For at starte et sted gik mine forældre fra hinanden da jeg var 1 år… Og min mor var ung og i fest humør… Og blev derfor de første mange år overladt til.mine bedsteforældre da vi boede der.. Da hun så fandt sit eget sted var der stadig fest og farver og masser af druk… Jeg var oftest overladt til mig selv.. Enten var hun stiv eller slet ikke hjemme… Da hun fandt min sted far tog drikkeriet til… Og min største katastrofe skete at bedstemor døde og senere bedstefar… Nu følte jeg mig helt fortabt og alene… For og gøre det kort… Kan disse ting være med til jeg ofte går ned med depression og selvmordstanker???
Svar:
Kære du
Jeg er glad for at du skriver herind med dine overvejelser, det lyder bestemt ikke rart at gå ned med depression og selvmordstanker. Jeg kan godt forstå hvis du overvejer om der kan være en årsag til at du har det sådan, hvem ved, måske kan du handle på det, hvis du finder ud af, hvordan det kan være du ofte går ned med depression og selvmordstanker.
Det korte svar på dit spørgsmål er ja, du kan godt føle dig deprimeret og have selvmordstanker som følge af, at din mor har overladt dig meget til dig selv da du var barn.
Du fortæller at din mor overlod dig meget til dig selv, at du føler dig svigtet af din mor og at du følte dig fortabt og alene da dine bedsteforældre døde. Det får mig til at tænke på, at du måske oplever noget af det sammen som mange andre unge der er børn af alkoholmisbrugere. Jeg gætter mig lidt frem, da jeg ikke kender så meget af din historie, alligevel vil jeg gerne fortælle dig, hvad jeg kommer til at tænke på, når jeg læser dit brev. Måske er der noget af det du kan genkende.
Jeg gætter på at du som barn måske har været ked af det eller bange og følt dig ensom og magtesløs når din mor har overladt dig til dig selv? Måske har du også følt at du ikke betød noget og at du ikke var værd at elske, når din mor hellere ville drikke end tage sig af og være sammen med dig? Det er helt almindeligt at have det sådan, når man har oplevet at blive valgt fra til fordel for alkohol.
Når du skriver at du ofte går ned med depression og selvmordstanker kommer jeg til at tænke på, om nogle af de følelser du havde som barn kommer op til overfladen igen? Måske ser de lidt anderledes ud, måske er det følelser af ikke at være noget værd, ikke være god nok…? Og hvorfor så leve?
Når jeg gætter på netop det her, er det fordi jeg ved, at mange af de unge der kommer i TUBA kæmper med følelser de aldrig fik ud som børn. Følelser som de måske stadig føler indimellem, men som de ikke kan finde plads til. Da de var børn var der ingen der gav dem plads til at være kede af det, føle sig svigtede osv og som voksne ved de ikke hvad de skal stille op med de følelser.
Jeg ved ikke om det er lidt sådan du har det?
Hvis du kan genkende noget af det, tænker jeg at der kan være en sammenhængen mellem din opvækst med en mor der overlod dig meget til dig selv og det at du ofte går ned med depressioner og sevmordstanker idag. Som jeg læser og tolker dit brev, kan der sagtens være en sammenhæng – hvad tænker du?
Du spørger ikke om der er noget man kan gøre ved det, hvis der er en sammenhæng. Alligevel har jeg lyst til at fortælle dig, at det er der. Det er muligt at få det bedre. Vejen derhen kan være lang og svær, du har allerede taget det første skridt ved at skrive herind. Noget andet du kan overveje er, at give dig selv lov til, at have de følelser du har. Give dig selv lov til at være ked af det over at være blevet valgt fra, sørge over at have følt dig fortabt og alene, være sur og vred på din mor over at føle dig svigtet. Det er nemlig helt okay at du har de følelser.
Det at være ked af det er ikke at være syg, som i at have en depression. Det er naturligt at være ked af det, når man har oplevet tab og svigt. Det er sunde følelser. Det, man skal være opmærksom på er, at få skabt sammenhængen til sin egen historie, så de ikke tager overhånd. Det kan man arbejde med i terapi.
Hvis du har lyst til at snakke mere om, hvad du ellers kan gøre for at få det bedre idag, så du ikke går ned med depression og selvmordstanker er du meget velkommen til at henvende dig til os her i TUBA igen. Du kan skrive til brevkassen, logge på chatten eller henvende dig i en af afdelingerne.
Jeg håber du kan finde mening i det jeg har skrevet og har mod på og lyst til at kæmpe videre.
Varme tanker og hilsner
Camilla