Hej. Håber du kan hjælpe mig. Har en far som godt kan lide at drikke. Og han har tilmed en kæreste der også godt kan lide at drikke. Og når de så drikker, så slår hans kærestes hjerne fuldstændig fra. Og så er hun møg modbydelig overfor min far + os. Og HVER GANG de drikker så ringer min far til mig eller min søster for at klage over hvor træls hans kæreste er og hva hun siger om os osv! hvor hans kæreste så råber og skaber sig i baggrunden og at vi fandme bare kan komme an og alt muligt. og så spørger han os hvad han skal gøre. Og så græder han. Mens han er fuld. Han lyver ALTID om hvor meget han har drukket. Men vi kan altid høre hvor fuld han er. Vi har altid været de voksne for ham. Han har aldrig ku klare noget selv. Selv hvis han skal besøge mig så ska jeg finde bus tiderne for ham. Og jeg kan snart ikk holde til at være den voksne overfor ham mere.
Jeg er 22 år og venter mit første barn, så jeg har rigtig meget jeg selv skal tænke på nu. Men når han er fuld så slår hjernen jo fra. Og så tænker han ikke over hvor meget det rammer os når han ringer og brokker sig. MEN MEN. Problemet er, at han har været en del syg med blodpropper og hjerneblødninger. Så hver gang han ringer så skynder vi os at tage tlf, især hvis han ringer kl 10 om aftenen. For vi tror jo at så er det sket igen at han er blevet syg. Så det der med at ignorere når han ringer så sent. Det er skide svært? Men kan mærke at det påvirker mig mere og mere at han bliver ved med at ringe når han er fuld. Det er SÅ svært. For når han/de er ædru så er de simpelthen så glade og søde. Og pga min fars sygdom så gentager han sig selv FLERE gange når han er fuld. Og trækker på et ene ben. Og det er så mega hårdt at se. Så sent som i foregårs ringede han og brokkede sig kl 10 om aftenen (fuld) jaa hva sku han gøre. han havde ik andre at ringe til. Men bedte ham ringe til sine brødre for jeg ku ikk hjælpe ham. Men efter 3 sek snakkede han videre og lod som om jeg ik havde sagt det. Så har altså prøvet at sige fra. Og hver gang mig og min søster skal noget og han skal med, Så skal vi altid skrive/ringe til ham og høre om han er fuld. Og hvis ikke så beder vi ham om at lade vær med at drikke for vi gider det ikke hvis han skal med os. MEN han drikker så hjemmefra og tror han kan skjule det. Men det kan han jo ikke 🙁 Han har tit mødt fuld op til vores fødselsdag, og når vi så ikke servere alkohol så bliver han fuldstændig stille og siger intet hele tiden. Og så går vi og har det møg dårligt over vi ik har købt alkohol til ham. :S Men ja. ved godt det er en del jeg har skrevet. Men kan snart ikk holde til det mere.
Svar:
Tak for din mail.
Der kan være rigtig svært, når man skal til at sætte grænser for ens drikkende forældre.
Du virker til at være rimelig klar på hvor dine grænser går – men du holder ikke dine grænser.
De grænser, du nævner i dit brev er følgende:
Du vil ikke have, at din far ringer til dig og klager over hans kæreste.
Han skal tale med venner eller sine brødre om den slags, ikke sin datter. Det vil du hverken høre på eller involveres i. Din far siger, at han ingen andre har at ringe til, men det er nok fordi ingen gider høre på ham, fordi han brokker sig over kæresten uden at gøre noget ved det. Hans brødre gider nok heller ikke høre på sådan en gang brok, hvor der ikke sker noget. Så hvorfor skal du?
Du vil ikke have, at din far skal spørge dig til råds om hvad han skal stille op med kæresten.
Det må din far tale med nogle andre om, ikke hans datter. Han lytter sandsynligvis heller ikke til de råd du/andre kommer med, og det er en ekstra grund til ikke at være rådgiver for ham. Som din fars datter, så har du en særlig ret til IKKE at være din fars rådgiver eller følelsesmæssige støtte. Det er svært at vælge en sådan rolle fra, når man er barn, og man er følelsesmæssig afhængig af ens far. Men nu er du så voksen, at du kan sige fra over for rollen som rådgiver og følelsesmæssig støtte.
Du vil ikke have, at din far ringer til dig, når han er fuld.
