Hej.
Jeg går til terapi i tuba pga. Min mor, der drikker har drukket de sidste 10-15 år.. Lige nu er jeg i terapien nået til et punkt hvor jeg skal finde ud af hvilken plads mine forældrer skal have i mit liv. Samtidig har min mor i en periode været ædru, men er nu begyndt at drikke igen igen igen….
Jeg er nu begyndt at være meget deprimeret/fyldt med sorg, hvilket gør jeg faktisk ikke kan følge mit vidergående studie, da jeg samtidig har det rigtig svært på studiet (særligt socialt). Og følelsen af at være ked af det er dominerende det meste af tiden, og hvis det ikke er følelsen af at være ked af det, så har jeg “trang” til at lave ballade som er et tidligere kendt adfærdsmønster når tingene bliver uoverskuelige.. Jeg ved selvfølgelig godt at det ikke er klogt, og jeg ved at jeg er en intelligent pige, men fristelsen er stor til at gå tilbage til stoffer, alkohol og kriminalitet, som i en periode var en måde at slippe væk fra virkelighedens grimme ansigt..
Det er simpelthen for hårdt at være den kloge pige, der forsøger at leve et ordentligt liv.. Efter jeg har givet udtryk for en generel følelse af depression hos min terapeut hos tuba, er mine sessioner blevet til ugentlige fremfor hver 14. Dag, men selvom der kun er en uge imellem så er den uge uoverskuelig, og tanker som at gøre skade på mig selv (inkl selvmord) og had til mig selv kommer næsten dagligt.
jeg kan ikke finde ro/glæde hjemme, jeg kan ikke tage mig sammen til at tage i skole og jeg har ingen energi.. Det eneste sted jeg kan finde ro og glæde er når jeg er ved min hest..
Er det “normalt” at have det sådan ??
Svar:
Kære du
Det lyder til at du er hårdt ramt af de tanker og følelser terapien giver anledning til. Det er okay og helt almindeligt.
Ja, det er “normalt”, at det gør ondt at konfrontere sig med virkelighedens grimme ansigt.
Ja, det er almindeligt, at følelser kan komme væltende op i terapien. Ofte er det følelser, der har været undertrykte og forbudte og som vil og skal have plads. At de kommer er en anledning til at arbejde med dem. De er velkomne og en del af det at få det bedre. Men det kan være barskt at gennemleve.
Det er godt, at du går oftere hos din terapeut, især når der kommer selvmordstanker dagligt. Jeg tænker, du skal tage det op med din terapeut og blive ved med det. Tale om de ting, du har nævnt her om, at du ikke kan finde ro, har trang til at lave ballade og gøre skade på dig selv. Sammen kan I snakke om, hvordan du kan være i at have det sådan. Din terapeut er den, der kender dig bedst, og hun vil dermed kunne give dig de bedste råd, jeg vil derfor ikke give dig konkrete råd, men opfordre dig til at tale med din terapeut om de ting, du nævner her.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA