Min far har været alkoholiker hele mit liv, og det har altid været et tabu emne. Vi har aldrig snakket om det, hverken min mor eller mine søskende. Det eneste tidspunkt, hvor mit fars alkoholmisbrug var tema, når han var fuld, og min mor blev rasende. Han er en idiot, et røvhul.. Det var de ord, som til sidst definerede min far. Jeg begyndte at hade ham, at være konstant sur på ham. Jeg ville ikke se ham, fordi han ville jo skuffe os igen alligevel. Sådan var min ungdom.
Da jeg blev 27 år opdagede jeg at der var noget galt med mig. Mit humør var dårligt hele tiden, min hverdag var præget af skam og et meget lavt selvværd. Min fars fravær igennem hele mit liv har sat præg på mig, og jeg følte mig ikke tilstrækkelig. Jeg var ikke god nok. Så kontaktede jeg TUBA i Odense, og kom i et forløb hos dem. Jeg var der i 1 år, og de hjalp mig på vej at få styr på mine tanker og følelser. Endelig kunne jeg arbejde med mig selv og faktisk starte et rigtig liv.
Nu er jeg 31 år, og jeg er stadig ikke færdig med at arbejde med mig selv. Det vil man sikkert aldrig være..
Min far blev fundet død i hans lejlighed den 26.12.2019. Årsagen er en operation i lårbensknoglen og hofteknude. Pga. hans svage og usunde krop, gik det ikke som håbet. Hans krop var færdig, slidt og ødelagt. De 40 år han har drukket har simpelthen kostet ham livet!!!
På den ene side kom det som et chok, på den anden side er jeg lettet..
Jeg er lettet over at han ikke skal leve et liv mere, hvor alkohol kontrollerer hans liv. Et liv præget af ensomhed, hvor alkoholen er hans eneste ven. Samtidig er jeg så ked af det, at jeg aldrig vil se ham igen, at jeg aldrig vil have chancen til at kunne få et bedre forhold til ham. At jeg aldrig har sagt til ham, hvordan jeg har det med at han drikker. Jeg har aldrig sagt at det gjorde mig ked af det, hvis han ikke dukkede op til vores aftaler. Jeg har aldrig formået at sige til ham at hvis han har brug for hjælp, så vil jeg gerne lytte til ham. Jeg har altid været sur, ked af det og stædig, fordi jeg altid troede at en alkoholiker er egoistisk, og jo har truffet et valg…
I dag ved jeg at jeg var forkert.. at alkoholafhængighed er en sygdom, og at det ikke er "bare" et valg de tager, men at det er en tvang. Jeg føler mig så skyldig i at jeg ikke har givet ham en chance til at kunne forstå ham…nu er det for sent, og jeg vil aldrig se ham igen! Jeg ved ikke hvordan jeg nogensinde skal komme af med min skyldfølelse…
skyld og skam
Køn: Kvinde
Alder: 31
Maria Andersen says
Kære du.
Mange tak for dit indlæg her på forummet! Jeg får lyst til at fortælle dig, hvor modig du er, at du deler dine tanker og allerinderste følelser her. Jeg er sikker på, at der sidder mange og læser med, som kan genkende sig selv i det, du beskriver. De følelser, du fortæller om, er nogle, som rigtig mange unge fra hjem med misbrugsproblemer kan genkende. Så stort skulderklap til dig for at dele dine oplevelser med andre!
Jeg er glad for at høre, at du havde en god oplevelse med at være i forløb ved TUBA Odense. Jeg får også lyst til at fortælle dig, at du selvfølgelig altid er velkommen til at henvende dig igen! Der er sket meget i dit liv siden, som det måske kunne være rart at snakke med en af vores terapeuter omkring? Det kan også være, at du ikke tænker, at det er det rigtige for dig? Jeg vil i hvert fald bare sige, at det er helt okay at henvende sig igen.
Du er også meget velkommen til at bruge chatten og brevkassen, hvis du tænker, at du har brug for inputs eller tanker fra nogle af vores dygtige frivillige rådgivere. Kort sagt er du bare velkommen hos TUBA!
Jeg ønsker dig alt det bedste fremover!
De bedste hilsner
Maria, TUBA