Hej.
Min far begyndte og drikke da jeg var omkring 11 år gammel, og det kom som et stort chok for mig, fordi min far og jeg altid har haft et nært forhold til hinanden, og det mistede vi så efter hans misbrug startede.
Mit forhold til alkohol nu er ret underligt.. Jeg har perioder hvor jeg ingen problemer har med det, og hvor jeg selv også godt kan drikke, men så har jeg perioder hvor jeg overhovedet ikke selv skal røre alkohol og hvor jeg ikke engang kan klare og være sammen med andre der drikker, fordi jeg får følelsen af og se min far i mig selv og se min far i dem jeg er sammen med, og det kan jeg ikke klare.
Jeg går meget glip af mange sociale arrangementer fordi jeg simpelthen ikke har overskuddet til og skulle deltage i det, fordi jeg ikke stoler på folk, fordi jeg ikke kan lide og se andre drikke, og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. For jeg har længe været så langt nede på grund af ked af det hed, og været i mit eget lille hul, og når de fleste sociale arrangementer alt sammen er med alkohol indblandet, så ved jeg ikke hvordan jeg skal komme op af det hul og være sammen med andre?
Jeg ved ærligt talt ikke hvad jeg skal stille op, og hvad jeg skal gøre for og være sammen med andre mennesker mens der er alkohol indblandet, når jeg føler mig så utilpas i situationen?
Har du nogen råd til hvad man kan gøre i min situation? Hvordan man måske kan se anderledes på folk der drikker? Hvordan jeg kan stoppe med og se mig selv som alkoholiker bare fordi jeg selv drikker lidt til en fest?
Hilsen E****
Svar:
Kære E
Tak fordi du skriver ind.
Du fortæller, at din far begyndte at drikke, da du var omkring 11 år gammel. Da du havde et nært forhold til din far, kom det som et chok for dig, og du følte, at I mistede jeres tætte forhold. Som jeg forstår dit brev, synes du, at du nu har et underligt forhold til alkohol, fordi du har perioder, hvor du ikke har lyst til at drikke selv, eller til at være i selskab med andre som drikker, fordi du får følelsen af at se din far i dig selv og andre som drikker – andre gange har du ikke et problem med det. Det har medført, at du går glip af mange sociale arrangementer, fordi der ofte er alkohol indvolveret.
Du spørger konkret om:
- Hvad du skal gøre, for at “komme op af det hul og være sammen med andre”
- Råd til, hvad man kan gøre i din situation
- Hvordan man kan se anderledes på folk som drikker
- Hvordan du kan stoppe med at se dig selv som alkoholiker, bare fordi du selv drikker lidt til en fest
Jeg skal forsøge at svare dig så godt jeg kan.
Du har gennem din opvækst oplevet, at alkohol har påvirket din gode relation til din far. Din krop er derfor på vagt over for alkohol og mennesker som er påvirket. Med din fornuft kan du godt fortælle dig selv, at din relation til dine venner ikke ødelægges pga. alkoholindtag, men andre gange kan følelserne måske godt tage over, og så kan det være svært at “komme op af det hul og være sammen med andre”. Jeg tænker derfor, at det er en naturlig reaktion du har på alkohol og mennesker som er påvirkede – men hvor er det godt, at du er opmærksom på disse reaktioner. Det er første skridt mod at få ændret på det.
I forhold til dig selv, kan jeg fortælle, at man først har et alkoholproblem, når man ikke kan styre det, og når det kommer til at “tage over” i ens liv. Når du tager i byen i en weekend, har du ikke et problem med alkohol; alkohol styrer ikke dig – du styrer det. Det gør dig derfor ikke til alkoholiker, at du drikker enkelte gange – det må du prøve at minde dig selv om, når du kan mærke, at følelserne løber af med dig, og du ser din far i dig selv. Jeg tænker, at dette også gælder i forhold til andre mennesker, som drikker. Det gør dem ikke til alkoholikere, at de en gang imellem drikker. Jeg tænker, om du har prøvet at tage tidligt hjem fra arrangementer, hvor der drikkes? Det vil måske give dig en følelse af kontrol, idet du kan gå, inden folk når at blive for fulde, og du dermed får en følelse af, at du ikke kan stole på dem. Andre gange er det vigtigt at lytte til dig selv og mærke efter, om du kan rumme at være sammen med nogle som drikker, så du ikke får flere dårlige oplevelser med alkohol. Jeg tænker, at det vigtigste er, at du er tryg i situationer med alkohol – og husker, at det er okay at man ikke drikker ligeså meget som andre (eller slet ikke drikker, selvom andre måske gør).
Jeg ved, at mange børn af misbrugere arbejder med problemstillinger som din. Jeg tænker derfor, om det mon kunne være en idé for dig at starte i noget gruppeterapi ved TUBA, hvor du kan møde andre unge i lignende situationer? Hvis du er interesseret i det, kan du se, hvilken afdeling der er tættest på dig: http://tuba.dk/mennesker-i-tuba
Jeg ved, at jeg nok ikke helt giver dig det svar, du ønsker. Jeg håber, at mine inputs kan bidrage til refleksioner, selvom der ikke er en enkelt løsning på dine problemstillinger.
De bedste hilsner
Mette, TUBA