Hej
jeg er en pige på 21 år, som er opvokset med far som var alkoholiker så langt tilbage jeg kan huske ham. På trods af hans alkohol problem vidste jeg at min far elskede mig af hele hans hjerte. som sagt er jeg vokset op i et hjem med en far som var alkoholiker, sammen med mine to søskende. for godt og vel tre år siden døde min far af en blodprop i lungen, og det var der min verden på det tidspunkt brød sammen. Jeg fik efterfølgende bulimi og gik til psykolog hjælp godt og vel halvandet år. jeg er kommet lang siden, men har stadig ting jeg kæmper med og det er ting som forhold, og at knytte mig til andre mennesker.
Jeg har mange eksempler, men lad mig tage en af historierne ud for ikke at gøre det uoverskueligt. Jeg er en pige som altid har været i forhold i størstedelen af min teenage år, den første 2,5 den anden ca. 2 år og ellers har jeg haft lidt løse forhold, men dog altid haft en. For godt og vel halvandet år siden mødte jeg en fyr som jeg faldt pladask for den første dag jeg mødte ham. Mit hjerte hamrede der ud af og jeg kan huske følelsen af at have lyst til at skrive og se manden hver dag. Jeg var forelsket!!!! Han var soldat og havde været udsendt en gang før og skulle af sted om et år, på daværende tidspunkt. Han led af posttraumatisk stress og fik derfor ikke sovet om natten, medmindre han røg en joint inden han skulle sove og det blev langsomt en nødvendighed for ham, før han kunne sove. Eftersom vore forhold begyndte at blive mere seriøst begyndte, som jeg mener alle andre også ville gøre, at få ham ind i mit liv ved at tage ham med til familiefødselsdage og selskaber med venner får at gøre ham en del af det. Men manden glemte stort set alle aftaler, eller også kom for sent op til 2 timer, fordi han ville komme når det passede ham. Det sårede mig så meget til sidst at jeg valgte at stoppe med ham på trods af den store kærlighed jeg følte til ham. det var jo ikke det jeg ville, men jeg kunne simpelthen ikke mere. Manden formåede at sige lige netop de ord, som gjorde mig blød i knæene og vi prøvede så igen, dog uden nogen ting var ændret. Det endte med at jeg en dag blev ringet op ad en gammel flamme, som han så før han mødte mig, og hun fortalte mig så at han havde været seng med hende op til flere gange mens han og jeg var sammen. Det knuste mit hjerte og ikke engang det kunne stoppe mig i at håbe på at han ville have mig lige som meget som jeg ville ham. Det skete måske 5 gange, at vi gik fra hinanden før jeg 100% havde modet på at forlade ham. Idag, er det godt og vel et år siden, og det jeg har været ude for med ham er en barriere for mig den dag idag. Jeg er over ham, men den måde han var overfor mig har gjort mig i tvivl om hvordan jeg skal føle når jeg møder en fyr. den eneste gang jeg har følt den ægte forelskelse er med min eks, men jeg har mødt og fundet ud af der findes nogen her ude i verden der godt kan behandle en pige godt. Mit problem er at jeg i dag ikke ved hvad det vil sige at nøjes? jeg ved ikke hvad jeg skal føle? og samtidig er jeg bange for at smide noget godt væk? Jeg bebrejder mig selv for ikke at kunne finde ud af det, og jeg er ulykkelig over at jeg ikke ved hvad jeg vil og hvad jeg føler når en fyr står over for mig. Jeg har læst bøgerne ” voksne børn af alkoholikere” og “kvinder der elsker for meget” og det er to bøger som har hjulpet mig rigtig meget mht. det at være realistisk, og mærke efter i sig om hvad der gør en glad og at man ikke skal nøjes, samt være OBS på at man ikke er sammen med en fyr for at hjælpe, med fordi man virkelig er lykkelig med ham og er forelsket. Jeg ved bare ikke hvad det vil sige? Jeg er begyndt at overtolke og være enormt forvirret når jeg står over for en sød fyr. Er jeg forelsket eller er jeg ikke? Er jeg sammen med ham fordi jeg er bange for at være alene eller har jeg reelle følelser for ham? hvorfor er jeg så forvirret oppe i mit hoved???
Håber ikke den var for lang :/ og at den er til at forstå, jeg kunne nemlig blive ved.
MVH N
Svar:
Hej N,
Tak for din mail. Du stiller en række spørgsmål, som jeg vil prøve at svare direkte på. Jeg vil også kommentere lidt generelt på det du skriver.
Først. Du beskriver meget fint, at du var urealistisk i forholdet til din sidste kæreste. Manden formåede at sige lige netop de ord, som gjorde dig blød i knæene, skriver du. Men hans ord og hans handlinger stemte ikke overens. Han sagde et og gjorde noget andet. Han overholdte ikke aftaler. Dette er sandsynligvis noget, du genkender fra din far – for det er typisk for mennesker, der misbruger alkohol. Hvis du så skal lære noget fra dette forhold, så er det måske, at du skal lære at vurdere mennesker ud fra hvad de gør og ikke ud fra hvad de siger de vil gøre, eller ud fra dine drømme, om hvad du håber de vil gøre. Det er handlingerne, der tæller. Der er ofte store forskelle mellem hvad mennesker siger de vil gøre og hvad de gør. Denne forskel er særlig væsentlig, når man skal finde sig en kæreste.
