Livet er som; står du overfor flere hundrede døre. Nogle er disse døre har du ingen problemer med at åbne, og andre er du mere modvillig overfor, og du finder måske aldrig modet frem til at åbne disse. Du kan umuligt vide hvad der gemmer sig bag disse døre. Nogle er måske låst og du finder det umuligt at finde nøglen. Du vil så gerne åbne disse døre, men du vælger at glemme hvor nøglen er.
Du befinder dig bedst i det mørke. I det mørke er du tryg, i det mørke er du bekendt. Du kan føle lyset, du kan mærke det brænde mod din hud, men det lyse er ubekendt og du er skræmt. Det går frem og tilbage, og sådan har det altid været. Engang imellem må du læne dig tilbage, og blot tage imod. Problemet med dette er bare at du pludselig befinder dig i en sårbar position, og dette er dig uvant.
Skriv et svar