Hej,
Jeg har lige læst dit svar til pigen som har (havde) en kæreste som skiftede imellem to forskellige personer, en meget kærlig og sød når han var ædru og en ondskabsfuld når han var fuld.
Jeg er en pige og jeg har de samme problemer som hendes kæreste. Jeg er selv vokset op med en far der drikker for meget og ikke kunne styre sig, blev ondskabfuld og truende når han blev fuld – selv ædru kunne man aldrig vide hvornår han ville eksplodere – psykisk terror…
Mit problem har udviklet sig over en lang årrække. For det meste kan jeg sagtens tage til fester og drikke og have det sjovt og normalt som de andre, mens andre gange så går det bare galt, jeg må drikke i en rus, glemmer hvem jeg er, kan ikke huske noget som helst. I den tilstand har jeg haft mange tilfældige seksuelle bekendtskaber og har kæmpet rigtig meget med skam og med på en eller anden at holde af mig selv. For nogle år tilbage flyttede jeg til udlandet og her har jeg fundet en fantastisk kæreste. Inderst inde har jeg altid været rædselslagen for om mit gamle mønster ville dukke op i vores forhold.. og ganske rigtigt, så har han også måttet overvære og være offer for mig i meget fuld tilstand ondskabsfuld. Det aller værste er at jeg for nylig var ham utro mens jeg var ude af kontrol…. Det er virkelig lavpunktet i mit liv. Det passer overhovedet ikke ind i de værdier og normer jeg har for et godt forhold. Vi har bestemt os for at prøve at komme videre i vores forhold, og jeg er begyndt hos en psykolog. Mit spørgsmål er om det er nok? I den første session fortalte jeg hende om alt hvad der er sket, men barndom, mine problemer med min far, med alkohol, sex og selvkontrol. På baggrund af det skal jeg arbejde med min selvtillid. Næste session bruger vi på at snakke om at jeg skal tænke over hvorfor jeg tager bestemte valg og bruge mindre energi på at tænke over hvad andre tænker om mig i forskellige hverdagssituationer…. Med hensyn til alkohol, så skulle jeg forsøge bare at drikke max 3-5 genstande på en aften… men alt det andet, alt det jeg havde fortalt, det snakkede vi ikke mere om…. Det virker for nemt, for overfladisk… min kæreste skulle jo gerne kunne stole på mig, men det sværeste er at jeg også skal kunne stole på mig selv.. Hvem er den person, der kommer frem når jeg drikker? Er jeg psykotisk eller hvad? Har jeg brug for anden hjælp? På en måde er jeg lettet over at have fået taget hul på problemet, men nu vil jeg have det hele ud, det skal gøres ordentligt – for min egen skyld og for de mennesker der holder af mig.
Svar:
Tak for dit brev.
Du spørger om det, du laver med din psykolog er tilstrækkelig? Jeg tænker ja og nej. Det I laver sammen er måske en god start. Det er godt og relevant at arbejde med dit selvværd/selvtillid. Det er også godt, at du får råd og vejledning. Når du ikke kan kende dig selv, når du drikker for meget, så er det oplagt at råde dig til at lade være med at drikke særlig meget.
Men du synes alt dette er lidt for nemt. Du vil dog med tiden nok finde ud af, at det hele ikke er helt så nemt, som det har været de første gange hos psykologen.
Du spørger: Hvem er den person, der kommer frem når jeg drikker?
Mit bud her er, at personen også er dig – en anden side af dig. Det er ganske almindeligt, at man kan have mange forskellige sider. I dit tilfælde har du dog en side, som du ikke oplever som den del af dig. Nogle vil kalde dette en skygge-side – fordi den lever i skyggen af din tilværelse. Denne side af dig oplever du tydeligvis som skræmmende, da du spørger om det er et tegn på at du er psykotisk. Men det er det ikke. At have en side, som man ikke identificerer sig med, er ikke et tegn på psykose.