Sig til din far, at han ikke skal ringe til dig, når han har drukket. Diskuter aldrig med ham om han har drukket eller ej. Som du selv skriver, så lyver han. Når du vurderer, at han har drukket, så har han drukket. Tal ikke med ham i telefonen, når han er fuld. Det er spild af dine ressourcer. Sig til ham, at du ikke vil tale med ham når han har drukket og han kan ringe igen, når han er ædru og sluk telefonen. Du kan eventuelt fortælle ham, at du godt kan lide at tale med ham, når han er ædru, og at du vil se frem til at tale med ham, når han er ædru.
Du vil ikke finde bustiderne til din far.
Lad være med at finde bustiderne til ham, når han skal over til dig. Du skriver ”Han har aldrig kunne klare noget selv”. Men det passer jo ikke. Selvfølgeligt kan han klare en masse ting selv. Tro på at han kan nogen ting selv, selv når han ikke selv tror på, at han kan. Når han selv kan købe alkohol og drikke det, så kan han også tage bussen. Han kan også bede andre om hjælp. Print evt. en busplan ud til ham én gang og send den til ham. Så har du gjort rigeligt.
Du vil ikke med på tur med far, når han har drukket.
Fortæl ham det. Arranger jeres ture sådan, at I ikke mødes hos dig. Så hvis I mødes og han er fuld, så er den fælles tur aflyst. Ring evt. til ham lige inden i mødes, så du kan høre om han er fuld og aflys inden I mødes. Det vigtige er, at hans fuldskab har konsekvenser. Når han vælger at drikke, vælger han fællesskab med jer fra. Det er hans valg. Du vil rigtig gerne være sammen med ham, bare han ikke drikker. Hvis du vil være fleksibel, foreslå eventuelt at mødes om morgen, inden han er begyndt at drikke. Måske er det en mulighed.
Du vil ikke have at din far er fuld til fødselsdage hjemme ved dig.
Hvis din far dukker fuld op til en fødselsdag, må I afvise ham. Hjælp hinanden. Din far kan ikke være bekendt at dukke fuld op til en fødselsdag, når I har sagt, at han ikke skal. I har ret til at have en fredelig fødselsdag. Fortæl ham, at I glæder jer til at se ham til fødselsdage, når han er ædru.
Du vil ikke have, at din far ringer til dig sent om aften medmindre, der er sket noget alvorligt.
Problemet er, skriver du, at han har været en del syg med blodpropper og hjerneblødninger. Så hver gang han ringer så skynder du dig at tage telefonen.
Netop fordi han har været syg, så skal du lægge røret igen, når han ringer og er fuld. Han skal lære, at han ikke skal ringe til dig sent om aften medmindre, der er sket noget meget alvorligt. Hvis han ringer sent – spørg ham om han er syg. Spørg ham om der er sket noget meget alvorligt, der ikke kan vente til i morgen. Hvis der ikke er sket noget meget alvorligt, så sig, at han kan ringe igen om morgenen. Hvis han ikke hører efter hvad du siger, så sluk telefonen.
Alle de overnævnte grænser er helt rimelige og forståelige og du har en ret til at holde dem! Der går nok noget tid, inden du og din far har vænnet jer til at holde de nye far/datter grænser.
Jeg kan ikke gennemskue fra dit brev, hvor dine grænser går i forhold til din fars kæreste. Men det er nok vigtigt at finde ud af hvor de er.
Når dette er sagt, så har jeg nogle andre tanker om det du skriver.
Hvis du vil have et godt forhold til din far, så er det vigtigt at du begynder at sætte grænser, ellers bliver du nok bare mere og mere sur på ham.
Jo mere du/I behandler din far, som en, der ikke er ansvarlig for det han gør, jo mere uansvarligt vil han nok opføre sig.
Du skriver ”jeg kan snart ikk holde til at være den voksne” og ”kan snart ikk holde til det mere”. Mit spørgsmål til dig er – ” hvornår er det nok?”. Har du fået nok nu? Eller er det først SNART, at du har fået nok? Det er sandsynligvis først, når du har det sådan, at du kan sige ”Nu har jeg fået nok!”, at du begynder at sætte grænser for din far.
Jeg håber, at mit svar hjælper dig lidt på vej.
Bedste hilsner fra Thomas, TUBA.