Halløj Tuba!
Mit navn er Maja, jeg er 15 år gammel, og dette er nu tredje gang jeg skriver ind her – jeres svar hjælper en del. Eftersom det tager en del tid at forklare min situation, ville jeg sætte pris på hvis du/i ville læse mine to andre indlæg, hvor det første hedder ”Alkohol over sin datter?!” og det andet hedder ”Hvordan kommer jeg over det? ” Tak.
Som min situation ser ud lige nu, har jeg lige passeret et helt år uden min far, og jeg er meget skuffet over det hele. Jeg havde fødselsdag for to uger siden, og selvom min far skrev til mig, er det bare ikke nok. Det er min tredje fødselsdag – efter mine forældre gik fra hinanden – hvor min far ikke har været der på selve dagen, eller har taget del i den. Det gør mig så ondt, at jeg ikke har nogle far at fejre min dag med, fejre fars dag med, jul, bare alle de gode tider. En far der holder om mig, og fortæller mig om alt det gode i livet, jeg mangler virkelig en far. Jeg har aldrig følt jeg har haft en, selvom han har været der, men nu når jeg er blevet ældre, kan jeg bare mærke det meget mere, og det gør mig ked af det, når jeg ser andre med deres far, eller når mine veninder snakker om hvor god en far de har. Mine veninder kan desværre ikke sætte sig ind i min situation, og spørg mig hele tiden om, hvorfor jeg ikke bare tager hjem til, eller invitere ham ud at spise, men sådan fungere det altså ikke bare. Jeg ville aldrig i mit liv invitere min alkoholiker far ud at spise, det ville slet ikke hænge sammen i min verden. At tage hjem til ham, er for mig, ikke en mulighed. Han bor super tæt på mig, men hvis han nogensinde har lyst til at snakke med mig, og få et forhold til mig, må han selv komme. Jeg gider ikke trappe op foran hans hoveddør, det virker helt forkert. Jeg vil ikke ”tvinge” ham, og det føler jeg at jeg gør, hvis jeg kommer hjem til ham uden han ved det. Det måske svært at forstå, men min far skal komme til mig, ikke omvendt!
Vi skriver engang i mellem sammen på sms, men på det seneste har han ikke skrevet så meget. Min bror og jeg valgte derfor at vi ville kontakte ham, men han svarede ikke i et par dage. Da han så endelig svarede, fortalte han at han ikke havde nogle penge på sin telefon, og det får mig bare til at tænke… Er han så langt ud? Så langt ude, at han ikke har råd til at sætte penge på sin telefon, så han kan komme i kontakt med sine børn? Det giver for mig, ingen mening! Jeg har nu skrevet til ham igen, for at ligesom holde kontakten, men der er nu gået omkring en uge, uden et svar…
Jeg skrev i mine tideligere indlæg, at jeg græd en del, og var helt ødelagt. Det er som om det har ændret sig. Jeg græder aldrig mere, og jeg er blevet mere ligeglad med tingene. Jeg er stadig mig, men ligesom bare med en koldere facade på. Jeg har holdt på alt det her, alt for længe, og nu gemmer jeg det helt væk, og spiller ligeglad.
Hele situationen med min far gør mig til en anden person, en person jeg ikke kan lide. Jeg plejede at være åh så glad, række hånden op i timerne, og elske livet. Sådan er det ikke mere, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for at komme op på hesten igen…
Nogle gode råd, til alt det jeg har skrevet? Hilsen Maja 🙂
Svar:
Kære Maja – hej igen
Et helt år er der gået nu, uden at du har set din far. Jeg kan godt forstå at det gør ondt, og at det gør særligt ondt på din fødselsdag at du må undvære din far.
Det lyder til at din far virkelig er svær at komme i kontakt med og jeg kan sagtens forstå at det er smertefuldt. Det giver ikke mening, at din far ikke er interesseret i, at kunne komme i kontakt med dig og din bror. Udfra det du har fortalt i dette brev og i dem du har skrevet tidligere, så gør din far mange ting, som er svære at forstå, som ikke giver mening og som formentlig skyldes, at han har et alkoholmisbrug. Det er mit indtryk, at der er mange ting i forhold til din far, som du må leve med, uden at forstå dem. Jeg kan sagtens forstå, at det er svært. Du fortæller at du ikke længere græder over at du savner din far, men i stedet har taget en kold facade på, spiller ligeglad og har gemt din sorg og ked-af-det-hed helt væk.
Som jeg har skrevet til dig de andre gange, så tror jeg det er vigtigt at du taler med nogen om hvordan du har det. Det tror jeg fordi jeg ved, at selvom man gemmer noget væk indeni, så forsvinder det aldrig helt. Det vil altid ligge derinde. Man kan ikke tie ting ihjel. Når man taler om, hvordan man har det, kommer det til at fylde mindre indeni.
Jeg synes det er så godt at du skriver herind og fortæller hvordan du har det, at du fortæller om din situation lige nu og her. At du fortæller om hvordan du savner og mangler din far. Hvordan det er for dig at tale med dine veninder om det. Dine overvejelser om at kontakte din far osv. Det er alle de tanker, overvejelser og følelser jeg tror vil være gode for dig også at tale med nogen om. Måske andre unge, som også har drikkende forældre eller måske en voksen, som ved hvad det vil sige, at vokse op med drikkende forældre. Som jeg har skrevet før, så er der hjælp at hente i den kommune du bor i for unge som har forældre der drikker for meget. Du kan læse om det her. Du kan også ringe til dem og høre hvordan de kan hjælpe dig.
Jeg ved selvfølgelig slet ikke, om det er den slags hjælp du gerne vil have – altså den slags, hvor man skal snakke med nogen om, hvordan man har det. Når jeg bliver ved med at foreslå det, så er det fordi min erfaring siger mig, at det er den slags hjælp som hjælper og som bidrager til at man får det bedre igen. Det lyder bestemt ikke rart at du er blevet en person du ikke kan lide, jeg ønsker for dig at du får den hjælp du har brug for, så du igen kan blive den pige, du godt kan lide at være.
Du er selvfølgelig meget velkommen til at bruge chatrådgivningen her i TUBA. På 1:1chatten kan du tale med vores rådgivere og i gruppechatten kan du tale med andre unge, som også har forældre der drikker.
Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive til brevkassen igen Maja. Jeg har svaret lidt det samme hver gang, men jeg ved, at alene det at skrive og sætte ord på, hvordan man har det, kan give noget, når man som dig, går lidt alene med alle tankerne og følelserne.
De bedste hilsner og tanker til dig
Camilla, TUBA