Jeg har været ansat samme sted i 4 år.
Jeg har tidligere været sygemeldt et par måneder grundet depression og tarmsygdom. “tilfældigvis” ramlede det oveni at jeg var startet i gruppeforløb hos jer. Jeg har kæmpet en brav kamp for at komme ovenpå og fungere på min arbejdsplads igen efterfølgende.
Men jeg tænker hele tiden at den “tid”s sårbarheder forfølger mig. Jeg føler, tænker, sanser rigtig meget som person hvilket er godt i nogle sammenhænge men som også kan være en forbandelse. Det er som om min leder ikke kan lide mig…
Jeg er meget autoritetstro og loyal overfor min arbejdsplads men det karambolerer med at jeg ikke får givet udtryk for mine behov i tide – føler ikke der er plads til det. Og ligenu er bægeret ved at flyde over for mig, psykisk og jeg kan ikke sige det til nogen på mit arbejde. Jeg vil ikke belemre mine kolleger med det og min leder skal ikke se mig som svag.
Jeg er på vej ned i et sort hul af selvynk, forstyrrelser og paranoide tanker og det der fylder aller mest er om jeg nogensinde kommer til at fungere på en arbejdsplads?
Jeg kan ikke holde mig til et problem ad gangen men får det altid blæst op og blandet sammen oppe i mit hoved og kan slet ikke skille det ad og flyve op i helikopter perspektiv.
Hvad skal jeg gøre for at kunne fungere? Hvornår er det godt nok og til at finde sig i at være på en arbejdsplads?
Hvad er standarden? Jeg har jo mange år tilbage på arbejdsmarkedet..
Svar:
Kære du
Det lyder til, at du gennemgår en rigtig hård periode og har mange svære ting at tumle med. Du skriver om forskellige problemstillinger i forhold til dit arbejde. Da vi bruger rigtig mange timer og lægger en stor del af vores energi på vores arbejde, er det vigtigt, at vi laver noget vi er glade for og har det godt på vores arbejdsplads. Derfor forstår jeg godt, at disse problemstillinger fylder rigtig meget for dig.
Det fremgår af dit brev, at du har haft svært ved at vende tilbage på arbejde efter, at du har været nede med både tarmsygdom og depression. Både vores krop og sind er rigtig gode til at huske og derfor kan jeg sagtens forstå, at du føler, at den svære tid forfølger dig, når du er på arbejde. Jeg kommer til at tænke på, om grunden til, at der er så meget negativitet forbundet med dit arbejde måske skyldes, at du heller ikke var glad for at være der inden din depression, men måske først har fået øjnene op for det nu?
Du skriver, at du føler, tænker og sanser meget og selvom det, som du selv helt rigtigt påpeger kan være en god egenskab i nogle sammenhænge, kan det også spænde ben i andre sammenhænge. Du er inde på, at din leder måske ikke kan lide dig. Måske skal du tænke lidt over, hvorfor du har denne mistanke? Er det nogle konkrete ting, som han/hun siger, gør osv.? Nogle gange, hvis vi befinder os i svære perioder og måske ikke har så stor tiltro til os selv, kan vi nemlig have tendens til at tro, at andre mennesker heller ikke har tiltro til os. Derfor kan det måske hjælpe dig, hvis du overvejer, om der er nogle konkrete ting, der peger på, at din leder ikke kan lide dig eller om det snarere er dine egne tanker om dig selv, som skaber denne mistanke?
Du skriver endvidere, at din leder ikke må se dig som svag. Selvom det er de færreste mennesker, der vil fremstå svage over for andre mennesker – i særlig grad ikke en leder – skal du måske ikke være så bange for at være ærlig omkring, hvordan du har det? De fleste mennesker ser det nemlig ofte som en styrke, når man er ærlig og tilkendegiver, at man synes noget er svært eller gennemgår en hård periode. Ved at åbne op og fortælle, at du ikke er på toppen, vil du måske også opleve, at få lidt mere styr på det tankemylder, du beskriver. Det kan nemlig ofte give en ro at få sagt de ting, som vi går og kæmper med i vores tanker. Da bliver de på en måde mere konkrete frem for at være store og uoverskuelige.
Til sidst i dit brev spørger du, hvad du skal gøre for at kunne fungere på en arbejdsplads og hvornår det er godt nok til, at man skal finde sig i det. Jeg tror ikke, at der findes et entydigt svar på det spørgsmål, men det er vigtige og gode spørgsmål, da jeg tror, at mange går og tumler med dem. For mig at se, er det rigtig vigtigt, at man har det godt med at gå på arbejde, da man, som tidligere nævnt, bruger en stor del af sin tid på arbejdspladsen. Derfor tænker jeg, at det handler om at mærke efter og reagere på det, hvis man hver dag har en uro i kroppen, når man går på arbejde.
Afslutningsvis vil jeg rose dig for, at du reflekterer så meget over din situation og ønsker at forbedre den! Det viser, at du tager dig selv alvorligt og ikke bare lader stå til. Det er sejt!
Jeg håber, du kan bruge mit svar. Ellers er du meget velkommen til at skrive ind til brevkassen igen.
Jeg ønsker dig alt det bedste!
Mange hilsner Liv, TUBA