig gøre. Selvfølgelig er det ikke slut… jeg vil selvfølgelig altid være bange for han falder i igen. Men lige nu ser det meget lovende ud. (selvom man ikke kan stole på alkoholiere) Jeg er stadig rigtig rigtig sur på ham. Jeg flipper tit ud på ham… for jeg har bare ikke nogle respekt for ham overhovedet. Men jeg har en ædru far, som altid vil være ædru. og hvis ikke flytter min mor og jeg.
Anonym says
Din historie kunne på mange måder være noget som jeg havde skrevet.
Begge mine forældre drikker for meget, dog på en sådan måde at de stadig kan opretholde en fungerende hverdag.
Min mor er den der bliver mest påvirket, og jeg har flere gange om aftenen, når jeg var på vej i seng, hørt et kæmpe brag, for så at finde hende “faldet om” forskellige steder i lejligheden. Hun tager sovepiller samtidig med at hun er fuld – og hun tager dem længe inden hun smutter i seng – hvilket gør at hun er faldet om flere gange. Min far har aldrig hjulpet i sådan en situation – jeg har altid skullet føre hende ind i seng, sågar enkelte gange skulle hive hendes ben op i sengen, da hun ikke selv kunne styre dem!
Ved sådanne episoder har jeg selvfølgelig flippet helt ud og rystet og grædt, hvor min far har reageret med at sige at jeg var en dramaqueen, og nu skulle jeg slappe lidt af og virket truende. Jeg ringede en enkelt gang til min mors bror (der også drikker for meget), og det endte med at det var mig der blev fremstillet som den hysteriske teenager, og næste gang jeg så ham, krammede han mig og sagde “det gør ikke noget” :O .
Jeg håber at du kan bruge min historie til noget.
AnnSophia says
Orrh! /: Hvor ville jeg ønske at min far ville blive som din far, jeg er bare bange for at fortælle min far om det, selv om jeg ikke bor med min far så er han temlig meget i mine tanker, Nogle gange kan ejg bare flippe på ham o: Han gør mig sur, og det går ud over mine venner og veninder.. #: Det gør rigtig ondt, for jeg har ingen at snakke med og mine veninder kan ikke forstå mig, de skal altid bare fortælle oget, sårn de for det til at lyde som om de har det svære ind mig, måske er deres forælder også skildt men.. De ser dere mor OG far! D: Det gør ondt i mit hjerte når min far vil have jeg skal sige jeg elsker ham.. For jeg tør ikke sige ham imod, også skal jeg jo lyve for ham, og arrh! S: det går mig på fordi jeg spiser når jeg er ked af det, så.. Jeg har ikke en “nomal” størelse og det går mig indnu mere på når mine veninder går i stårlse 10år, fordi de er så tynde, så har jeg en rigtig god veninde som selv også er temlig stor! Men jeg tænker ikke over det eller jo når hun peger finger af nogle som ser ud ligsom hende og hun kalder folk so og “se hvor fed hun er” Men hun bliver selv mega ked af det når hun ikke kan passer stårlse 13år.. og folk peger finger af hende.. i; Men jeg har selv været sådan en som pegede finger af folk som ikke selv kunne gøre få de var store indtil jeg selv fandt ud af at ejg ahvde et problem med at tabe mig og jeg kan stadig godt lide mad, men det har hjulpet meget efter jeg fandt ud af at man ikke selv kan gøre for man er blevet “støre” (: Min histore /:
Anonym says
Har tit tænkt på det samme du skriver. Hvordan ville han mon være hvis han var ædru – det værste er at jeg har en idé om at han ville være ret så fantastisk. Ser ham dog ikke som min far da han aldrig har været en far overfor mig og hvordan kan man elske noget man aldrig har kendt. Tror bare jeg elsker ideen om det?