Jeg er vokset op i et hjem med en mor som var kvartals-dranker, men som heldigvis er gået i behandling er og ved at få styr på sit liv. Min opvækst har nok formet mig mere end jeg selv aner – derfor står jeg også på venteliste til Tuba, så jeg kan få løst op for nogle af de gamle, dårlige minder og mønstre. Desværre står jeg med et problem her og nu, som jeg simpelthen ikke ved hvordan jeg skal løse…
Min kæreste og jeg har været sammen i 9 måneder. Det var min kæreste som var opsat på at vi skulle finde sammen, jeg var lidt længere tid om at blive vild med ham. Da vi først blev kærester synes jeg at jeg kunne mærke et skift hos ham – vi gik fra altid at mødes i byen, til at han pludselig var svær at få fat på og gerne ville alene ud med drengene. Det så jeg faktisk ikke noget problem i. Jeg var overbevist om at vi kunne stole på hinanden, men mit eget behov for at gå i byen faldt væsentlig efter vi fandt sammen. Til gengæld havde vi det meget dejligt med hinanden i hverdagen. Efter en noget vild periode med mange byture (hvor min kæreste dog altid ringede på vej hjem for at sige godnat), blev jeg ret træt af at han ofte drak sig så fuld at han ikke kunne huske hvad han havde lavet aften før. Han syntes også selv at det var blevet for meget og skar ned. Jeg husker denne periode som svær, jeg hørte lidt om andre piger som lagde an på ham i byen, men han kom jo altid hjem til mig eller ringede når en aften var forbi. Men den gamle angst for at blive svigtet pga. alkohol fik alligevel fat i mig. For at være helt ærlig så havde jeg også tvivl i starten af forholdet og havde generelt svært ved at åbne mig helt op overfor ham og især i denne periode overvejede jeg virkeligt at slå op. Set i bakspejlet har jeg nok virket noget afvisende… men samtidig var jeg jo også blevet meget glad for ham.
Så jeg valgte i stedet at kaste en masse positiv energi ind i forholdet og han gjorde det samme. Efter at have været sammen 7-8 måneder følte jeg endelig at vi var ved at blive rigtig tætte. Vi begyndte at se hinanden hver dag, vi mødtes tidligere og tidligere i byen og havde det sjovt med hinanden. Jeg fik en ny fornemmelse af at ikke kunne undvære ham og jeg modtog så meget kærlighed fra ham.
Desværre sker der så det at min kæreste en dag låner min computer og glemmer at logge af facebook. Jeg gør noget ret usselt og læser nogle af hans beskeder, mest af alt fordi jeg er nysgerrig på hvad der egentlig skete i den vilde periode. Det viser sig så at min kæreste har skrevet flirtende og nogle gange ligefrem i en (for sjov, men stadig) seksuel tone, med forskellige piger i en længere periode. Mens vi var sammen. Korrespondancerne handler meget om at han ikke kan huske hvad der er sket til de forskellige fester og byture. Det ser ikke ud som om at han har kysset med andre (pigerne ved godt at han er sammen med mig), men der er helt sikkert foregået et eller andet. Hvis det var sket en enkelt gang ville jeg faktisk kunne leve med det, for alle kan komme til at dumme sig i en brandert. Mit store problem er at den diskrete flirt forsætter i ædru tilstand. Og at han vælger at drikker sig ned flere gange. Min kæreste giver ikke udtryk for dårlig samvittighed eller at han har en kæreste som han er glad for – han er bare lettet over at han ikke har dummet sig for ”alvor” og ellers er det bare lol og smiley’er hele vejen igennem. Det værste er dog at han efterfølgende ofte tager kontakt til dem på facebook og spørger om de ikke snart skal feste igen (der er tale om to, tre piger, som han alle har mødt gennem arbejdet) Jeg føler mig så rasende, naiv og ydmyget. Især når diverse piger og hans venner i beskederne er nødt til at minde ham om at han har en kæreste. For til sine venner skriver han også at han er liderlig efter andre piger, at den og den er så fræk osv. Hans venner svarer nogle gange i samme tone, så skal det bare tages som useriøst drengelir?
