Kurser og foredrag

TUBA tilbyder kurser til fagpersoner og skoler

Stor konference om senfølger af vold

Arbejder du med unge, der har oplevet psykisk og fysisk vold i barndommen, og vil du gerne bliver klogere på senfølgerne af vold i opvæksten? Så sæt et stort kryds i kalenderen den 26. marts 2019, hvor TUBA inviterer til konference i Odense Congress Center. Her vil førende forskere og eksperter dele ud af deres viden under overskriften ”VOLDsom arv – senfølger ved psykisk og fysisk vold i opvæksten”. 

Læs mere og tilmeld dig HER

Kurser til fagpersoner

Med et kursus fra TUBA skærper du dine kompetencer indenfor arbejdet med børn og unge fra familier med misbrugsproblemer. 

TUBAs populære kurser og oplæg klæder dig på, og gør dig klogere på arbejdet med børn og unge fra familier med alkohol- og stofmisbrugsproblemer. Mange børn fra familier med misbrugsproblemer fortæller, at deres redning blev en voksen uden for familien, der så dem og viste dem en anden vej. Du kan blive den voksne, og med den rette viden, kan du handle endnu bedre. Alle oplæg indeholder både en teoretisk del og en mere praktisk del, hvor deltagerne, med udgangspunkt i egne erfaringer og praksis kan diskutere det valgte emne.

Kurser efterår 2018 

I efteråret 2018 afholder TUBA fire en-dagskurser under titlen: "Dynamikker i en familie med misbrug". Formålet med dette kursus er at give dig mere viden om det problem, det er for børnene, når en forælder har et misbrugsproblem. På kurset har vi fokus på de centrale karaktertræk i disse familier og spørgsmål som: Hvordan udspiller familielivet sig typisk? Hvordan vil dette præge børnene i deres selvopfattelse og væremåde? Hvad bliver senfølgerne? Og endelig: Hvordan hjælper du bedst muligt børn, unge/voksne børn af en misbrugende forælder? 

Kursusdage: 

Individuelle kurser:

På TUBAs individuelle kurser tilrettelægger vi et kursus, der passer til jeres behov. TUBAs specialister har stor erfaring med at opkvalificere i følgende emner:

  • Hvad er et alkoholproblem?
  • Dynamikker i en familie med alkohol- og stofmisbrugsproblemer
  • Barnet i en familie med alkohol- og stofmisbrugsfamilie
  • Senfølger
  • Mødet med den unge/barnet
  • Dilemmaer og rådgivning
  • Den professionelles tvivl
  • Tidlig opsporing
  • Nødvendige samtaler

Hvad koster det?
Et oplæg på 2-3 timer koster 3000 kr. + transport (under 30 personer) eller 5000 kr. + transport (over 30 personer) 
Inkl. deltagelse fra en ung + 1000 kr.
Et heldagsoplæg koster 7500 kr. + transport (under 30 personer) eller 10.000 kr. + transport (over 30 personer).

Vil du vide mere?
Vil du vide mere eller booke et oplæg, så skriv til os på kursus@tuba.dk.

Brug for sparring om børn og unge fra familier med misbrugsproblemer?

TUBA tilbyder desuden supervision og sparring til fagpersoner. Prisen på dette er: 1250 kr/time. Kontakt kursus@tuba.dk.

Se derudover vores samtaleguide til fagpersoner

 

 

Til skolen

TUBAS skoletjeneste hjælper elever i folkeskolens ældste klasser med viden til at aftabuisere problemet med misbrug i hjemmet.  

Efter et oplæg fra TUBAs skoletjeneste har klassen fået viden om konsekvenserne af at bo og vokse op med forældre, der har et misbrugsproblem, og inspiration til gode samtaler. Det sætter vi fokus på, fordi viden forebygger mistrivsel og hjælper os med træffe gode valg for os selv og hinanden.  

Oplægget varer 2 klassetimer, og afholdes ofte i forbindelse med en emneuge eller lignende.

TUBAs skoletjeneste er et tilbud til 7.-og 10. klasser i folkeskoler og på efterskoler. Pris aftales ved henvendelse til kursus@tuba.dk

Skriv til kursus@tuba.dk og få mere information om skoleoplæg

TUBAs undervisningsmateriale til 7.-10. klasserne er spækket med øvelser og debatskabende film samt en guide til læreren, hvis en sårbar elev træder frem. Materialet er oplagt sammen med temaerne alkohol, tabu og misbrug.

 

 

Kurser i online rådgivning

Gennem flere år har vi udviklet vores online rådgivning med både 1:1chat og gruppechat. Vi har udviklet samtalemodeller og undervisningsmateriale målrettet frivillige rådgivere. 100 frivillige har gennemført vores uddanelse i chatrådgivning og vi har været gæsteundervisere hos bla. Livslinien.

Baseret på vores erfaringer har vi også udviklet denne guide til chatrådgivning om, hvordan man kan opstarte en chatrådgivning. Vi deler gerne ud af vores erfaringer og tilbyder både undervisning i chatrådgivning og workshops i forbindelse med opstart af chat- og gruppechatrådgivning.

For yderligere information kontakt Camilla Rode Jensen på crj@tuba.dk

Print en plakat om TUBAs chatrådgivning til at hænge op.