Har aldrig skrevet her før men har fået at vide at jeg skulle give det et forsøg.
Min tvillingebror har et stofmisbrug og han er super svær at håndtere. Han forsvinder i dagevis uden nogen som helst kontakt, han skifter humør på sekunder osv. Han er svær at regne med. til tider helt umulig. Han har haft et misbrug siden han var 15 (tror jeg, måske længere), vi er nu 18. Han har svært ved at være hjemme. Specielt med vores far da min far er ret voldelig overfor ham.
lige nu er han væk og vi har ingen ide om hvor han er henne. Hans venner vil ikke sige noget (ellers ved de det ikke) og vi kan ikke finde hans lokation. Det er slet ikke første gang dette er sket.
ved ikke helt hvad jeg vil med dette indslag. Måske vil jeg bare dele, måske kan nogle andre relatere? men tak for at spilde din tid på at læse dette og et endnu større tak, hvis du valgte at svare. (:
-Anonym
Reader Interactions
Svar
Anonymsays
utrygheden og uvisheden om hvor din bror må være, må fylde helt enormt hos dig! Jeg kan kun relatere mig til en forsvinden i timer da min far (som har drukket for meget i perioder siden jeg var 12 sommetider er gået sin vej, uden at give lyd)… men i flere dage må være endnu sværere. Har du et familiemedlem du føler du kan betro dig til og dele din bekymring med? Du skal ikke gå rundt med det alene. Det er ikke dit ansvar. Du holder sikkert rigtig meget af din bror, og derfor er det naturligt at blive bange og bekymret når han ikke passer på sig selv. Og du har sikkert kun lyst til at hjælpe ham, eller omvende ham fra hans problem. Jeg gætter kun, men du må prøve at huske dig selv i dette her, og passe på dig selv.
Det lyder virkelig ubehageligt, og kan godt forstå du føler dig utryg i det. Har du prøvet at spørge din bror om i fx kunne have “my friends” (en funktion iPhone har hvor man sporer hindandens telefoner hele tiden) eller zenly (en app til alle telefoner) så du fx kan tjekke ind på ham hvis Du ingen kontakt med ham har haft. Det plejer vi at bruge hjemme hos mig. Zenly appen viser også hvor % strøm telefonen har så man kan se om det er fordi han ikke har lyst til at svare dig, eller om han ikke kan. Tænker det måske kunne være et værktøj der ville hjælpe dig en lille smule med at få ro på når han ikke er derhjemme.
Ps du spilder ingens tid. Det lyder som en virkelig hård situation du står i.
Hej Anonym. Det er ukendt her. Min bror har været ude i et stofmisbrug i 2 år nu. Jeg er den ældste og der er 3 år imellem os. I løbet af de to år, har min familie gennemgået intense perioder, hvor utrygheden og bekrymringen for hans liv overtog hele vores eget liv.
Det er særligt svært, at være søskende som pårørende. Da du ikke har ansvaret for ham som en forældre har. Alligevel tænker jeg, at det bånd som opstår imellem søskende, er så unikt. Det er som at miste en jævnaldrende allieret. Da du måske ikke kan regne med ham på samme måde længere.
For mig, føles det som om, står jeg i smørklatten imellem mine forældre og min bror. Mine forældre kæmper med at give slip på ansvaret overfor deres snart voksne søn. Hvilket er en kamp, som jeg aldrig 100% vil kunne forstå før jeg selv for børn. Og så min bror på den anden side, som jeg ikke længere kan regne med i mit liv, eller tale med som førhen.
Det er stærkt og modigt af dig, at skrive herinde. Alene det, er et skridt frem for dig. TUBA er godt sted at starte, jeg ville selv ønske der var mere udbredt hjælp for søskende til misbruger, da det er en svær rolle at være i.
Bliv ved med at hænge i, og pas på dig selv. – Husk at pårørende er særlig udsat, da vi ikke dulmer hændelserne på samme måde som misbrugeren. vi er altid ædru, når vi overvære det.
Anonym says
utrygheden og uvisheden om hvor din bror må være, må fylde helt enormt hos dig! Jeg kan kun relatere mig til en forsvinden i timer da min far (som har drukket for meget i perioder siden jeg var 12 sommetider er gået sin vej, uden at give lyd)… men i flere dage må være endnu sværere.
Har du et familiemedlem du føler du kan betro dig til og dele din bekymring med? Du skal ikke gå rundt med det alene. Det er ikke dit ansvar.
Du holder sikkert rigtig meget af din bror, og derfor er det naturligt at blive bange og bekymret når han ikke passer på sig selv. Og du har sikkert kun lyst til at hjælpe ham, eller omvende ham fra hans problem. Jeg gætter kun, men du må prøve at huske dig selv i dette her, og passe på dig selv.
Klara says
Det lyder virkelig ubehageligt, og kan godt forstå du føler dig utryg i det. Har du prøvet at spørge din bror om i fx kunne have “my friends” (en funktion iPhone har hvor man sporer hindandens telefoner hele tiden) eller zenly (en app til alle telefoner) så du fx kan tjekke ind på ham hvis Du ingen kontakt med ham har haft. Det plejer vi at bruge hjemme hos mig. Zenly appen viser også hvor % strøm telefonen har så man kan se om det er fordi han ikke har lyst til at svare dig, eller om han ikke kan. Tænker det måske kunne være et værktøj der ville hjælpe dig en lille smule med at få ro på når han ikke er derhjemme.
Ps du spilder ingens tid. Det lyder som en virkelig hård situation du står i.
Søs says
Hej Anonym. Det er ukendt her.
Min bror har været ude i et stofmisbrug i 2 år nu. Jeg er den ældste og der er 3 år imellem os. I løbet af de to år, har min familie gennemgået intense perioder, hvor utrygheden og bekrymringen for hans liv overtog hele vores eget liv.
Det er særligt svært, at være søskende som pårørende. Da du ikke har ansvaret for ham som en forældre har. Alligevel tænker jeg, at det bånd som opstår imellem søskende, er så unikt. Det er som at miste en jævnaldrende allieret. Da du måske ikke kan regne med ham på samme måde længere.
For mig, føles det som om, står jeg i smørklatten imellem mine forældre og min bror. Mine forældre kæmper med at give slip på ansvaret overfor deres snart voksne søn. Hvilket er en kamp, som jeg aldrig 100% vil kunne forstå før jeg selv for børn. Og så min bror på den anden side, som jeg ikke længere kan regne med i mit liv, eller tale med som førhen.
Det er stærkt og modigt af dig, at skrive herinde. Alene det, er et skridt frem for dig. TUBA er godt sted at starte, jeg ville selv ønske der var mere udbredt hjælp for søskende til misbruger, da det er en svær rolle at være i.
Bliv ved med at hænge i, og pas på dig selv.
– Husk at pårørende er særlig udsat, da vi ikke dulmer hændelserne på samme måde som misbrugeren. vi er altid ædru, når vi overvære det.