Hej
Jeg skriver her, fordi det føles lidt ensomt og jeg gerne vil høre om andre har gjort sig overvejelser der ligner mine.
Jeg er opvokset med en mor som har et misbrug og som jeg i dag ikke har kontakt med. Min far var ikke rigtigt i mit liv. Generelt er har der ikke været mange kompetente forældre i hele min familie at se op til, eller se som rollemodeller.
Nu er jeg 24, er færddiguddannet, med en partner jeg har været sammen med i 7 år og som er nogle år ældre end mig. Vi har snakket i et års tid, lidt løst, om vi snart skulle igangsætte projekt baby.
Jeg har udsat det måned for måned og jeg er kommet frem til at det er fordi jeg er bange. Bange for ikke at være tilstrækkelig og bange for at "videreføre" noget dårligt til mine børn. Jeg er hunderæd for ikke at være kompetent nok, og selv hvis jeg er det, blive dårligere med alderen – sådan som min mor blev det.
Én af de mindre overvejelser omkring det er, at jeg ikke vil kunne give mit barn de bedsteforældre og det familiære netværk det fortjener.
Kan nogen mon genkende nogle af de overvejelser?
Hvis ja, har i stiftet familie og hvordan var oplevelsen?
camilla says
Jeg er godt nok lidt yngre end dig, 19 år, men jeg har selv overvejet at få børn i den nærmeste fremtid.
I stedet for at tænke på alle de dumme ting som de har gjort ved din barndom, har jeg vendt den om og ligesom sagt til mig selv, ja det kan godt være de gjorder noget lort ved min barndom, men så ved jeg hvad jeg ikke skal gøre ved mine børns barndom. Og at være alkoholiker er ikke noget der går igennem til sine børn, det er noget man vælger, hvis man lærer sine børn hvad alkohol og stoffer gør får de en større respekt for disse ting.
. says
Hej du
Jeg er på din alder og vil også gerne snart begynde at prøve at få børn med min kæreste, og jeg kan virkelig genkende dine følelser. Jeg er selv bange for at jeg bliver alkoholiker, og jeg er bange for at jeg har for mange “problemer” med min familie og alkohol til at det er fair at få et barn der skal være i det.
Noget af det der har hjulpet mig, er det her: Det eneste et barn har brug for er at have primære personer i sit liv som kysser og krammer dem. Det kommer din kæreste og du til at være. Jeg tror alle forældre er skide bange for om de kan finde ud af det – så det er helt okay og normalt
Hvis din mor blev dårligere, fordi hun havde en sygdom kan du eventuelt snakke med din læge. Hvis du med “dårligere” mener at du selv er bange for at få et misbrug, så er det noget du fx kan snakke med en fra tuba om eller i chatten – rådgiverne er super søde.
Jeg ved ikke om I har et godt forhold til din kærestes forældre, men ellers har barnet bedsteforældre dér. Derudover er der flere børn hvis bedsteforældre (desværre) var døde da de var små så de ikke husker dem. Jeg tror ikke at de har lidt overlast på nogen måde
Håber det kan hjælpe lidt
Amalie says
Hej 🙂
Nej, jeg er ikke bange, for jeg ved jeg ikke bliver alkoholiker og at jeg vil beskytte mine børn langt mere end mine forældre gjorde. Min far var en voldelig dranker og min mor en svækling der lod ham tæve hende lige foran mig og valgte at undskyld var nok for at hun kunne tilgive og fortsætte med at sætte sig selv og sit barn op for den fare… Mine forældre er stadig sammen dagen i dag, min far drikker ikke og er ikke voldelig, men han skal fra tid til anden udvise sin magt psykisk ved at lave rav i den. Dette er jeg mest bekymret over. Jeg ville ønske de kunne være en del af mit liv og at de problemer kunne stoppe, men jeg ved at jeg siger fra, og at jeg holder mig fra dem hvis de sårer mig. Så det gør jeg også med mit barn. Jeg sætter regler for hvordan det skal forløbe hvis vi skal ses fordi det skal være børnevenligt fremfor alt det magtlort – og virker det ikke, så er det kun en fordel at mit barn ikke har det netværk. Det vigtigste er at barnet har sin mor og far og en tryg opvækst med dem. Andre familiemedlemmer er dejligt men ikke afgørende, og sådan er det ligegyldigt om det er alkohol eller bare en lille familie der er grunden. Jeg voksede fx op med 4 bedsteforældrene, men der var kun en tilbage da min søster blev født og det har ikke været et problem for hende, for hun har jo ikke vidst hvad hun gik glip af.
Men jeg håber du kan prøve at finde lidt selvtillid I hvad jeg skrev. Du ved at du er bedre end dem, ligesom jeg ved jeg er bedre end dem. Og vi ved hvad vi ikke vil acceptere, og derfor heller ikke vil acceptere at blive. Du må bare gøre tingene på din måde, og det kan sagtens være noget du finder ud af undervejs, for ingen nybagt mor er jo prof mor fra starten (eller overhovedet) , hun er jo netop nybagt mor, og dermed er en masse læring du ikke har brug for før du står i det.
Vi skal nok blive bedre mødre end vores egne. Det kan jeg let garantere dig. Jeg smider pillerne når jeg er vaccineret, og håber i også går efter den drøm i stedet for at du standser dig af din frygt. Man bliver heller ikke bare alkoholiker og dårlig mor fra den ene dag til den anden. Ofte hænger det sammen med hvordan du har det,og dette kan du vælge at være opmærksom på i dit liv og opsøge hjælp når du har brug for det, så du ikke ender ud som din mor. Den hårde virkelighed omkring alkoholisme er bare i forhold til ens børn at det er et tilvalg eller et fravalg. Din mor fravalgte dig fremfor alkoholen, og du gør ikke samme fejl med dine børn.