Hej.
Jeg har tit talt med andre børn af alkoholikere, læst om at være barn af alkoholikere osv. men selvom min far og hans kone drikker langt mere end hvad man bør, har jeg aldrig følt at det var HELT sådan som jeg havde det. For eksempel fortælle folk ofte om hvordan deres forældre skammede sig over deres misbrug, løj om det eller skjulte det for andre. At deres forældre undskyldte overfor deres børn eller var kede af det i perioder. Alt dette er aldrig sket hos min far. Han har aldrig nogensinde erkendt at have et problem, aldrig skjult noge for nogen. Hans holdning er at når man står op hver morgen og passer sit arbejde, så spiller det ingen rolle om man drak 1-2-3 flasker rødvin til maden aftenen forinden. Så er man bare livsnyder..
Dertil kommer at min far udviser alle symptomer på en personlighedsforstyrrelse – sansynligvis borderline eller narcissistisk, og han har fungeret som en førsteklasses hustyran hele min barndom og ungdom og stadig den dag i dag. Sarkastiske kommentarer, eksplosive raseriudbrud, regler der ændrede sig fra gang til gang og trusler om “en røvfuld som du har fortjent det” har præget vores kontakt (han har dog aldrig slået os), når han ikke lige var i humør til at lege “lykkelig familie på søndagstur” hvor vi blev skældt huden fuld og kørt hjem hvis vi ikke kunne spise vores is eller skulle tisse. Altid alting på hans præmisser og vi andre stod på hovedet for at gøre ham tilfreds. Han var uendeligt devaluerende og mistroisk overfor alt der ikke lignede ham selv, eller pleasede ham (venner, interesser, lærere i skolen, sjove oplevelser), og tit fik vi afvide at han ikke troede på de “historier” vi fortalte, min lillesøster og jeg, eller han lyttede til os og spurgte spydigt “og hvad så??!” – især når han havde drukket.
Han husker aldrig detaljer om vores liv, aner ikke hvad vi laver, men jeg kan navnene på samtlige af hans venner og kolleger og ved alt om hvem der snart skal på pension osv. fordi det har været en måde at please ham på, at lytte til hans historier. Han kommer heller aldrig i vores hjem, (fordi han ikke får tilbudt alkohol, gætter jeg på) men ved fødselsdage og højtider blev vi kommanderet derud eller på en restaurant de vælger hvor de som regel er pinlige og endda fornærmende overfor betjeningen.
Nu har jeg endelig langt om længe afbrudt kontakten til dem, efter en episode i julen hvor de misforstod vores aftale og derefter hidsede sig vildt op og svinede os til. Siden da har ingen af os taget kontakt, men vi har i forgårs modtaget en sms fra min stedmor om at vi skulle skamme os. Jeg gætter på at min far skejer helt ud og hun er ved at splitte sig selv og hende ad med sine luner. Min søster har skrevet en mail til dem om hvorfor hun ikke har taget kontakt til dem siden jul, men de har ikke svaret. Jeg har mest lyst til at lade den ligge – men jeg ved ikke hvornår telefonen ringer, eller han/hun står udenfor min dør. Det vidste jeg i det mindste da vi havde kontakt.
Jeg har haft terapisessioner hos en psykolog som virkelig hjalp mig med at finde den styrke jeg skulle bruge for at få sagt fra, og er 1 måned fra selv at være færdiguddannet psykolog, og jeg er overbevist om at min far fejler mere end bare alkoholisme – men jeg ved ikke hvor man kan gå hen og få råd og vejledning i den slags situationer?
Svar:
Hej psykologistuderende
Det gør mig glad på dine vegne at du har ‘luret’ din far og dermed kan lægge afstand til manipulation, skyldpres, humørsyge, påståelighed, ligegyldighed og alle de andre grimme ting der følger med.
Der er stort overlap mellem alkoholisme og psykiske forstyrrelser og det billede, du giver af din far, møder vi ofte i beskrivelserne hos unge i TUBA. Mit gæt vil være, at for over halvdelen af de unge, der kommer i TUBA, er forældrene også ramt af psykiske lidelser ud over alkoholmisbrug. Mange med personlighedsforstyrrelser begynder netop at drikke for at dulme den psykiske smerte. Med andre ord kan du få hjælp til det i TUBA, det er velkendt for os.
Hvis du søger et sted, hvor man kan få hjælp som pårørende til personlighedsforstyrrede alene, så er jeg ikke sikker på hvad der findes. Jeg ville søge hos SIND eller Psykiatrifonden.
Tillykke med at du snart er i mål med din kandidatgrad! Jeg ønsker dig alt godt.
Christina, TUBA