Mit største dilemma er at de her beskeder lægger lidt tid tilbage (ca. to måneder). Der har ikke været noget efter at vi ligesom blev tættere, så er det overhovedet konstruktivt at tage op nu? Eller skal jeg vente og se hvad der sker i fremtiden? Jeg er selv meget monogam og har ikke behov for at finde bekræftelse andre steder, men et eller andet sted har jeg lyst til at kaste alle principper over bord og bare lave det samme få-appetit-ude-spis-hjemme stunt. Egentlig ved jeg jo med sikkerhed at han ikke har været sammen med andre, men jeg er stadig ekstremt såret over hans opførsel. Han er min første rigtige kæreste og jeg har kæmpet meget med tilliden og kærligheden, som mange tuba-børn jo gør. Et eller andet sted (og det er virkelig ikke for at undskylde ham!) så tænker jeg at han måske har haft brug for at kontakte andre piger, fordi jeg havde så svært ved at lukke ham rigtig ind i mit liv? Lige nu føler jeg mig bare ekstremt svigtet og jeg er bange for at hvis vi først tager snakken, så er jeg nødt til at gå fra ham. Og det ved jeg ikke om jeg er parat til…
Svar:
Hej sårede
Jeg kan sagtens forstå du føler dig såret og bange. Jeg har lyst til at svare dig ud fra en TUBA-vinkel, fordi jeg oplever, at det er det, du spørger om.
Det, som jeg møder hos mange i TUBA, er, at de ikke kommer frem med deres følelser i forhold af angst for at miste, og dermed kommer til at bære alt for meget og finde sig i alt for meget. Og det ødelægger forhold.
Så fremfor at sige – ‘der er sket det, at jeg er kommet til at læse dine beskeder på fb og har set, hvordan du har skrevet med andre piger og det gør mig bange og såret og ked af det’ – så vælger du at putte med det af angst for at miste ham. Men på den måde bliver der ved med at være mistillid imellem jer. Det at tage konflikten vil netop være prøven på, om du kan stole på ham. Og måske kan du ikke. Og så skal du jo ikke have ham. Det finder du ikke ud af ved ikke at tage konflikten.
Du beskriver at have sårede følelser, men du beskriver også at have vrede følelser. Det er de følelser, der giver dig lyst til at lave ‘få appetit-ude-spis-hjemme-stunt’. Altså at straffe ham. De følelser er ikke sådan at gemme af vejen. De skal frem i lyset, så I kan få dem ryddet af vejen. Det er følelser, der siger noget om, hvor dine grænser går. De er dig. De vil have plads.
Jeg synes bestemt, at de ting, der nager dig, skal ud i det åbne. Et forhold skal kunne bære den her slags tale-ud-samtaler. Var det en idé at tage en snak over skabelonen: “Vi har nu været sammen så længe og jeg er blevet meget glad for dig. Jeg vil gerne knytte mig mere. Derfor skal det være slut med at flirte med andre og drikke sig ned. Det duer ikke for mig. Jeg har brug for at blive helt tryg ved, at du satser alene på mig”?
Jeg synes, det er tid til at træde frem og sige hvordan du har det med flirt, druk og uærlighed. Det vil føles voldsomt. Men du vil gøre det for at passe på jeres kærlighed. Og bevare den. Kærligheden kan nemlig ikke trives, hvor der er mistillid. Det er en vigtig TUBA-færdighed at lære at stå ved sig selv i relationer. Når man vokser op med druk, lærer man nemlig at gemme sig, når det bliver farligt. Og ofte at sælge ud af sig selv.
Du risikerer selvfølgelig, at han føler sig afsløret, bliver vred og I får konflikt. Det er ikke rart, men det er godt. Måske får I det ikke løst over en enkelt samtale. Måske skal han have tid til at gå i sig selv og finde ud af, hvad du betyder for ham. Den tid kan føles hård og med ondt i maven, dårlig stemning og uro. Men den skal til. Derigennem kan du nemlig vinde ham tilbage på en måde, så du kommer til at stole på ham. Fordi han bliver helt klar på, at hans kæreste faktisk ikke stiller op til hvad som helst.
Jeg synes du fortjener en kæreste der behandler dig godt. De krav du stiller til jeres forhold er totalt fair. Jeg synes du skal kæmpe for det. Det har du lov til selvom du også har fejl og ikke er fuldkommen.
Jeg håber du kan bruge mit svar. Jeg synes du har godt fat i at mærke, hvad der ikke er ok for dig. Held og lykke.
Christina, TUBA