Hej
jeg er 15 år og bor sammen med min far som er alkoholiker, selv har jeg svært ved at kalde ham det fordi det i mine ører virker negativt og så meget som jeg end prøver så virker det bare ikke passende at kalde ham sådan noget.
jeg er for nyligt flyttet ind til min far velvidende om at han havde en forkærlighed for øl, men jeg har først nu fundet ud af hvor omfattende det er og hvordan det også påvirker min hverdag rigtig meget.
jeg har svært ved at koncentrere mig og det fylder mit hoved mere end jeg kan kapere og jeg er også begyndt at få ticks i øjnene. derudover er det rigtig svært at stå med det hele alene uden at snakke med nogen andre om den situation jeg er i for jeg snakker ikke med nogen om det (selv ikke min mor eller søster ) primært fordi jeg skammer mig over det og jeg føler mig utroligt alene selvom jeg er omringet af mange kærlige og dejlige mennesker.
jeg har boet hos min far i ca 7 måneder nu og jeg kan mærke hvordan jeg selv har ændret mig efter jeg flyttede herind, og hvordan jeg har svært ved at være omkring andre unge mennesker når snakken falder hen på druk og fester.
Jeg har meget svært ved at være herhjemme uden at føle mig ked af det og det forstærkes kun når jeg hele tiden hører lyden af en ny øldåse der bliver åbnet, derudover føler jeg ikke rigtig jeg kan nyde min ungdom for flere gange om ugen bliver han væk. han tager hjem til en ven uden jeg ved det og han kommer ikke hjem før aftenen efter. jeg har prøvet at forklare ham at han skal skrive til mig men det er aldrig rigtigt sket og jeg har meget svært ved at konfrontere ham med noget da han har et meget højt tempramet og jeg tit bliger bange eller skræmt for ham. derfor står jeg tit selv fo at købe mad ind, lave det og skal sidde alene og spise det.
jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for jeg føler mig rigtig utryg ved at snakke om det og han forstår ikke at hans adfær påvirker mig rigtig meget. han kører rigtig meget på mig psykisk og derhjemme fungerer jeg næsten som en husholderske. derudover er det rigtig svært at stå med det hele alene uden at snakke med nogen andre om den situation jeg er i o
jeg håber i kan hjælpe mig med hvad jeg kan gøre får få ændret min situation så jeg ikke behøves at føle mig så alene hele tiden.
Hilsen {navn}
Svar:
Kære du.
Det lyder bestemt ikke som om, du har det særligt godt hos din far. Jeg er glad for at du har valgt at skrive til TUBA, for du trænger helt sikkert til nogle at tale med, om dine problemer.
Det kan godt være, at du synes det er svært, at sige og indrømme at din far er alkoholiker, men det er vigtigt, at du ser realiteterne i øjnene, din far har et stort problem, der også har en stor indflydelse på dit liv. Det allervigtigste er dog, at du forstår, at det ikke er noget du skal være flov over, og slet ikke skamme dig over, det er IKKE DIN SKYLD. Der er rigtig mange børn og unge i din situation, der netop er flove og føler skyld og skam. Men din fars drikkeri har ikke noget med dig at gøre, han kan have mange grunde til, at drikke, men det er hans valg at takle tingene på den måde, og det er ikke noget du er ansvarlig over.
Når jeg læser hvordan det påvirker dig, både fysisk og i forhold til andre jævnaldrene, bliver jeg kun bekræftet i, at det er vigtigt, at du får talt med nogen om dit problem. Du skriver ikke, hvorfor du er flyttet ind hos din far, men hvis det er muligt, vil jeg foreslå dig, at du flyttet hjem til din mor. Din fars hjem er ikke et miljø for en 15 årig pige.
Det vil også være oplagt at du startede med, at tale med din mor og søster om din fars drikkeri, hvis det ikke er en mulighed, er det vigtigt, at du finder en anden voksen du har tillid til, det kunne være familie eller en lærer. Det er i hvert tilfælde vigtigt at du ikke går alene med dine problemer, men får talt det godt igennem med nogen, så du kan få det godt igen.
Du spørger, hvad du skal gøre, for at ændre din situation. Hvis man vil ændre noget, skal man gøre noget andet, end det man plejer at gøre. For dit vedkommende vil det sige, at du skal tale med nogen om dit problem. Det vil sikkert også hjælpe dig, så du ikke føler dig så ensom og alene. Du skriver selv, at du har mange kærlige mennesker omkring dig, så jeg er sikker på, at de både gerne vil lytte til dig, og hjælpe dig.
Der ud over kan du henvende dig i den nærmeste TUBA og forklare din situation. Her vil du kunne komme i en gruppe med andre unge i samme situation, der sammen med en psykoterapeut støtter hinanden i den forandring der er nødvendig. Det kan også være meget gavnligt, at møde andre unge med tilsvarende problemer, så føler man sig måske ikke så alene.
Jeg håber at dette brev vil hjælpe dig til at tage næste skridt, du har allerede taget det første ved at skrive herind, nu er det næste at tale med nogen, og få hjælp til, at flytte væk fra din far
Du er også altid velkommen til, at skrive herind igen.
De bedste hilsner,
Pia, TUBA