Udfordringen for dig bliver at lære denne side af dig selv at kende. Der er mange måder at gøre dette på, og dette kan din psykolog forhåbentligt hjælpe dig med. Jo mere du lærer denne side af dig selv at kende, jo mindre farligt vil det opleves. Det kan f.eks. være godt at finde ud af hvordan siden blev til? Her er en lille historie med et eksempel på hvordan en sådan skyggeside kan dukke op.
Sine var vokset op med en drikkende far. Under sin opvækst havde hun hele tiden haft brug for at kontrollere hvordan hun opførte sig ekstremt meget. Når far drak, kontrollerede hun alt hvad hun gjorde for ikke at medvirke til, at problemerne i familien blev værre. Og når far var ædru, havde hun kontrol over sig selv, for ikke at medvirke til at far igen begyndte at drikke. Som barn forstillede Sine sig, at hun kunne ændre på sin fars drikkeri ved at opføre sig på bestemte måder, selv om det reelt ikke var muligt. At tænke sådan gjorde det nemmere at holde ud!
Sine blev så ældre og flyttede hjemmefra. Selv om hun var flyttet hjemmefra, så blev Sine ved med hele tiden at prøve at opføre sig meget ”rigtigt” og hun kontrollerede sine udtryk overfor andre. Det var jo det hun havde lært at gøre under hele sin opvækst.
Men når hun drak – så slap Sine kontrollen fuldstændigt. Når hun drak, så gav hun los. Når Sine så igen var ædru, så synes hun det var dybt pinligt, at hun havde givet så meget los. Hun kunne ikke kende sig selv. Hun var også bange for at blive som sin far. Men en del af hende længtes efter næste gang, hun skulle drikke, for hun var så inderligt træt af alt den kontrol.
Sine blev så bange for sig selv, at hun valgte at gå i terapi. I terapi lærte Sine at forstå hvordan hendes skyggeside var blevet til. Langsom lærte Sine at slappe mere af i hverdag. Hun lærte at være med umiddelbar og spontan. I starten, hver gang Sine ikke havde kontrol over sig selv og for eksempel, sagde noget spontant og umiddelbart, oplevede hun rigtig meget angst. Hun rystede, var bange, græd nogle gange, og fik det dårligt. Psykologen lærte hende, at angsten stammede fra fortiden. Selv om hun var bange, så fortalte psykologen hende, at hun skulle blive ved med at være spontan og umiddelbar i sin hverdag. Hun skulle blot vænne sig til det. I lang tid (nogle år) oplevede Sine angst, når hun var spontan og umiddelbar, men angsten aftog mere og mere med tiden. Jo mere fri og spontan Sine blev i sin hverdag; jo mere hun turde leve et liv, hvor hun følte sig stærk og fri, jo mindre lyst havde hun til at drikke. Skyggesiden forsvandt langsomt, da Sine ikke længere havde brug for alkohol og en skyggeside for at føle sig fri, spontan og umiddelbar.
Jeg håber historien hjælper dig med at forstå hvad der sker med dig. Jeg ved at Sines vej ikke var nem. Men den hjalp hende på sigt.
Jeg har også lyst til at give dig et par råd om psykoterapi.
Psykoterapi er et samarbejde. Hvis din terapi skal virke på sigt, så er det vigtigt, at du sætter dagsorden i din terapi, så sessionerne handler om det, der optager dig mest.
Psykoterapi er i høj grad noget, du gør og ikke noget din psykolog gør ved dig. Du skal i terapien arbejde med at undersøge de spørgsmål, som du finder mest relevante. Din psykolog skal hjælpe dig med at gøre dette.
Det kan være rigtig godt løbende at tale med din psykolog, om hvordan du kan arbejde med dine problemer i din hverdag – så psykoterapien ikke bare er noget, der foregår når du er til samtale. Du er også i terapi mellem sessionerne.
Jeg håber mit svar hjælper dig videre
Hilsen fra Thomas, TUBA.