Jeg er en pige på 20. Min far har drukket det meste af mit liv, men har nu været ædru i 2 år ved hjælp af AA, og jeg selv har haft meget nytte af tolvtrinsprogrammerne for pårørende. Men selvom min far nu er ædru, er det “desværre” ikke noget jeg kan nyde til fulde, for sådan føles det for mig. For mig har en far uden alkohol betydet en helt ny far. Før, da han drak, vidste jeg hvem han var, hvad han stod for, hvordan jeg kunne kontrollere og manipulere ham. Men gør jeg ikke længere for jeg kan ikke længere kende ham.
Vi bor ikke sammen, da jeg til sidst måtte sige stop under hans drikkeri, og ikke har haft lyst til at bo der siden hen. Men har det faktisk sådan nu at jeg knap nok kan holde ud at snakke i telefon med ham. Hver gang vi snakker sammen, skal han altid fortælle mig om hans følelser, og helt ærligt, så kan jeg ikke bruge det til noget! Han fortæller om at han har følt sig selvmelidende og det er da også irriterende fordi det har han ikke grund til, eller at i dag er han faktisk lidt ked af det, og at han føler sig ensom.
Jeg er da glad nok for at han er kommet mere i kontakt med sig selv og har en forståelse for hvad der sker i hans hoved. Men hvad skal jeg bruge det til?? Vi har aldrig før snakket følelser, og har altid givet mig problemer i forhold til veninder, følelser og tanker har altid været noget personligt, der ikke skulle deles. Og nu er min far nærmest blevet et fossende vandfald af positive og (for det meste) negative følelser. Kan ikke holde det ud, kan ikke håndtere det.
Derudover kan jeg ikke være sammen med ham uden at han skal analysere min mindste bevægelse. Hvis han synes at jeg ikke har opført som han forventede at jeg ville gøre, ja så ringer han mig op og vil have en forklaring.
Samværet med min far er ikke andet end én lang anstrengelse. Men jeg burde jo bare være glad for den nye far, han drikker jo ikke.
Kan jeg tillade mig at sige stop over for min far, sige at det er noget han må holde mellem ham og hans sponsor? Er så bange for hvordan han vil tage det op. Vil ikke have ham tilbage til drikkeriet, men ved heller ikke hvor længe jeg kan blive ved med at smile og nikke pænt. Måske er det mig den er gal med?
Svar:
Hej pige på 20,
Tak for dit brev.
Din far er holdt op med at drikke og du kan ikke længere kende ham og du finder samværet med ham én lang anstrengelse. Når jeg læser dette tænker jeg flere ting.
For det første, må det være et chok, at han er holdt op. Jeg forestiller mig, at det ryster dig. Du kan ikke kende ham, og det lyder til, at du ikke rigtig ved hvilken ben, du skal stå på.
For det andet, vil det være forståeligt hvis du blev vred. Du var blevet vant til, at han var som han var. Du har i årevis været belastet af hans misbrug. Og nu skal du belastes med alle hans følelser og det, at han er anderledes. Det er klart, at du synes, det er for meget! Hvad gør det hele værre er, at du er 20 år. Når man er 20 år skal ens liv helst handler om at skabe ens eget liv – at blive selvstændig. Det skal helst ikke handler om ens forældre. Det sidste du sandsynligvis har brug for lige nu, er at skulle forholde dig så meget til din far.
For det tredje, tænker jeg at din far sikkert gerne vil være en god far, men at han tilsyneladende endnu ikke kan finde ud af det. Han har sikkert brug for din hjælp til at blive en god far. Han skal lære følgende:
1. Når man har en datter på 20 år, så skal man give hende plads til at koncentrere sig om sit eget liv og ikke om hans. Han skal lære at være tålmodig og ikke fylde for meget.
2. Han skal tydeligvis lære at skelne mellem de ting han må dele med sin datter og de ting han skal holde for sig selv eller dele med andre. Fortæl ham, hvad du har lyst til at høre om og hvad du ikke har lyst til at høre om.
3. Han skal lære at forstå, at du er blevet voksen og ikke har brug for en far på samme måde som, da du var barn. Den tid er forbi. Der er et sted hvor han simpelthen er kommet for sent! Han kan ikke pludselig tiltræde rollen som din far efter ikke at have haft rollen tidligere. Du skal vende dig til at han er blevet anderledes og det vil tage tid. Din far skal give dig tid – meget tid. To år er ingen tid i denne sammenhæng.
4. Din far skal lære at respektere dig, som den ung kvinde, du er blevet. Din far skal have lov til at spørge dig om ting, men du har ligeledes lov til at sig nej. Du har lov til sige, hvad du har lyst til at tale med ham om, og hvad du ikke har lyst til at tale med ham om, og det skal han lære at respektere. Han skal ikke blive ved med at spørge dig om ting, som du ikke ønsker at tale med ham om.
5. Din far skal lære, at han ikke kan forvente at have et tæt forhold til dig efter så mange år med misbrug. Måske får I et tæt forhold – måske gør I ikke. Det vil tiden vise. Et godt forhold kan i hvert fald ikke presses igennem. Det kræver tid, og at han giver dig en masse plads.
Det at din far er ædru er kun et start. Der er meget han skal lære. Når du kan se at din far har lært disse ting, så kan det være, at du kan begynde at glæde dig lidt mere over, at din far er blevet ædru. Det at din far er ædru kan måske gøre, at han er i stand til at lære disse ting.
Du spørger om du kan tillade dig at sige stop over for din far. Man kan faktisk ligeså godt spørge om du kan tillade dig ikke at sige noget til din far? Hvis din far skal lære at klare et liv som ædru, så hjælper det ham ikke, hvis hans nærmeste bare smiler og nikker pænt. Så bidrager du til, at han får et urealistisk billede af verden. Din far skal lære at være ædru i en verden, der også indbefatter problemer og dilemmaer, som han skal forholde sig til. Hvis han kun kan klare forblive ædru i en verden, hvor alle smiler og nikker, så holder han sig ikke ædru særlig længe, for sådan er verden ikke! Det er ikke din opgave at gøre verden rosenrødt for din far. Og hvis han vælger at drikke igen, så handler det om ham – ikke om dig. Du kan aldrig være ansvarlig for din fars misbrug. At gøre verden rosenrødt for ham – hjælper ham ikke.
Du spørger, ”måske er det mig den er gal med?” Der er intet i vejen med dig. Du gør dig tydeligvis særdeles umage for at være en god datter. Du står bare i en rigtig svær situation og har brug for noget råd og vejledning. Det er godt, at du skrev et brev. Jeg håber mit svar hjælper dig på din vej.
Mange hilsner fra
Thomas, TUBA.