Frivillig i TUBA

Tak fordi du er interesseret i vores arbejde. Vi synes også det er verdens bedste arbejde, og er glade for at du har lyst til at give en hånd med.

Du kan være frivillig på tre forskellige måder i TUBA:

1: Terapeutfrivillig – dig, der er uddannet psykolog eller psykoterapeut som kan være frivillig et par timer om ugen i vores grupper eller individuel terapi.  Se om vi har ledige stillinger for frivilligterapeuter her.

2: onlinerådgiver til enten tuba.dk eller www.mitassist.dk – dig der har en socialfaglig baggrund og gerne vil rådgive unge via chat eller brevkasse.

Se vores aktuelle stillinger for onlinerådgivere her.

3: Aktivitetsfrivillige – dig, der gerne vil give et par timer om ugen til enten opmærksomhedsskabende aktiviteter for TUBA ( gadekampagner, dele flyers ud eller lave et lokalt arrangement) eller dig, der gerne vil hjælpe i den lokale afdeling med fx at lave kaffe til vores arrangementer eller andre små-opgaver.

Send en mail til den afdeling, der ligger tættest på dig.

 

Mød Maya

Læs mere om Maya

Maya er terapeutfrivillig i TUBA. Som terapeutfrivillig er Maya med til at lede en gruppeterapi sammen med en af TUBAs faste professionelle terapeuter. Arbejdet er en god mulighed for at få mere erfaring som terapeut samtidig med, at hun reelt føler, at hun gør en forskel. Hør mere om hvorfor Maya er frivillig i TUBA og se de andre frivilligaktiviteter, hvor du kan gøre en forskel for unge fra familier med misbrug.