Min far er vel nok fungerende alkoholiker.
Han drikker hver dag og har gjort det lige så længe jeg kan huske.
Det er aldrig rigtig blevet talt om før jeg blev 16 år og min far ser den dag i dag stadig ikke problemet.
Udefra ligner det ikke har har et problem. Han går på arbejder og rar og sjov til fødselsdage (bliver bare tit fuld, men ikke noget folk tænker over). Ingen i min familie ved noget (udover min mor og søster) og jeg kan selv føle mig helt i tvivl om der er et problem, da han selv benægter det så meget.
Føler mig derfor tit ensom, da jeg ikke føler jeg har ret til at sige han er alkoholiker, når han godt kan fungere i en hverdag…
Min far er “fungerende alkoholiker”
Køn: Kvinde
Alder: 22
Em says
Hej,
Jeg står i en lignende situation. Min far har også drukket i nu omkring fem år, hvor han da misbruget var på sit højeste tog fat i hjælp. Han nægtede dog en indlæggelse. I dag benægter han problemet, selvom han en gang om måneden havner på sofaen og drikker i smug i garagen og på badeværelset. Han sætter altid et glansbillede op udadtil, så der er derfor ingen, der ved noget om det, og jeg må slet ikke nævne det. Jeg har det derfor også vildt svært ved at definere ham som det, selvom han jo uden tvivl ikke kan klare sig uden alkohol.
Marie says
Hej:)
Jeg kender denne situation alt for godt. Min far har altid drukket, og har kunne formå og have fungerende hver dag med arbejde. Han benægter fuldt ud at han har et alkohol problem, og bliver altid sur eller går i forsvarsposition hvis man nævner det for ham. Det der er så skræmmende er, at han kan benægte det så voldsomt og give alle andre skylden for at han har et problem.
Det der har hjulpet mig er, at snakke åbent om det, selvom det er mega svært. Men da jeg endelig fik åbnet op, så jeg hvor mange der har det på samme måde som mig, og at folk kan have forståelse for hvorfor man måske en dag er ked af det. Det hjalp virkelig meget på den ensomhed jeg gik rundt med.
FK says
ej med dig
Jeg har følt mig meget ensom i lang tid.
Ligesom jer der har kommenteret, er det de sidste par år gået op for mig, at min far drikker. Ligesom du skriver er han fungerende og folk udadtil ser det ikke. Men det ødelægger familien og Især mig indefra. De mange første gange jeg kommenterede på alkoholen blev han også sur og gav alle andre skylden. “Han måtte i hvertfald gerne drikke, når mor også drikker sodavand”. Han drikker sig ikke fuld-fuld, men drikker hver dag. Han gemmer hans vin i kaffekopper selvom vi godt ved det.
For nogle måneder siden kom han og sagde at han havde indset et problem, men han kan ikke give slip på alkoholen, han finder undskyldninger og lige så stille falder han tilbage og drikker igen vin i hverdagene.
Jeg føler selv han er alkoholiker, men ved ikke om det er det rigtige ord. Det er så svært at navigere i…
Er meget frustreret, men det er rart at vide man ikke er alene om problemerne og alle tankerne…