Hej unge i Tuba
Jeg er en 20 årig pige der normalt er positiv, udadvendt og glad.
Jeg har dog igennem det sidste år lagt mærke til og blevet påvirket af min mors alkoholproblem, som jeg lige nu er den eneste der kender til, da mine forældre er skilt og jeg ikke har nogen søskende.
Jeg er flyttet fra mit hjem og ud i min venindes tomme lejlighed for at komme væk fra min mor. Og jeg står i midten af et uoverskueligt kaos af valg som jeg ikke kan overskue og det frustrerer mig. Mit hoved er fyldt med frustrationer over hvor jeg skal bo nu, hvilket arbejde jeg skal have så jeg har råd, følelsen af ensomhed mm.. Jeg har normalt godt kunne overskue udfordringer i mit liv. Men det er som om jeg er blevet svag og magtesløs.. Føler jeg er i et sort forvirret hul som jeg ikke kan overskue at komme ud af..
Jeg føler mig alene og ensom da jeg ikke længere kan støtte mig op af min mor, som var det eneste familiemedlem jeg havde et tæt forhold til.
Jeg skriver da andre måske kan nikke genkendende til mine følelser og måske kan give et godt råd.
Anonym says
Jeg kender så meget til dit problem!
Min far har haft et alkoholmisbrug siden jeg var 8 år gammel, men det begyndte først at påvirke mig da jeg var 15-16 år. Jeg kom næsten ikke igennem gymnasiet grundet dette, og tænkte at årsagen nok var, at jeg ligesom boede det her dårlige miljø, og at det nok påvirkede mig mere end jeg troede.
Så da jeg skulle starte på en videregående uddannelse, besluttede jeg mig for at flytte hjemmefra. Så det gjorde jeg som 20’årig.
I starten føltes det som den bedste beslutning jeg nogensinde havde taget for mig selv, men efter et par måneder begyndte ensomheden også at ramme mig. Og jeg fik det faktisk værre end nogensinde før.
Det der hjalp mig igennem det, var en fantastisk veninde og tale med det om, men især min terapeut fra tuba. At jeg havde nogle og tale med, gjorde ligesom at ensomheden ikke føltes lige så stærk, selvom den stadig var der.
Men for mig, tror jeg det der gjorde det nemmere var at jeg faktisk hellere ville føle mig ensom, end jeg ville bo i det miljø der var ved min far. For følelsen af ensomhed var der også der. Og jeg ville hellere være ensom i min egen lejlighed, end ensom i et selskab som var ligeglade med mig.
Jeg er nu 23, og er stadig ensom, og stadig påvirket, og er ikke kommet helt ud på den anden side endnu. Men jeg er kommet så meget længere, end da jeg boede hjemme.
Jeg ved ikke hvor meget dette kan hjælpe lige netop dig i din situation.
Eva says
Hej
Jeg kan sagtens genkende din følelse af ensomhed og magtesløshed. Først og fremmest, hvor er det godt, at du har fjernet dig fysisk fra din mor. Det er første skridt til at få det bedre. Dernæst: Det er en kæmpe omvæltning og jeg ønsker for dig, at du ikke skal klare det alene.
Jeg er i dag 35 år og flyttede hjemmefra, da jeg var 19. Fra min alkoholiske mor.
Efter jeg flyttede, var der fest og ballade, men sideløbende en kamp inde i mig om at løsrive mig fra min mor, som jeg havde haft et meget nært og selvfølgelig dysfunktionelt forhold til.
Jeg havde brugt mit liv på at være min mors forældre, men havde ikke lært at tage ansvar for mig selv og passe på mig selv.
Det ramlede for mig, da jeg kom ud af gymnasiet og der ikke var en “institution” til at skabe rammerne i mit liv. Jeg kom på højskole, men det hjalp heller ikke. Ensomheden og fortiden fyldte alt for meget. Udadtil så det nok anderledes ud, men indeni var der ikke rart at være.
Mit råd er: Bryd stilheden, hvis det har været en hemmelighed, at din mor er alkoholiker. Sig det højt. Det er ikke din skyld eller din skam, at din mor drikker.
Tag én dag ad gangen, bed om hjælp hos din læge til at få terapeutisk støtte (også via gruppeterapi hos Tuba), bed om hjælp til økonomi og din situation hos kommunen.
Jeg kom på kontanthjælp på et tidspunkt og begyndte til gruppeterapi. Det var starten og det redede mit liv på mange måder.
Hvis du har gode venner og veninder, støt dig op ad dem. Du behøver ikke at gå med det hele selv.
Der er ikke noget som helst galt med dig og der er masser af håb, selvom det måske ikke føles sådan lige nu.
Jeg har gået i terapi i mange, mange år, samtaleterapi, rideterapi og de seneste år kropsterapi. Jeg fik taget en uddannelse og bor sammen med min kæreste og har et fint job og et liv, jeg er glad for.
Det har ikke været nemt, men at jeg ikke har haft kontakt med min mor siden jeg var 22 år, har været den rigtige beslutning for mig til at få mit eget liv og til at give mig en følelse af værd.
Det skal nok blive bedre, godt at du deler dine tanker her i Tuba, brug chatråsgivningen, bliv ved med det, du er ikke alene.
Johanne says
Mange tak for svar begge to! Det varmer mit hjerte og giver mig lidt mere ro i sindet at jeg ikke er alene.
Jeg vil undersøge om det er muligt for mig at få økonomisk støtte til min situation gennem kommunen, selvom jeg ikke helt ved hvordan man gør, og jeg vil prøve at se om jeg snart kan komme i gruppeterapi hos Tuba.
eva birk petersen says
Hej igen Johanne
Jeg er desværre ikke ekspert på området, selvom jeg gerne vil hjælpe. Og systemet er helt sikkert anderledes nu end tilbage i 2006.
Jeg ved ikke, hvad du præcis har brug for og om kommuner minder om hinanden ift. div. ydelser, men prøv at undersøg “enkeltydelser”.
Derudover kan du måske gå til din læge og blive sygemeldt, så du kan modtage ydelser via kommunen, den vej. Måske din læge ved, hvordan man kan gribe det an.
Jeg synes i hvert fald, at det er okay ikke at arbejde fuld tid, når man står midt i en livskrise.
Pøj pøj med det hele.