Hej.
Jeg er en en mand på 29 der lider. Præcis hvad jeg lider af har jeg en ide om(socialfobi og lavt selvværd) men er dog usikker på graden og hvad jeg skal gøre. Jeg er vokset op med en alkoholisk mor siden jeg var helt lille. Jeg har derfor ofte været overladt til mig selv og har selv skulle definere min virkelighed. Det betød også at jeg i mine skoleår gjorde hvad der passede mig og undlod at gå op i skolen. I hvert fald de dele som ikke interesserede mig. Så længe jeg huske har jeg været genert. Meget genert. Det resulterede også i at det altid var mig der stod med ko klokken eller trak tæppet fra og for når der var teater. Med en alkoholisk mor er jeg aldrig rigtig stillet til ansvar for mine handlinger og jeg har dermed nemt altid undgået situationer hvor jeg kom i centrum. Nu har fortiden dog indhentet mig og det er en nødvendighed i Dagens Danmark at kunne præstere foran andre. Jeg har aldrig prøvet det og angsten æder mig indefra hver gang det nærmer sig. Jeg formår altid at slippe udenom på den ene eller anden måde men det er så forfærdeligt at leve med den angst konstant og at mit liv styres af det. Pt står jeg til ikke at kunne gennemføre min uddannelse da der er en obligatorisk del der er en fremlæggelse. Logisk set ved jeg jo godt at der intet er at frygte og en fremlæggelse ‘blot’ er en form for teater men når det nærmer sig bliver jeg svimmel, utilpas og mange andre reaktioner. Det skal nævnes at det også sker i almindelige familiære sammenkomster hvis fokus rettes mod mig. Hvad skal jeg stille op? Har i nogle værktøjer?
Mvh den vildrede
Svar:
Kære den vildrede
Jeg vil starte med at anerkende dig for din meget store egenindsigt i forhold til de vanskeligheder du beskriver samt din egen forståelse af, baggrunden for de er opstået. Du beskriver en opvækst med en alkoholiseret mor, som ikke har taget det nødvendige ansvar for dig, din opdragelse og trivsel generelt. Jeg læser du har været meget overladt til dig selv og derfor ikke har fået tilstrækkelig støtte igennem din opvækst, til bl.a. at lære hvordan man håndtere at være i centrum eller generelt omgås mange mennesker til arrangementer, men også i dagligdagen.
Du fortæller, at du altid har formået at komme udenom at være i centrum. Jeg kan tænke det er noget du generelt bruger mange kræfter på og også bliver belastet af hele tiden at skulle finde måder, hvorpå du kan undgå det. Jeg tænker også at din egen kobling mellem din opvækst med en alkoholiseret mor og de vanskeligheder du oplever idag er helt relevant at se en sammenhæng imellem. Du fortæller om en uddannelse du er igang med, som jeg opfatter du er meget motiveret for og kæmper din kamp for at komme igennem på trods af din lave selvværd og sociale fobi. Det i sig selv viser du har en viljestyrke til at kæmpe for de ting du vil opnå og ikke vil lade dig styre af de vanskeligheder du oplever. Jeg vil minde dig om at det er et godt skridt på vejen og på sigt vil gøre dig i stand til netop at bruge redskaber og finde måder at håndtere disse vanskeligheder på, så du ikke skal føle dig begrænset i de ting du ønsker at opnå.
Jeg tænker om du mon har talt med nogen på din uddannelse omkring dette? Jeg kan tænke det er yderst relevant for dig og få noget professionel støtte til hvordan du konkret kan arbejde med din sociale fobi og det at være i centrum. Det er oftes sådan at vejledere på uddannelsen kan være med til at yde denne støtte ift. at finde værktøjer som er brugbare for en. Hvis de ikke selv føler sig kompetente har de oftes mulighed for at finde frem til hvem der ellers kan have mulighed for at yde denne støtte. Derudover tænker jeg det er relevant at få bearbejdet de oplevelser du har med dig i rygsækken fra opvæksten omkring din mors alkoholmisbrug, for netop at komme omkring det bagvedliggende for de ting du kæmper med i dag. Hvis du selv tænker det som en god mulighed, kan TUBA tilbyde et terapeutisk forløb med udgangspunkt i dette. Du kan undersøge nærmere på vores hjemmeside. Hvis dette ikke er noget du er interesseret i tænker jeg du også kan overveje at kontakte egen læge for at finde anden måde, hvorpå du kan få hjælp til at arbejde med din sociale fobi. Hvis du har mod på det, kan jeg tænke det er relevant for dig at gennemgå et terapeutisk forløb.
Du skal vide at du allerede har taget det første skridt ved din store selverkendelse og indsigt samt ved at have taget kontakt til Tuba. Du er en person der trods de mange vanskeligheder kan handle og har viljen til at ændre, hvilket er det afgørende for dig fremover i den tid der venter dig på vej til at arbejde mod din sociale fobi.
Venlig hilsen
Malene, TUBA