Så skriver du to ting om det at være forelsket. Et sted i brevet skriver du, at du ikke ved hvornår du er forelsket og hvornår du ikke er forelsket. Et andet sted i brevet skriver du (i forhold til eks-kæresten), ”Jeg var forelsket!!!!”. Her var du tydeligvis ikke i tvivl om du var forelsket eller ej. Du ved derfor hvordan det er at være forelsket. Når du er i tvivl om du er forelsket eller ej – så er du ikke forelsket. Måske er du på vej til at blive det – måske ikke. Det vil tiden nok vise. Du skal være opmærksom på, at det at være forelsket og det at elske er to forskellige ting.
Så skriver du nogle ting, som jeg ikke er sikkert på, at jeg helt forstår. Du må selv vurdere om jeg misforstår dig. Du skriver:
”Mit problem er, at jeg i dag ikke ved hvad det vil sige at nøjes?
Du jeg læser dette, så forestiller jeg mig, at du har det på følgende måde.
Jeg prøver at være tilfreds med noget jeg ikke er tilfreds med.
Hvorefter du skriver:
Jeg ved ikke hvad jeg skal føle?
Når jeg læser dette, så tror jeg, du tror, at man som menneske skal føle bestemte ting i bestemte situationer og man skal kunne styre sine følelser til at føle bestemte ting.
I det stor hele kan mennesker ikke styre deres følelser. (Der er dog visse undtagelser.) Man kan måske godt styre hvilke følelser man viser andre, og man kan måske styre måden man viser dem på, men selve følelserne har man for det meste bare. Når du ikke i det store hele er tilfreds, så er du ikke tilfreds, og så hjælper det ikke at presse dig selv til at prøve at blive det. Frem for at prøve at presse dine følelser til at være noget andet end det, de er, så er det for det meste bedre at lære at registrere dine følelser og stemninger og lære at forstå og leve med dem i deres mangfoldighed. Dette er noget man typisk lærer i psykoterapi.
Mange unge fra familier med alkoholproblemer ved godt hvad de føler, hvis de går lidt for sig selv og holder sig lidt på afstand af dem, som de er knyttet til. En del mister dog deres orientering, når de er tætte sammen med kærester. Hvis du vil læse mere om det, så har jeg skrevet rigtig meget om det i min bog – Håndbog til Unge og Voksne fra familier med alkoholproblemer, som kan lånes på biblioteker og købes. Se hvordan under bogshoppen på www.tuba.dk.
Så skriver du:
Jeg er ulykkelig over at jeg ikke ved hvad jeg vil og hvad jeg føler, når en fyr står over for mig.
Når du har det sådan: prøv at give dig selv lov til ikke at vide hvad du vil og hvad du føler. Hvis du gør dette, så finder du nok med tiden ud af hvad du vil og hvad du føler. Du kan jo ikke altid vide hvad du vil og hvad du føler på forhånd. Det er noget du finder ud af undervejs.
Sørg for, at du løbende skaber situationer hvor du er på afstand af personen, hvor du mærker efter hvad du vil med personen og hvordan du har det med ham. Følelserne viser dig med tiden, hvad der er bedst at gøre.
Så skriver du:
Er jeg sammen med ham fordi jeg er bange for at være alene
Når du spørger dig selv om du er bange for at være alene, så tænker jeg, at du i et eller andet grad er bange for at være alene. Ellers vil du nok ikke stille spørgsmålet.
Det er vigtigt at lære at være sin egen gode ven og at nyde ens eget selskab. Det er vigtigt at kunne have alene tid, der er rart, og som man ser frem tid. Hvornår har du sidst haft en hyggelig aften med dig selv?
Nogle er bange for dette, fordi de frygter tankerne og følelserne, der dukker op, når de er alene og når man hverken forstyrres af andre og når man har slukket for alle apparaterne (tv, radio, mobil, computer osv.). Man kan faktisk lære at håndtere de tanker og følelser, der dukker op. Man lærer at registrere egne tanker og følelser uden at skulle løse noget og uden at dømme sig selv. Prøv evt. at købe eller låne en af de mange bøger om ”mindfulness” (gerne en med en cd), der lærer dig dette. Det er også vigtigt at lære at sige støttende, rosende og kærlige ting til sig selv, når man er alene. Det kan tage tid at lære disse ting, men tiden er godt givet ud. Det kan være godt at få hjælp til at lære disse ting. Disse er også ting, man kan lære i psykoterapi.
Jeg håber mine svar hjælper dig lidt på vej.
Hilsen fra Thomas TUBA.