Skriver i håb om du kan hjælpe mig, eller ihvert fald hjælpe mit hoved en smule.
Jeg er 31 år og voksent barn af alkoholiker. Det er først for 3 uger siden det gik op for mig, hvor meget “skade” jeg har taget af at vokse op med en alkoholisk far. Min far har drukket on/off hele mit liv.
Grunden til det er gået op for mig hvilke dæmoner jeg har fra barndommen er, at min kæreste gennem 2½ år har sagt stop. Vi er begge fra Sjælland, men mødtes i Jylland og boede der det første 1½ år af vores forhold. De sidste år har vi boet i Spanien pga hans job. Efter flytningen til Spanien ændrede jeg humør i den dårlige retning. Jeg begyndte at blive ligeglad med mig selv, tænkte kun på hvad der var godt for ham og vores kat. Kunne ikke længere tage beslutninger, ikke engang om hvad vi skulle have til aftensmad, for tænkte hele tiden at hvad nu hvis jeg lavede noget mad han ikke kunne lide. (min far blev altid rasende på min mor, hvis hun lavede noget mad han ikke kunne lide) Har været meget sygemeldt fra mit arbejde, både pga en gammel rygskade, men i den grad også pga psyken. Trak nok sygemeldingen længere end det var nødvendigt mht ryggen. Men kunne bare ikke overskue at tage på arbejde, ville hellere ligge derhjemme foran fjernsynet og vente til min kæreste kom hjem, for derefter at sørge for kaffe, chips, aftensmad osv.. Trods lægens anvisninger kunne jeg ikke tage mig sammen til at gå ture, for at styrke min ryg. Selv når vi var i Ikea for at handle ind til klædeskab og jeg godt vidste hvilke skuffer vi skulle bruge, kunne jeg ikke tage den endelige beslutning om det, for tænk nu hvis valget var forkert. Er ligeglad med mig selv og tror i bund og grund ikke jeg er ret meget værd. Er også enormt bange for næsten alting.. Mange af tingene har min kæreste hjulpet mig af med, såsom højdeskræk, flyskræk og tunnelskræk, men har stadig mange frygter tilbage og de holder mig virkelig tilbage fra at gøre ting som jeg i bund og grund gerne vil. Har desuden suget al kærlighed ud af ham det sidste år. Hele tiden kramme, kysse, vise omsorg osv.. Helt til han ikke magtede det mere..
Nu efter 1 år med at se mig være ligeglad med mig selv, ikke kunne tage beslutninger og ikke mente han kunne give mig den kærlighed jeg behøvede, gjorde han det slut.. Min mor kom til Spanien for at hjælpe mig med at pakke og vi begyndte at snakke om min far og hans druk.. Ikke længe efter gik det op for mig, hvor alle de ting kommer fra.. Jeg begyndte at søge på nettet og så at mange andre havde præcis de samme dæmoner som jeg har på mig.. Jeg takkede min kæreste for hans beslutning, for tror ærlig talt ikke jeg var kommet frem til den konklusion hvis han ikke havde gjort det forbi.. Og selvom jeg hader ikke at være sammen med ham mere, ved jeg også at det her er noget jeg må gøre alene og jeg kan udmærket forstå hans beslutning. Man kan ikke leve med at se den man elsker ødelægge sig selv. Og se den person ked og trist hele tiden.. Vi er bedste venner og snakker jævnligt sammen.. Jeg har spurgt ham om han tror vi nogensinde finder sammen igen og det vil han ikke afvise siger han. Han har dog trukket sig langt væk fra mig den sidste uges tid, skriver kun mails og er gået fra et slut med knus til et VH.. Mon han bare behøver tid? Eller er han mon helt afklaret med at vi ikke er kærester mere og han må videre med sit liv? Da jeg skulle flyve stod vi udenfor lufthavnen, han sagde han bare ville gå ind og sige farvel til min mor og så gå, for han kunne ikke stå og se på at jeg gik op af trapperne. Han synes det var en meget svær dag og aften. Som alle andre ville jeg jo ønske at jeg havde en krystalkugle og kunne kigge ind i fremtiden.
Han ved at jeg er startet i terapi hos en psykolog, så jeg kan komme af med dæmonerne og det synes han er rigtig dejligt.. Men tror han behøver at se forandringer, før han vil lukke mig ind igen.. Han siger han glæder sig til at se mine forandringer..
Håber du kan give mig nogle vise ord..
Venlig hilsen
Svar:
Tak for din mail.
Mange der læser TUBAs hjemmeside vil kunne nikke genkendende til det du skriver.
Du mister dit eget perspektiv på tilværelsen, når du er sammen med kæresten. Når du er sammen med ham, ser du kun på hvordan du kan tjene/være til for ham. Hvad der er vigtigt for dig forsvinder fuldstændigt. Mange fra familier med alkoholproblemer kender dette fænomen.
Mange oplever ligeledes, når de kommer på afstand af kæresten, at de på nærmest magisk vis godt kan mærke og fokusere på sig selv igen.
Mange unge fra familier med alkoholproblemer skal lære at fokusere på sig selv, når de er sammen med kærester eller andre mennesker, der betyder meget for dem. Mange har for vane at gøre sig usynlige eller forsvinde følelsesmæssigt i sådanne situationer. Det er noget, man har lært at gøre som barn for at beskytte sig selv.
Hvordan lærer man så at fokusere på sig selv og ikke forsvinde eller gøre sig usynlig, når man har en kæreste?
Dette er et meget stort emne. Så stort faktisk, så jeg har skrevet en bog, som i høj grad beskriver fænomenet. Boget udkommer midt i oktober 2011 på Dansk Psykologisk Forlag – og hedder ”Håndbog til Unge of Voksne fra Familier med Alkoholproblemer. ” I bogen kan du læse om begrebet ”jeg –fokus” – evnen til at fokusere på sig selv – og hvad der sker med det i familier hvor der drikkes, og hvordan man kan udvikle det, når man er flyttet hjemmefra. Bogen er fyldt med eksempler på unge fra familier med alkoholproblemer, der lærer at fokusere på sig selv. Jeg tror, du vil finde bogen spændende og genkende meget i det og det vil hjælpe dig reflektere over din egen situation.
Du beskriver mange ting meget klart og tydeligt i dit brev: Du og (eks)kæresten er klare over at:
– du skal en proces igennem, hvor du skal lære at fokusere på og tage mere vare på dig selv.
– I skal i en periode have en vis afstand til hinanden, hvis du skal oprette dit fokus på dig selv.
– det ikke hjælper, at du hele tiden går til ham.
– du skal have noget støtte udefra til at gennemgå processen.
– din (eks)kæreste har brug for at se, at der sker noget. I har jo prøvet at løse problemet sammen, bare jer to, men det er ikke lykkedes. Der skal noget andet til.
Jeg synes derfor, at du/I er godt på vej.
Bedste hilsner fra Thomas, TUBA.