Hej!
Jeg kommer af en lille familie, hvor af begge forældre har haft og har store alkoholproblemer som jeg har været mærket af i mange år, men fået løbende hjælp til at bearbejde.
Undervejs i denne proces finder jeg ud af at den nære lillebror jeg også har, tackler sine problemer på samme måde. Med alkohol.
Årene går og jeg lærer at leve med ikke selv at være den store fan af alkohol, og have en alko-problematisk familie..
Finder mod til at afbryde kontakten til min far pga. disse problemer.
Jeg støtter mig op ad stadig at have en søster, der dog bor i udlandet, men som er den eneste jeg er fortrolig med og er tryg ved.
Troede jeg.
For nyligt finder jeg ud af, at min søster har fortiet i en del år at hun har det svært psykisk, har alkohol misbrug og forsøgt selvmord flere gange.
Alle mine forestillinger om tillid, tryghed og ærlighed falder til jorden og jeg begynder at tvivle meget på mig selv.
Hvordan ved man med sig selv at man ikke bliver ligesom de andre?
Hvordan bibeholder jeg troen på at jeg er kommet længere i livet end de andre?
Jeg har arbejdet med mig selv i næsten alle former for terapi, men føler mig så svigtet at jeg føler mig ramt på ensomheden ved at være den eneste i familien jeg kender der ikke har disse problemer.
Nogen der sidder i samme situation?
Mange tanker, Randi
Laura says
Hej,Randi,
Jeg står i lignende situation. Begge forældre er/var alkoholiker (min far er ikke længere i liv pga alkohol). Jeg har også en lillebror som, selvom han drikker ikke, men har har andre (psykiske) problemstillinger, som jeg ved ikke hvordan jeg kan hjælpe med at løse, fordi han nægter at der er noget galt;så vi snakker næsten aldrig sanmen. Jeg snakker dog med min mor, men hun er lidt skør og jeg kan ikke regne med hende, men jeg føler mig forpligtet at holde kontakten og jeg vil støtte hende. Og jeg er gift med en, som drikker meget, selvom han har styr på det (har styr på sit arbejde og økonomi). Jeg har været meget stresset de sidste 3 år, siden jeg flyttede til udlandet, pga af forskellige årsager, og jeg er begyndt at drikke alene (det var ikke noget jeg gjorde før), fordi jeg er blevet meget bekymret over det hele og ved ikke hvordan jeg kan få ro på og slappe af . Jeg er også meget bekymret at det gå galt. Jeg ser frem til at blive færdig med mit studie og måske vender jeg tilbage til mit hjemland, hvor jeg skal bruge tid på terapi for at blive klogere at håndtere min angst. Jeg har heldigvis stadig en farmor, som har aldrig haft noget som helst misbrug og har været meget stærk gennem sit liv (to partnere og en søn med alkohol misbrug), hun er mit største forbillede. Jeg elsker at vandre i naturen, helst meget udfordrende flere dags vandreture, måske kan det også være noget for dig 🙂 . Jeg føler mig også tit alene blandt andre, jeg er spændt det meste af tiden og har lidt svært med at være social. Du er ikke alene 🙂