Endelig et sted at puste ud. Er snart 30 år og stadig lige ulykkelig. Lever med en konstant følelse af ensomhed indeni trods jeg har 2 skønne børn og min kæreste.
Fandt for flere år tilbage min skønne kæreste. Desværre kom han ud i et misbrug hvor jeg trods mange nedture og svigt, blev ved hans side. Han kom i behandling flere gange og er idag så godt som clean og klar på nye udfordringer. Desværre følger jeg ikke med. Vores forhold arbejder vi stadig på da ingen af os ønsker at slippe hinanden og stadig elsker den anden. Et af mine mange problemer er at mine følelser bare ikke er rykket med under hans behandlinger.. Jeg bærer stadig nag over alle svigtene og utroskabet. Alle løfterne der blev brudt og drømmene der blev ødelagt. Var/er medmisbruger med stort M. Desværre er det kun den der drikker og tager stoffer der får tilbudt behandling. Han lignede jo det mønster jeg kender så godt fra min barndom så selvfølgelig blev jeg. Det gav mig en tryghed at jeg kendte hans mønster og jeg vidste hvor afhængig han var af mig. Hvad med nu ?? Falder i negative tanker flere gange om dagen. Han er blevet selvstændig og mere sikker. Jeg er stadig usikker på mig selv og enormt ensom. Har det ad helvedes til. Ønsker at fri mig selv fra min fortid. Ønsker min mor og hendes stadige misbrug ud hvor peberet gror. Får simpelthen brækfornemmelser når hun hiver endnu 3 liter papvin ned fra hylden i supermarkedet og siger “Det er bare såå længe siden jeg har smagt den her” eller “Den er bare så billig så skal lige have 6 flasker med” . Ved jo udmærket hun har køkken skabet fyldt !!
Min fars død var hård. Ikke mindre, men også en lettelse. Ikke mere renden på tanken efter vodka klokken lort om natten når han ringede. Ikke flere flasker overalt. Og ikke mere utryghed. Tænker indimellem at det var nemmere helt uden forældre. Ved det ikke er pænt men det er der desværre ikke meget der er i mine tanker.
Hader at jeg ikke kan komme videre. Har brugt mange timer i psykologernes sorte stole. 3 forskellige personer og masser af samtaler. Bare ikke rigtigt noget eller nogen der virker for mig.
Har en læderet hukommelse, stod der blandt meget andet på mine pensions papirer. Har store huller i min hukommelse. Hvorfor mon ?! Husker ikke hvordan jeg kom hjem fra kroen den aften i glemte mig eller hvad vi spiste den fødselsdag hvor alle pengene var drukket op.. Kunne blive ved. Er fortvivlet over at jeg stadig er i denne tilstand. Har brug for hjælp til at komme videre. Vil ikke kun føje andre. Ønsker selv at have en mening og turde stå ved den. At vide hvad jeg vil og hvordan jeg kommer dertil og ikke altid at føle mig så ensom. At kunne leve stabilt på toppen uden altid at skulle ned og skrabe bunden. Ikke at bryde ud i vrede og gråd hver gang der sker ting jeg ikke kan styre.. Og sidst men ikke mindst at kunne leve og glæde mig over min egen nye familie.
Svar:
Tak for din mail.
Når jeg læser din mail virker det til, at du har mest lyst til at puste ud, fortælle om dig selv og få lettet hjertet. Du har tydeligvis været rigtig meget igennem. Du slipper alligevel ikke fra at få et par ord fra mig med på vejen. Jeg får følgende tanker, når jeg læser din mail.
Det er som om du tror du kan komme videre i dit forhold til din kæreste, hvis du gør dig umage eller tager dig sammen. Det er ikke sikkert, at det forholder sig sådan. Nogle gange har par været for meget igennem til, at de kan finde sammen igen. Pas på med at lægge ansvaret for jeres forhold entydigt på dine skuldre. Det kan være, du bare ikke kan mere.
Du har været til 3 psykologer og det lyder ikke til, at det har hjulpet. Jeg tænker følgende om dette. Jeg vil ønske for dig at du kunne prøve at få hjælp af en dygtig psykoterapeut/psykolog, der faktisk kunne hjælpe dig. Mine råd, hvis du ønsker hjælp fra en psykoterapeut/psykolog, er, at du først bliver klar med dig selv, om hvad du ønsker hjælp til. Vælg det der er vigtigst. Efter hver samtale vurder med dig selv, om du faktisk fik hjælp med det, du ønskede, eller om du oplevede, at du gik tomhændet hjem. Hvis du ikke føler det hjælper efter at have gået ved en psykoterapeut/psykolog 2 gange, så find en anden. Det er på ingen måde sikkert, at alle psykologer/psykoterapeuter kan hjælpe dig og i den forbindelse må du stole på din egen vurdering af om behandlingen hjælper, og ikke på psykologens/terapeutens.
Du tænker ”indimellem, at det var nemmere helt uden forældre”. Det er helt almindeligt at tænke sådan når ens forældre drikker. Det er faktisk en ganske fornuftig tanke.
Jeg ønsker dig alt godt frem over
Mange hilser, Thomas TUBA.